Nyt DANSKVAND: Klimatilpasning skal tage højde for alle vandtyper på tværs af kommunegrænser
Samtidige hændelser med skybrud og stormflod samt lange perioder med vedvarende regn. De sidste to år har for alvor understreget vigtigheden af at klimasikre Danmark yderligere. DANVA foreslår, at en statslig vandmyndighed får det overordnede ansvar for vandressourcer og klimatilpasning.
Mads VolquartzVand fra oven, vand fra neden, vand inde fra landet og vand ude fra havet. Der er nok at tage fat på, når det handler om at beskytte Danmark mod forskellige typer ødelæggende vand. Vandet kender ikke administrative grænser, og derfor foreslår DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), at man opretter en statsligt vandmyndighed med det overordnede hydrologiske ansvar.
“DANVA mener, at staten skal oprette en overordnet myndighed, som har ansvaret og derigennem sætter rammer for forvaltning af vandressourcer og klimatilpasning i de 23 overordnede hovedvandoplande. Kommunerne skal være myndighed på lokalt niveau, og de involverede kommuner indenfor det enkelte hovedvandopland skal samarbejde om opgaverne,” skriver Carl-Emil Larsen i sin leder i magasinet DANSKVAND, som i oktoberudgaven har temaet National klimatilpasning.
Samtidige hændelser giver store udfordringer
Det rekordvåde år 2023 kan inden længe meget vel se sig slået af 2024. DMI melder, at de 12 vådeste måneder i træk, man har målt, er fra juli 2023 til juni 2024. Og instituttet har aldrig registreret så meget nedbør på årets første ni måneder som i 2024. Faktisk var der fra 1. januar til 30. september faldet 130 mm mere end samme periode i rekordåret 2023. Hos DMI har man også bemærket, at flere vandrelaterede hændelser optræder samtidigt eller i forlængelse af hinanden med store problemer til følge.
”Vi har på det seneste set eksempler på samtidighed, hvor flere typer af oversvømmelser rammer oven i eller i forlængelse af hinanden. Får man fx højtstående grundvand, oversvømmede vandløb og stormflod samtidig skaber det enorme udfordringer og har store skader til følge. Det vil nemlig skabe en forstærket effekt, der rammer hårdere end effekten af hver enkelt hændelse for sig,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, klimaforsker hos DMI, til DANSKVAND.
Lovforslag kommer i 2025
Regeringen fremlagde i oktober 2023 den såkaldte Klimatilpasningsplan 1, som blandt andet varslede et lovinitiativ, der skal løse udfordringerne med højtstående grundvand.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) oplyste ved den lejlighed, at regeringen som noget nyt også vil give kommuner myndighedsansvaret for håndtering af højtstående grundvand og gøre det muligt for spildvandsselskaber at lave kollektive løsninger i områder, hvor det kan betale sig for samfundet. DANSKVAND har bedt ministeren om en status på lovarbejdet, og svaret lyder fra hans ministerium, at lovforslaget kommer i 2025. Ministeren er klar over, at kommuner og spildevandsselskaber gerne vil i gang med at løse problemerne, siger han i et skriftligt svar til magasinet.
”Vi vil se flere tilfælde af mere ekstremt vejr i Danmark grundet klimaforandringer. Jeg er opmærksom på, at nogle kommuner og spildevandsforsyningsselskaber gerne vil i gang med at sænke det højtstående grundvand i udsatte områder, og derfor er vi i gang med at udforme de nye regler, som skal gøre det muligt for kommuner at planlægge spildevandsselskabernes håndtering af problemet,” skriver Magnus Heunicke til DANSKVAND.
DANVA med katalog over løsninger
DANVA og KL har allerede i 2020, med udgangspunkt i fire konkrete cases, påvist, at kollektive løsninger til håndtering af højtstående grundvand er mest hensigtsmæssige ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Siden da har DANVA sammen med KL arbejdet for at skabe lovhjemmel og økonomi til at sikre, at spildevandsselskaberne kan håndtere vandet, og at kommunen er myndighed på området.
Parallelt med den politiske proces er DANVA og KL ved at få udarbejdet et løsnings- og inspirationskatalog.
“På baggrund af 8-10 konkrete cases vil vi beskrive de konkrete udfordringer og mulige løsninger på det pågældende sted. På grund af den manglende finansieringsramme er der kun ganske få etablerede løsninger, men vi kan komme med bud på realistiske løsninger, som også ser på muligheder for konkrete synergier og merværdi,” skriver Miriam Feilberg, fagleder inden for klimatilpasning og planlægning i DANVA, i en artikel i DANSKVAND.
I Holland er højtstående grundvand en samfundsopgave, og hvordan den bliver løst og finansieret, kan man læse mere om det store tema om klimatilpasning i DANSKVAND.
Helhedsorienteret planlægning
HOFOR er et af de danske spildevandsselskaber, der kæmper med vandmasserne. 350 store og små klimatilpasningsprojekter er i støbeskeen hos selskabet, og knap 100 er sat i gang. Det er vigtigt, at der tænkes i helheder, når vandet skal håndteres, så man får planlagt de gode løsninger og ikke blot flytter problemet til et andet område.
”Flere vandtyper giver udfordringer samtidig, og derfor er der virkelig behov for, at vi tænker i helhedsorienteret planlægning, når vi vurderer, hvilke projekter vi skal sætte i søen,” siger Marianne Jeppesen, der er områdechef i Forsyningsstrategi Vand & Spildevand hos HOFOR, til DANSKVAND
Men det højtstående grundvand må HOFOR og andre selskaber stadig ikke gøre noget ved, selv om det ville give mening.
”Vi afventer lovforslaget, der gør det muligt for os som forsyningsselskab at indtænke det i vores løsninger. Fx har vi et projekt i Herlev, der handler om at sikre et almindeligt serviceniveau. Men der er rigtig meget højtstående grundvand, som vi lige nu ikke MÅ håndtere samtidig. Det vil give mening både for os og samfundsøkonomisk, hvis vi får lov,” siger Marianne Jeppesen.
Klimaplan for Danmarks ældste by
I Ribe har man de samme udfordrende vandtyper som i København. Men som et ekstra krydderi til vandhåndteringen hviler byen på en såkaldt “kultursvamp”.
Middelalderbyen er nemlig etableret ovenpå flere lag af menneskelige efterladenskaber; ruiner, møddinger, brandtomter og alskens jordiske rester i adskillige meters dybde.
Kultursvampen, som de mange lag porøst materiale kaldes, falder sammen, hvis den får tilført ilt. Derfor skal den holdes våd. Konstant.
“En fem meter tyk kultursvamp som den, vi har inde omkring det gamle rådhus, kan i yderste konsekvens falde sammen til under det halve, hvis den eksponeres for ilt. At kultursvampen bevares intakt er altså helt afgørende for de historiske huse i Ribe,” siger chef for arkæologi hos Museum Vest, Morten Søvsø, til DANSKVAND.
Der skal graves forsigtigt og opmærksomt, hvilket det lokale forsyningsselskab DIN Forsyning da også har gjort i forbindelse med kloakseparering af store dele af Ribe by.
Mens DIN Forsyning har gravet flere meter ned i de gamle gader for at skifte forrige århundredes kloakrør af glaseret tegl ud med pvc, har arkæologerne fra Museum Vest stået på spring for at sikre sig de historiske skatte, der jævnligt dukker op.
“Vi må jævnligt holde en pause, mens museet sikrer nogle effekter, der er dukket frem. Potteskår, indbo eller andet. Det tager typisk en dags tid, før vi kan fortsætte,” siger Tommy Andersen, anlægsingeniør i DIN Forsyning.
“Sådan er det bare at arbejde i Ribe. Vi er vante til det, og indimellem finder de faktisk noget, der ændrer byens historie.”
Læs mere om planlægningen af Ribes klimatilpasning og meget andet i DANSKVAND. Magasinets forside henviser til et portræt af vandsektorens ungdomsnetværks nye frontfigur, Francisca Braga, som gennem sit arbejde med vand vil skabe en mere retfærdig verden.
