Multifunktionalitet: Her vogter flere slags omstilling over grundvandet
Grøn multifunktionalitet, hvor forskellige miljø- og klimahensyn som rent drikkevand, vedvarende energi og biodiversitet fremmes på samme areal, sætter nye dagsordener. Og skaber nye udfordringer.
Karin Svennvig Hyldig, JournalistDet kniber med plads på Danmarkskortet til den grønne omstilling. Ifølge Teknologirådets beregninger bliver der frem imod 2050 brug for mindst 130-140 pct af landets nuværende areal til at dæmme op for oversvømmelser, forurening af drikkevand, biodiversitetskrise, iltsvind, luftforurening, jordforurening, klimaforandringer, uberegnelige cocktaileffekter mv.
For løsningerne fylder. Og koster. Det gælder såvel solceller og vindmøller som nyetablering af vild natur, beskyttelse af vand- og havmiljø, sprøjtestop på BNBOer, udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning, biodiversitet og grønne vildtkorridorer.
Pladsmangel er én af flere grunde til, at kommuner og vandselskaber i stigende grad og overalt i landet kombinerer flere grønne tiltag på samme areal. F.eks. kan grundvandsparker finansieres med produktion af vedvarende energi fra vindmøller eller solpaneler. To fluer med et smæk.
“Landmanden skal jo kompenseres for sit indtægtstab, når han ikke kan anvende pesticider og gøde sin jord. Og der har vandselskaberne kun begrænset juridisk mulighed for at lægge den ekstra udgift på vandforbrugerne,” forklarer Jakob Sønderskov Weber, tidligere miljøchef i Kolding Kommune og nu chef for borgerinddragelse i energiselskabet Better Energy. Virksomheden samarbejder pt. med et halvt hundrede danske kommuner om etablering af multifunktionelle vindmølle- og solcelleparker.
I tæt dialog med lokal befolkning
Ved landsbyen Viuf mellem Kolding og Vejle har man taget flerfunktionaliteten til et nyt niveau.
Ikke alene arbejder Better Energy her tæt sammen med to kommuner, den lokale vandforsyning og Danmarks Naturfredningsforening om at få en ny solcellepark til at spille sammen med grundvandsbeskyttelse samt en række andre grønne og rekreative forbedringer på i alt 347 hektar land. Der bliver også tinglyst 20 hektar biodiversitetsskov, 60-70 hektar ny natur, og hele det grundvandsdannende opland på knap 50 hektar bliver tinglyst som forureningsfrit område.
Alt er planlagt og projekteret i tæt dialog med lokalbefolkningen
Mit indtryk er, at beboerne i Viuf og den lokale medborgerforening generelt føler sig hørt og imødekommet,” siger formand for Viuf Vandværk Mads Lyngby Petersen.
“Vi havde en fin snak med Kolding Kommune om at beskytte grundvandet i Viuf og om muligheden for at udlægge arealet til solcellepark. Vi fik også at vide, at vi i stedet kunne betale i kompensation til lodsejerne, men det ville blive dyrt for et lille vandværk som vores med blot 300 brugere,” siger han.
EKSEMPLER PÅ STIGENDE PLADSBEHOV TIL GRØN OMSTILLING
I rapporten “Danmarks fremtidige arealanvendelse” anslår Klimarådet, at omkring 760.000 hektar landbrugsareal skal tages ud af produktion alene af hensyn til vandmiljø og natur.
Det svarer til ca. en tredjedel af Danmarks samlede landbrugsareal. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) vurderer, at regeringens målsætning om at firedoble udbredelsen af sol- og vindkraft fra 2021 til 2030 vil kræve 24.500 hektar til solpaneler og 32.100 hektar til vindmøller.
Det svarer i alt til godt to pct. af landets samlede landbrugsareal. Danmarks knap 5.000 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) fylder i alt godt 20.000 hektar, som bør beskyttes mod al forurening. Grundvandsdannende opland fylder ca. ti gange så meget og skal ligeledes beskyttes imod den forurening, der allerede har ramt halvdelen af landets vandboringer. I regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” fra 2022 forpligter den nuværende regering sig til at etablere 250.000 hektar ny skov, som blandt andet skal være med til at reducere klimabelastningen.
Finansiering med solpaneler var absolut ikke populær i begyndelsen, husker Jakob Sønderskov Weber.
“Det første borgermøde gik virkelig ikke godt. Folk var rasende. Men når man så gik dem lidt på klingen, var det jo ikke solcellerne, de var imod. De ville bare ikke “tromles” af kommunen og en stor international virksomhed,” forklarer han.
Beboeres input øger kvaliteten
På det tidspunkt var Jakob Sønderskov Weber miljøchef i Kolding og dermed vant til interessekonflikter og svære kompromisser.
Behovet for en mere ligeværdig dialog virkede åbenlyst. Derfor blev der indkaldt til i alt fire dialogmøder med repræsentanter for beboerne i Viuf og nabolandsbyen Håstrup, og fra Vejle og Kolding kommuner samt adm. direktør i Better Energy Danmark Esben Billeskov.
“De møder lærte vi rigtig meget af. Vi lyttede til beboernes bekymringer og ønsker og gjorde os umage med at imødekomme så meget som muligt,” siger Jakob Sønderskov Webe.
Naboerne har i dag sat tydelige præg på de aktuelle projektplaner for grundvandsparken i Viuf.
Blandt andet har et udtalt ønske om lettere adgang til Viuf Skov udmøntet sig i en gangtunnel under hovedvejen fra landsbyen til grundvandsparken, stianlæg, udsigtstårn, shelters og en naturlegeplads til de små, der endnu ikke kan gå hele vejen over i skoven.
Der er skabt udsigtskiler, hvor man ikke ser nogen solpaneler, og arbejdet er tilrettelagt i løbende dialog med beboerne.
Det har ikke bare vendt meget af den indædte modstand til accept og ejerskab men også på flere områder tilpasset projektet bedre til lokale forhold.
“De projekter, hvor vi har haft lokale borgere med i en tidlig dialogfase, er faktisk kun blevet væsentligt bedre end udviklers eget design. Hvis bare alle landets store vandforsyninger var beskyttet lige så godt som Viuf, var vi nået langt,” siger Jakob Sønderskov Weber, der i dag leder en hel afdeling for borgerinddragelse i Better Energy.
Alle vil have renere grundvand
“Jeg tror ikke, at alle i Viuf bakker uforbeholdent op, men de kvitterer for, at såvel kommunen som Better Energy har lyttet.”
Dialog betaler sig. En opgørelse fra Esbjerg viser da også, at Better Energy har brugt 1.500 mandetimer på kaffe og dialog med lokalbefolkningen omkring fire energiparker.
Object reference not set to an instance of an object.
