Forbedringer i vandsektorloven, der dog nu øger bureaukrati

DANVA roser ministeren for at have lyttet, så afgørende elementer er ændret eller fjernet i en ny lov om styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren. Men lovforslaget, der netop er blevet førstebehandlet i Folketinget vil medføre øgede udgifter og mere bureaukrati.

Det er med glæde, DANVA kan konstatere, at Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard, har ændret flere uhensigtsmæssigheder i det lovforslag for vandsektoren, der blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag. Blandt andet er der blevet taget hensyn til DANVAs argumenter om, at det ville være en betydelig svækkelse for vandselskaberne, hvis der blev indført en beføjelse til ministeren om at træffe afgørelse om vandselskabernes økonomi uden om Folketinget.

Det fremgår nu af det fremsatte lovforslag, at der hverken med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse eller i det, der foreslås, vil kunne fastsættes regler om, at et revideret POLKA kan anvendes i en genberegning af grundlaget i rammerne.”

Når det er sagt, så vil lovforslaget om en styrkelse af tilsynet medføre et større bureaukrati og flere udgifter, hvilket er blevet gentaget over for ministeren. Det er uden held blevet påpeget, at øget bureaukrati og højere takster er i modstrid med de politiske styringsmekanismer på Christiansborg. Det er også blevet understreget, at det er ulogisk, at regulator aldrig er blevet evalueret. Det strider desuden mod understøttelse af sektorkobling og regelforenkling, at vandsektorens tilsyn ligger isoleret under Erhvervsministeriet, mens andres forsyningsarter er samlet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Flere positive ændringer

DANVA har til gengæld i processen sikret, at et forslag om udvidet strafansvar for direktioner og bestyrelser, som man kender det i den finansielle sektor, er blevet taget af bordet. Det er samtidig blevet slået fast at hvile i sig selv skal defineres som kontantprincip. Baggrunden var en bekymring i vandsektoren for, at styrkelsen af den kommunale takstkontrol kunne give risiko for, at kommunerne ikke ville godkende vandselskabernes takster, fordi vandselskaber ud fra en kommunal hvile i sig selv kontrol vil have underskud over for mange år grundet den udstrakte brug af lånefinansiering i sektoren.

DANVA og Energistyrelsen har haft en tæt og konstruktiv dialog om denne problemstilling, og med de nye regler vil hvile i sig selv princippet i vandsektoren blive præciseret som et kontantprincip. Dette indebærer bl.a., at låntagning øger vandselskabers likviditet, mens afdrag på lån mindsker likviditeten. Desuden vil det i forhold til hvile i sig selv ikke længere være muligt at indregne afskrivninger på investeringer som en udgift over en årrække. I stedet vil det være den samlede investering, der opgøres som en udgift.

Nyskabelse for spildevand

Lovforslaget indeholder en nyskabelse, hvor spildevandsselskaber skal udarbejde leveringsvilkår gennem et spildevandsregulativ. Aktuelt er der ikke en samlet, bred beskrivelse på spildevandsområdet for leveringsvilkår for kunderne, som det er tilfældet for vandforsyning.

De nye regler bemyndiger vandsektoren/DANVA til at lave en branchestandard for regulativ for spildevandsselskaberne. Branchestandarden vil udgøre et nyt nyttigt redskab for spildevandsselskaberne. Det vil i det enkelte selskabs regulativ komme til at fremstå meget klarere end i dag for kunderne, hvad selskaberne yder for dem og hvad kundernes forpligtelser er over for selskaberne i forhold til f.eks. ret og pligt til afledning af spildevand, afløbsinstallationer, etablering og drift af spildevandsmålere mv.

DANVA er med inddragelser af medlemmerne i gang med at udarbejde en branchestandard for et spildevandsregulativ.

Mangel på effektivt tilsyn

DANVA har i øvrigt i forhold til den økonomiske regulering understreget vigtigheden af at afvente resultaterne af Vandreguleringsudvalgets arbejde, før der træffes beslutninger om ændringer på det område.

Den reviderede udgave af vandsektorloven har først og fremmest til formål at implementere et styrket statsligt økonomisk tilsyn. DANVA mener ikke, at udformningen af denne del af lovforslaget er udtryk for et effektivt tilsyn, der kan balancere den samfundsmæssige gevinst og den økonomiske byrde for vandforbrugerne. Ligeledes har vi som nævnt påpeget, at det savner mening at styrke tilsynet, før der er foretaget en evaluering af sektorens regulator.

Konkret kan DANVAs kritik opsummeres som:

Effektivt og behovsbaseret tilsyn: Kritikken går på, at tilsynet ikke er baseret på dokumenteret behov og at det vil medføre unødvendig administrativ byrde for vandselskaberne uden synlige fordele. Der mangler evidens for behovet for et styrket tilsyn.
Omkostninger for forbrugerne: Der udtrykkes bekymring over, at tilsynets øgede aktivitet og omkostninger vil blive båret af forbrugerne gennem øgede vandpriser, hvilket ikke giver en proportionel gevinst for dem.
Transparens og retssikkerhed: Kritikken går på, at lovforslaget mangler transparens og forudsigelighed, især når det kommer til tilsynets afgørelser og frister for vandselskaberne. Der er bekymring for den forøgede bemyndigelse til at pålægge sanktioner og bøder uden tilsvarende garanti for rimelige frister og offentlighed.
Magtkoncentration: Der udtrykkes bekymring for, at det foreslåede tilsyn vil kunne underkende den kommunale kontrol af takster og Energiklagenævnet.

Lovens bestemmelser om styrkelsen af det økonomiske tilsyn vil ifølge lovforslaget træde i kraft d. 1. juli 2024, mens bestemmelserne om styrket kommunal kontrol med takster og leveringsvilkår træder i kraft noget senere, nemlig 1. januar 2025.

For yderligere information

Vedrørende styrkelsen af det økonomiske tilsyn, kontakt
chefjurist Hannah Scheel Andersen, tlf.: 8793 3562, mail: hsa@danva.dk
Vedrørende styrkelsen af den kommunale kontrol med takster og leveringsvilkår, kontakt
seniorkonsulent Jens Plesner, tlf.: 8793 3560, mail: jpl@danva.dk