Droner skal langtidssikre Frederiksbergs ledningsnet

Frederiksberg Forsyning forventer, at de nøjagtige dronebilleder og dataopsamling betyder klogere investeringer, hvor man oftere undgår tung og dyr renovering og forlænger levetiden på de gamle anlæg.

Frederiksberg har ligesom København et ganske gammelt ledningsnet. For at kende kloaknettets tilstand endnu bedre, benytter Frederiksberg Forsyning nu en ny metode med droner, der er i stand til at flyve inde i hovedledningerne, hvor de affotograferer og opsamler data. Dronebilleder og data skal bruges som grundlag for en ny og bedre plan for fremtidige investeringer.

11. december 2024 Jesper With

Frederiksberg Forsyning har for 1 ½ år siden sat en ny renoveringsplan i søen for sine større ledningsnet og bygværker. Målet er at få bedre kontrol med ledningernes tilstand og opfange fx utætheder og brud tidligere, end man ellers har kunnet. Dermed kan man time investeringer, så de hverken sker for tidligt eller for sent. Indsatsen sker ved hjælp af droner, der kan fjernstyres rundt i de større ledninger og i bygværkerne, hvor de tager tusindvis af billeder af anlæggene. Billederne analyseres i en AI-model, der identificerer skader og laver en rapport.

Et droneinspektionsfirma er hyret til opgaven og planen er at lave en inspektionsplan for alle anlæg, hvor data og ny viden vil blive indarbejdet i den samlede renoveringsplan. ”Vi får tusindvis af billeder i en fantastisk kvalitet, der giver os et rigtig godt indtryk af tilstanden.

Dronerne er udstyret med 4K LIDAR-kamera og kan flyve meget centreret. Det giver virkelig god kvalitet og høj detaljegrad, og vi får samtidig punktskymodeller af vores anlæg,” siger Christoffer Jacobsen, der er projektleder i Frederiksberg Forsyning. Alle ledninger større end 1200 mm i diameter er nu blevet tilstandsvurderet. Det viser sig, at både ledninger og bygværker har det overraskende godt set i forhold til deres alder. Den første flyvning har givet en baseline, hvor man har kunnet se, om der er større skader. ”Nogle steder har vi set, at vi skulle reagere hurtigt.

Men når vi har taget de akutte ting, er det planen at holde øje med dem ved at flyve løbende og sammenligne billeder fra de forskellige flyvninger,” siger Christoffer Jacobsen

Genkender stadig bedre

Videomaterialet fra droneinspektionerne bliver omsat til billeder, der analyseres og bearbejdes i en billedgenkendelsesmodel. Hvert billede bliver gennemgået, hvor modellen markerer og angiver skader observeret på billedet. Modellen bliver løbende udviklet og forbedret med ny viden fra hver flyvning. De positive resultater har i første omgang gjort, at man allerede har besluttet at skrue op for tilstandsvurderingen i fremtiden for at kunne forudsige, hvornår der er brug for renovering – og hvornår det evt. ikke betaler sig at reparere længere. Man har fået større forudsigelighed og håber at tage mange skader i opløbet. Bl.a. er det problemet med gamle murstensledninger – der kan stamme helt tilbage fra 1880´erne – at mørtlen forsvinder.

”Vi ønsker at fylde ud, hvor mørtlen mangler, i stedet for udskiftning eller strømpeforing. På den måde undgår vi både tung og dyr renovering, og vi forlænger levetiden,” siger han. Før dronerne benyttede man traditionel tv-inspektion, hvor man brugte en bil i fragtbilsstørrelse, der stod og fyldte på gaden. Her blev en lille traktor hejset ned, udstyret med en robot med kamera på. En operatør kørte så med traktoren og vurderede tilstanden af murene, som blev noteret i et computerprogram.

Det var en væsentlig dyrere løsning, der ikke var nær så nøjagtig omkring skaderne. En ekstra fordel ved dronerne er, at man ikke behøver skabe problemer for trafikken. ”Nu har vi en bedre tilstandsvurdering, der gør det hurtigere og billigere for os. Vi opfanger udviklingen i tilstanden, så vi bedre kan planlægge, hvornår vi skal lave anlægsprojekter. Det er jo meget dyrt at reparere på store ledninger for ikke at snakke om at bygge nyt. Det gør samtidig vores CO2-aftryk lavere,” siger Christoffer Jacobsen