Partnerskaber om skovrejsning sikrer grundvandet
Der er kommet gang i partnerskaber, hvor skovrejsning og grundvandssikring går hånd i hånd. Naturstyrelsen etablerer ca. 200 hektar skov årligt og har øget samarbejdet med vandselskaber og kommuner. Samtidig er private aktører kommet på banen i nye samarbejder
Jesper WithDet er værd at fejre, når 114 hektar er opkøbt og sikret med henblik på etablering af ny skov, samtidig med, at man sikrer grundvandet for fremtidige generationer. For nylig fejrede man i Svendborg, at Naturstyrelsen i en partnerskabsaftale med forsyningsselskabet Vand & Affald og Svendborg kommune havde sikret sig et areal øst for byen, der vil føre til ny skov og grundvandsbeskyttelse i samme ombæring.
Erhvervelsen er sket gennem en såkaldt multifunktionel jordfordeling, hvor flere hensyn bliver tilfredsstillet samtidig:
- Man etablerer skov, sikrer grundvand, binder CO2, stopper udstrømning af kvælstof til oplande og skaber mulighed for friluftsliv.
- Samtidig med at landmænd i området får en bedre arrondering (samling) af deres landbrugsjord.
”Når vi går ind i samarbejder, prioriterer vi grundvandssikring højt. Vi delfinansierer og søger partnere til medfinansiering til at købe jorden. 75% af finansieringen kommer i snit fra andre partnere. Vi betaler for etablering af skoven, hvor kravet til gengæld er, at det bliver en statsskov, som Naturstyrelsen driver,” siger Jakob Harrekilde Jensen, der er skovrider hos Naturstyrelsen på Fyn.
Naturstyrelsen har pt. 27 aktive partnerskaber, hvoraf 24 er i samarbejde med vandselskaber. Alle projekter bygger på frivillighed, og det sker ofte med jordfordeling, så landmændene kan bytte sig til noget andet jord i stedet for det, de afgiver. Sammen med kommuner og vandselskaber screenes områder, og der udpeges projektområder, da vandselskaberne kender de grundvandsskabende områder. ”Vi kigger bl.a. i kommuneplanerne, om der er begrænsninger i form af reservationer til fx udlægning til solceller. Eller om områder er registreret som positive eller negative i forhold til skovrejsning. Vi ender så med et reduceret areal, hvor vi kan lave skovrejsning. Alt sker på frivillig basis ved handel med lodsejerne,” siger Jakob Harrekilde Jensen
Ingen klar dansk målsætning
Der findes ikke en klar dansk målsætning for, hvor meget skov der skal rejses i Danmark. I det nuværende regeringsgrundlag står skrevet, at målet er 250.000 hektar mere skov, men der er ikke angivet tidsfrister eller nærmere beskrivelser af, hvordan man skal nå derhen. Ej heller om grundvand skal sikres samtidig.
”På den korte bane skaber vi forbedring af naturindhold alene ved, at arealer tages ud af landbrugsdyrkning. Dertil designer vi skoven, så naturen på sigt kan udvikle sig ved fx at plante flere forskellige træarter, og vi laver skovbryn med buske med blomster til bier eller bær til fugle. Vi sørger også for flere våde områder inde i skovene ved bl.a. at droppe dræning. Alle de tiltag gør, at der løbende kommer flere insekter, dyr og sjældne arter,” siger Jakob Harrekilde Jensen.
Flere private aktører
Der er samtidig kommet flere private aktører på banen, der er interesseret i at bidrage til at skabe mere skov og sikre grundvandet. Det gælder bl.a. Hedeselskabet, der selv både rejser og driver skove. Selskabet er bl.a. med i et strategisk partnerskab med VandCenter Syd samt Odense og Assens kommuner om skovrejsning og sikring af grundvandet på 145 hektar i Brylle Vandskov.
”Da noget af arealet ligger tæt på Brylle, ønsker Assens kommune at være medejer af de bynære arealer, som de vil bruge til rekreative formål,” siger Allan Bechsgaard, der er skovrider hos Hedeselskabet. I et andet projekt ved Holmehave arbejder de samme aktører på at sikre op mod 500 hektar til ny skov, natur og grundvandssikring. Her ønsker man samtidig at sikre vådområder ved at reducere udvaskning af kvælstof til Odense Fjord.
”Vi kan mærke på vandselskaberne, at de gerne vil gå nye veje og samarbejde med flere interessenter. Vi kan løfte noget mere, når vandselskaber, kommuner, stat og private går sammen. Vi har indledende faser med andre vandselskaber i gang, som endnu ikke kan offentliggøres,” siger Allan Bechsgaard
Fra 1 til 122 Folkeskove på 10 år
En lang række virksomheder og organisationer vælger at donere beløb til plantning af nye træer. Det kan bl.a. ske ved at betale 18 kr. pr træ til skovrejsnings-NGO´en Growing Trees Network. Den hjælper så med at finde arealer, hvor der kan etableres skove. Det gælder fra få træer til flere hundrede tusinde træer for nogle virksomheder.
Træerne plantes i skove primært i Danmark, og går under betegnelsen Folkeskove. De plantes over grundvandsmagasiner og er med til at sikre rent drikkevand, og flere levesteder til planter og dyreliv. ”I maj fejrede vi 10-års jubilæum for vores første Folkeskov. Den ligger nær Beder og er etableret sammen med Aarhus Kommune. Siden da har vores kunder og samarbejdspartnere været med til at etablere 121 Folkeskove i Danmark,” siger Lars Heiselberg Vang Jensen, der er direktør i Growing Trees Network.
De mange partnere har forskellige grunde til at donere træer, men ønsket om at skabe mere skov og at sikre grundvandet er gennemgående. Blandt virksomheder er der mange, der bruger de donerede træer i deres klimaregnskab. Donationen bidrager også til et grønnere brand, og det kan have indirekte positiv betydning, da jobansøgere kan finde virksomheden mere interessant, fordi den tager bæredygtighed alvorligt. ”Andre vil bare gerne støtte det gode formål. For os er alle tilgange lige gode.
Vi deltog i TV2´s indsamlingsshow 'Danmark planter træer' i 2019, der skaffede 20 mio. kr. Det førte til 47 nye Folkeskove, bl.a. i området Naturstyrelsen Søhøjlandet på 167 hektar i hhv. Rugballegård Skov, Anebjerg skov og True Skov,” siger Lars Heiselberg Vang Jensen.
Growing Trees Network arbejder både med private og offentlige skove og hjælper, i samarbejde med lokale vandselskaber og kommuner over hele landet, med at skabe mere skov. Kirkejord og private lodsejeres jord bidrager til en stor del af skovrejsningerne.
