Lov om beskyttelse af whistleblowere

Til Justitsministeriet

DANVA mener overordnet set, at der skal være lovgivningsmæssige rammer, der sikrer og understøtter, at danske arbejdsgivere – herunder selskaber ejet af det offentlige – kan arbejde på en effektiv og hensigtsmæssig måde med whistleblower-ordninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at såvel overordnede rammer som ordningerne bliver operationelle, og at de enkelte juridiske enheder ikke skal ud i hver deres juridiske og ressourcekrævende vurdering af bl.a. lovens anvendelses-område, samarbejdsmuligheder og ikrafttrædelsesdato.

Foreningen organiserer primært kommunalt ejede forsyningsselskaber , og vi konstaterer, at der er et stort behov for, at der kommer en klar udmelding på, om disse enheder anses som en del af den offentlige sektor eller en del af den private sektor. Det vil være uhensigtsmæssigt og stærkt fordyrende for virkeliggørelsen af implementeringen i denne omfattende sektor, såfremt der i lovmotiver, vejledninger m.m. ikke kommer hjælp til fortolkning.

Kommentarerne i høringssvaret kredser om udfordringer, der bliver aktuelle, såfremt at de kommunalt ejede forsyninger anses som offentlige. Såfremt at der er rum til national fortolkning, og disse selskaber kan anses som del af den private sektor – så vil mange af vores ”frustrationer” med rammerne for whistleblower-ordningen forsvinde.

I det videre arbejde med direktivet vil vi således især påpege følgende:

• Ligesom det gør sig gældende for ”kommuner” og de mellemstore selskaber i ”den private sektor”, så er det rimeligt og hensigtsmæssigt, at juridiske enheder som vand- og spildevandsforsyninger ejet af kommuner får fleksibilitet i forhold til organisering af samarbejde. Det være sig samarbejde i:
  • Den enkelte, kommunale koncern
  • Mellem kommunale koncerner
  • Mellem en kommunalt ejet forsyning og dens ejer(e).
• Ikrafttrædelsesdatoen for de kommunalt ejede forsyninger, der måtte være forpligtet til at oprette en whistleblower ordning, bør ikke allerede være 17.12.2021. Det er et unødvendigt tidspres på forholdsvis små juridiske enheder, som ikke nødvendigvis skaber de bedste løsninger.
  
  
• Lovforslaget er en generel lov, der angår såvel den private som den offentlige sektor – og der vil være utallige afklaringsspørgsmål m.m. Vi vil opfordre til, at der iværksættes støttefunktioner i centraladministra-tionen, som kan være med til at holde implementerings- og efter-levelsesomkostningerne nede. En klar inspiration er at hente hos Digitaliseringsstyrelsen, der i forbindelse med den danske virkelig-gørelse af EU direktivet om webtilgængelighed leverer flot support til de, der skal virkeliggøre regelsættet.

Læs mere i et bilag herunder med mere specifikke kommentarer, spørgsmål og opfordringer.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen og Susanne Vangsgård
DANVA

BILAG

Anvendelsesområdet

Det overordnede spørgsmål er, om kommunalt ejede selskaber anses som en del af den offentlige sektor eller den private sektor.

Selskabernes status varierer afhængig af reguleringsområde – eksempelvis inddrivelsesloven contra vejloven. I forbindelse med den lovbaserede selskabsgørelse, der skete med virkning fra 2010, skete der i forsyningernes selvforståelse en ændring af status, således at selskaber opfattes som en del af den private sektor .

Vi har noteret os artikel 8 stk. 9, 1. pkt, der angår interne ordninger: ”Stk. 1 finder anvendelse på alle juridiske enheder i den offentlige sektor, herunder enhver enhed, der ejes eller kontrolleres af sådanne enheder.” Et underspørgsmål kunne være, om dette forudsætter 100% ejerskab eller blot mere end 50%.

På samme tid er vi opmærksomme på, at offentlig sektor i dansk regi ofte kobles sammen med myndighedsbegrebet.

Da vendingerne ”offentlig sektor” og ”privat sektor” anvendes i udkast til lovbemærkningerne, er det oplagt, at der kommer en klar definition i den danske implementering/lovbemærkninger.

Arbejdsgiver-begrebet i forhold til oprettelsen af en intern whistleblowerordning

Det er noteret, at arbejdsgivere i den offentlige og private sektor med 50 eller flere beskæftigede skal etablere en intern ordning, og det er noteret, at vurdering af antallet af ansatte sker på selskabsniveau (CVR-nr.) – og ikke på koncernniveau.

Det er nødvendigt, at der kommer særskilt kommunikation om beregning af antallet af årsarbejdsenheder.

I øvrigt anvendes begrebet koncern i ”lovbemærkningerne” flere steder, og man kan sidde med det indtryk, at der alene tænkes på privat ejede koncerner. Der findes, som det fremgår af fodnoten, talrige kommunale koncerner organiseret på privatretligt grundlag. Dette synes at kunne være et opmærksomhedspunkt.

Samarbejde

Hvis de kommunalt ejede selskaber anses som offentlige, er der tilsyneladende ikke de samme samarbejdsmuligheder, som der findes for henholdsvis kommuner og juridiske enheder i den private sektor, se §§ 14-15.
Såfremt at direktivet giver mulighed derfor, bør der være samarbejds-muligheder for disse forholdsvis ”små” juridiske enheder/kommunalt ejede selskaber, der bliver opfattet af kravet om en intern whistle-blower-ordning, se § 9.
Det være sig samarbejde i:

• Den enkelte, kommunale koncern
• Mellem kommunale koncerner
• Mellem en kommunalt ejet forsyning og dens ejer(e).

Offentliggørelse af aktiviteterne efter whistleblowerloven

Der er forslag om at indføre en særlig offentlighedsordning, som skal sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet efter loven. Ifølge § 28 skal alle myndigheder m.v., der er omfattet af offentlighedsloven, mindst én gang årligt offentliggøre sådanne aktivitetsoplysninger.

De kommunalt ejede vand- og spildevandselskaber er omfattet af offentlighedsloven bortset fra §§ 11, 12 samt § 15-17. Det vil dog kun give mening med en sådan offentlighedsordning for disse selskaber, såfremt at det enkelte selskab også reelt er forpligtiget efter whistleblowerloven, og der vil være mange kommunalt ejede forsyningsselskaber, som har færre end 50 ansatte og dermed ikke bliver pålagt en lovbaseret forpligtelse til at oprette en intern whistleblower-ordning.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelsesdatoen bliver en stor udfordring, såfremt at de forholdsvis ”små” offentligt ejede selskaber anses som en del af den offentlige sektor og dermed skal have etableret en intern whistleblower-ordning 17.12.2021.

Det er et unødvendigt tidspres på forholdsvis små juridiske enheder, som ikke nødvendigvis skaber de bedste løsninger. Disse juridiske enheder vil som den klare hovedregel have en administra-tion, der er langt mindre end de juridiske enheder i den private sektor, hvor ikrafttrædelse er 17.12.2023. Det er uhensigtsmæssigt, at der i forbindelse med ikrafttrædelsesdatoen synes at kunne ske en sidestilling mellem kommuner og de kommunalt ejede selskaber.

Formidling

Loven vil komme til at angå mange forskellige enheder i såvel den offentlige som private sektor. En effektiv måde at sikre en god virkeliggørelse er at have fokus på, at centralforvaltningen kan bidrage ved at have en enhed, der har en god hjemmeside med spørgsmål/svar og opmærksomhedspunkter, og at der arrangeres webinarer og netværksdrøftelse. Opfordringen er således, at Digitaliseringsstyrelsen kontaktes for at høre til deres myndighedssupport i forhold til EU direktivet om webtilgængelighed.