Høringsvar vedr. Indberetningsvejledning til TOTEX-benchmarking
Til Forsyningssekretariatet
Indledningsvist vil DANVA gerne anerkende Forsyningssekretariatet for en let forståelig og gennemarbejdet vejledning vedrørende indberetning til benchmarkingen. Der er dog centrale punkter i relation til indberetning af data, hvor DANVA mener, at Forsyningssekretariatet kunne ændre sin praksis med fordel for både sekretariatet selv og for de indberettende selskaber. Primært er DANVA uforstående overfor, at Forsynings-sekretariatet fordobler indberetningen af costdriver-data. Det øger de administrative byrder for selskaberne væsentligt, uden at der efter DANVAs vurdering er behov for ændringen.
DANVA finder det problematisk og unødvendigt, at Forsynings-sekretariatet pålægger vandselskaberne væsentligt øget administration ved at stille krav om indberetning af to års costdriver-data. Dette skyldes, at selskabernes systemer oftest er opsat til årlige indberetninger, ligesom medarbejderudskiftning og manuelle korrektioner fordyrer processen, når der skal indberettes data fra forskellige regnskabsår. Den øvrige indberet-ning (til de økonomiske rammer) relaterer sig ligeledes til det seneste års omkostninger og indtægter.
I forbindelse med Vandsektorlov II var det en tydelig hensigt, at der var behov for administrative lettelser. Derfor blev det blandt andet vedtaget, at vandselskaberne kun skal indberette benchmarkingdata til Forsynings-sekretariatet hvert andet år for henholdsvis vand og spildevand. Den administrative lettelse ved denne ændring bliver imidlertid til en øget byrde, når Forsyningssekretariatet forlanger to års data hvert andet år. Det er rimeligvis ikke hensigten med de nye regler, at de administrative omkostninger skal øges.
Ligesom det er tilfældet for spildevandsselskaberne i år, var det for drikkevandsselskaberne i fjor, to år siden man sidst gennemførte benchmarkingen. For drikkevandsselskaberne fandt Forsynings-sekretariatet det fyldestgørende, at benchmarkingen var baseret på det seneste års data (2017). At basere benchmarkingen på ét års data er ifølge DANVA ligeledes hensigten med reglen om at benchmarke hver forsyningsart hvert andet år.
DANVA er enig i, at det i forhold til opgørelsen af omkostninger, er nødvendigt at ind-samle data for gennemførte investeringer fra hvert af de forudgående år, for at kende de totale afskrivninger. Det vil dog fremadrettet være administrativt lettere at indsamle gennemførte investeringer årligt, sammen med den øvrige indberetning til økonomiske rammer. DANVA foreslår derfor, at Forsyningssekretariatet gør det muligt, at selskaberne kan indberette investeringer hvert år, sammen med de krævede revisorpåtegninger. Således at selskaberne kan afslutte årets indberetninger til Forsyningssekretariatet, kort tid efter årsregnskabet er udarbejdet.
Det er DANVAs opfattelse, at Forsyningssekretariatet frygter, at selskaberne får mulighed for at spekulere i eller at ”game” bench-markingen, ved at forskyde eller hæve omkostningerne for at undgå effektiviseringskrav.
Generelt er Forsyningssekretariatets benchmarkingmodel dog ikke sårbar over for spekulation eller årlige udsving i omkostningsniveauet. Dette skyldes, at selskaberne benchmarkes på deres indtægtsramme og ikke deres faktiske omkostninger. Det er med andre ord ikke muligt direkte at påvirke sit effektiviseringskrav ved at ændre sit omkostningsniveau.
Den eneste afvigelse fra dette gælder for superefficiente selskaber og frontselskaber, som ikke får sit effektiviseringskrav fra benchmarkingen, men i stedet baseret på deres omkostninger i et enkelt år. Sidstnævnte problem omfatter et ganske begrænset antal selskaber og løses ikke ved ændringer i benchmarkingen, da det ikke er herfra selskaberne får sit effektiviseringskrav. Kun frontfastsættelsen påvirkes af udsving i omkostningsniveauet. Det er dog usandsynligt, at selskaberne vil have mulighed for at ”game” reguleringen ved at forskyde omkostninger mellem årene, da det vil kræve, at samtlige selskaber deltager i dette spekulationsspil.
Hertil kommer, at alle selskaber, hvis reelle omkostningsniveau ligger over den påvirkelige del af indtægtsrammen, ikke vil have incitament til at deltage heri. Alle selskaber har således ikke incitament til at spekulere, hvorfor problemet selv teoretisk er meget begrænset. Desuden vil spekulation i det nødvendige omfang resultere i systematiske udsving i omkostningerne fra år til år. Forsyningssekretariatet har disse oplysninger på årlig basis og kan, hvis en sådan systematisk tendens mod forventning viser sig, ændre benchmarkingen til to års data.
Det er tydeligt, at incitamentet til at øge sine omkostninger kommer fra, at der gives krav til fuldt effektive selskabers rammer og ikke fra, at benchmarkingen er baseret på et års data. De reelle problemer med et års data ligger i udsving i fronten og dette håndteres via Forsynings-sekretariatets udvidede kvalitetssikring af frontselskaber. Der er således efter DANVAs vurdering ikke proportion mellem selskabernes administrative omkostninger til at indsamle to års costdriver-data og gevinsten herved. Dette gælder særligt, da man politisk tydeligt ønsker afbureaukratisering.
DANVA indgår meget gerne i en dialog om ovenstående, da den øgede indberetningsbyrde medfører væsentlige omkostninger for vand-selskaberne.
Flere selskaber har i tidligere års benchmarking fået godkendt omkostninger til særlige forhold, som benchmarking-modellen ikke har taget højde for. Selskaberne kan på denne baggrund have en forventning til, hvordan den kommende benchmarkingmodel potentielt set kan komme til at se ud. Selskaberne kan dog af gode grunde ikke søge samtlige særlige forhold, inden den endelige benchmarkingmodel er offentliggjort. Det bør således fremgå af vejledningen, at muligheden for at indberette særlige forhold ikke udløber med den øvrige indberetnings-frist til benchmarkingen d. 15. april.
I vejledningens beskrivelse af særlige forhold, gøres der særskilt opmærksomt på infrastrukturomlægninger, som kan medføre dobbelt-afskrivninger i benchmarkingen, hvilket korrigeres med særlige forhold. DANVA gør i denne henseende opmærksom på, at også mange andre typer investeringer skyldes rammevilkår, hvilket kan skabe dobbelt-afskrivninger i benchmarkingen. Eksempelvis forureninger af grundvandet kan tvinge selskaber til at lukke boringer eller vandværker. Det vil være hensigtsmæssigt at udbygge beskrivelsen i vejledningen på dette punkt.
Øvrige aktiver er en betegnelse, som dækker over aktiver, der ikke har en retvisende plads i det pris- og levetidskatalog (POLKA), som CAPEX-indberetningen er bygget op omkring. Aktiver som tidligere er ind-berettet i kategorien øvrige aktiver, fremgår nu i indberetningen som standard, som værende indberettet et andet sted i CAPEX. Eftersom aktiverne oprindeligt er endt i kategorien ’øvrige aktiver’, skal de med stor sandsynlighed blive der. Det vil være mere hensigtsmæssigt og forventeligt minimere antallet af fejlindberetninger, hvis aktiverne som standard er inkluderet i indberetningen og, selskaberne således aktivt skal fjerne aktiverne, hvis de indberettes et andet sted i CAPEX-indberet-ningen.
Forsyningssekretariatet nævner i vejledningen, at det ikke er muligt at sammenligne de indberettede data med tidligere indberetning grundet revisionen af OPEX. Det er DANVAs overbevisning, at det er muligt at sammenligne stort set alle de indberettede data, i dét ændringerne primært består af sammenlægning af de underliggende forhold. Selskabernes mulighed for at se seneste indberettede data er i høj grad med til at minimere fejlindberetninger.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA