Fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Skanderborg den 6. september 2010

Tak for det fremsendte høringsmateriale vedrørende høring af ovenfor nævnte plan.

DANVA finder det meget positivt og nødvendigt, at der udarbejdes en plan for både forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark. Vi synes at planen indeholder rigtig mange gode initiativer, der vil effektivisere bekæmpelsen af rotter. Vi mener dog, at planen bør konkretiseres, så det klart fremgår, hvem der har hvilke roller, og hvilke kompetencer de forskellige partere har. Vi vil desuden opfordre til, at man forholder sig til, hvordan planen finansieres.

Generelle bemærkninger

For at opnå en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter er det nødvendigt at alle aktører involveres, da det svageste led er afgørende for at få antallet af rotteanmeldelser reduceret.

Vedrørende rotter under jorden mener vi derfor, at det er nødvendigt at de øvrige ledningsejere: dvs. private grundejere, offentlige institutioner, private boligselskaber, vejejere, industrivirksomheder mv. kommer på banen og deltager aktivt i forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter.

Vi vil foreslå, at planen suppleres med klare definitioner af begreberne i rotte-bekæmpelsen, og at det defineres hvad forebyggelse er. Eksempelvis er de private afløbsinstallationer i planen beskrevet som de private spildevandsanlæg. Dette begreb dækker over et privat anlæg eksempelvis et minirenseanlæg eller et nedsivningsanlæg og ikke som det er ment: de private afløbsinstallationer. Det bør herudover fremgå at de offentlige kloakker dækker over en række forskellige ledningsejere: spildevands-forsyninger, vejejere, kommunale ejere af private stik. DANVA stiller gerne op til en drøftelse af begreberne.

Vi gør opmærksom på, at det vil være nødvendigt at foretage en række lovmæssige ændringer, som følge af de foreslåede initiativer i planen. Dette arbejde forudsættes udført efterfølgende.

Specifikke bemærkninger

Punkt 2. Fakta om rotteproblematikken i Danmark – Rotteanmeldelser

Aalborg Kommune blev i forbindelse med kommunalreformen udvidet med de tidligere kommuner Hals, Sejlflod og Nibe (hvilket svarede til en arealmæssig fordobling). Antallet af rotteanmeldelser i Hals, Sejlflod og Nibe bør derfor medtages i denne sammenligning. Medtages disse kommuners rotteanmeldelser i opgørelsen for 2006 fås 2.651 anmeldelser. Det betyder, at der er tale om en stigning i antal anmeldelser på 28 % fra 2006 til 2008.

Deltagerene i DANVAs arbejdsgruppe vedr. rotter i forbindelse med kloaksystemer har lavet en undersøgelse, der viser at antallet af rotteanmeldelser, der har relation til den offentlige kloak kun udgør 1-3 % af det samlede antal anmeldelser. Undersøgelsen viser også at anmeldelser, der skyldes defekter i de private afløbsinstallationer udgør 8-18 % af det samlede antal anmeldelser. Tallene er fra anmeldelser i 2009, hvor København, Århus, Aalborg, Odense og Hvidovre indgår i opgørelsen.

Punkt 2. Fakta om rotteproblematikken i Danmark – Skader forårsaget af rotter

I de store spildevandsforsyninger anses skader som følge af rotter som forsvindende små i forhold til den almindelige vedligeholdelse. Eksempelvis har Københavns Energi omkring 50 skader om året, hvor rotter har gnavet hul i kloakken. Set i forhold til selskabets 1100 km hovedledninger og 300 km stikledninger udgør det ikke en stor del af vedligeholdelsen af kloakkerne.

Punkt 3. Moderne digital forvaltning

DANVA bakker op om By- og Landskabsstyrelsens initiativ til, at der i samarbejde med KL gennemføres et studie, der fastlægger mindstekravene til registrering af relevante oplysninger.

Punkt 3.2. Elektronisk kommunalt indberetningsskema til By- og Landskabsstyrelsen

For at kunne udarbejde en strategi der indeholder relevante virkemidler til at komme rotterne til livs, er det afgørende at få kendskab til den enkelte anmeldelse og få fastslået hvor rotten stammer fra. Det er blandt andet interessant at få kendskab til by-/landzone, kloak/ikke kloakrelateret, hvilken ejerdel af kloakken, i forbindelse med affald eller fødevarer, er evt. kloakskader repareret osv. osv.

Vi opfordrer til at borgernes indberetninger følges op af kommunens rottebekæmpere, så det fastslås hvorfra rotten stammer. Dette giver et forbedret grundlag for en forbedret strategi.

DANVA vil gerne bidrage med at få detaljeret hvad der er brug for, så der opnås en bedre viden om den enkelte anmeldelse. Først når der opnås et mere detaljeret kendskab til hvor rotten kommer fra, kan strategierne for rottebekæmpelsen, i de kommunale handleplaner udarbejdes mere målrettet.

Punkt 4. Fokuseret kommunal og privat rottebekæmpelse

Det er afgørende for bekæmpelse af rotter at levebetingelserne vanskeliggøres mest muligt. Set fra forsyningernes side, er den bedste metode at vedligeholde og udbedre skader på kloaksystemet hurtigst muligt, efter et konstateret rotteangreb. Det er den strategi forsyningerne forfølger, og den der bør følges generelt. Det må aldrig blive sådan, at et rotteangreb blot håndteres ved, at der indsættes en rottespærre og at der efterfølgende ingen udbedring af kloakskaden foretages.

Dette bør sikres via opfølgning fra de kommunale rottebekæmpere.

Punkt 4.2 Handlingsplan for rotter i kommunerne

DANVA synes rigtig godt om, at der udarbejdes planer for rottebekæmpelsen i kommunerne. Vi mener dog det er vigtigt, at det konkretiseres hvad handleplanerne som minimum skal omfatte. Det kunne være serviceniveau i form af responstider, resistensstrategi, forhold til videndeling og formidling om rotteforhold håndhævelsesstrategi.

Der bør desuden opstilles minimumsmål for de enkelte emner i planen. Planerne bør ligge på niveau med andre sektorplaner, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Planen skal samtidig koordineres med kommunens øvrige planer f.eks. spildevandsplan og affaldsplan.

Det bør klarlægges hvor langt kommunens råderum er. Det er afgørende for Forsyningerne, at der opstilles funktionskrav, og at der er metodefrihed til opfyldelse af planens mål, så de konkrete tiltag på kloaksystemet besluttes i de enkelte forsyninger. Der bør tages stilling til hvordan planerne tilblivelse skal finansieres (rottegebyr, skat, spildevandstakster).

Punkt 4.5 Sikringsordninger

Det står anført, at bekæmpelsesfirmaer skal tilse sikringsordninger minimum fire gange årligt. Der er alt for sjældent. Så ved man ikke hvornår rotterne har været der eller hvor de kommer fra, giften kan være opbrugt meget tidligere, osv.

Afsnit 4.6 Mere viden om rottespærre

Grundlæggende er bekæmpelse af rotter et kommunalt anliggende, og ikke en del af kloakforsyningens ansvarsområde.

Forsyningsselskaberne er overordnet set transportør af spildevand, og skal sikre en god og uhindret transport af spildevand til renseanlægget. Forsyningerne forebygger og bekæmper rotteangreb ved at udbedre kloaksystemerne ved renovering og udskiftning af de dårlige ledninger, løbende og ved systematisk områdesanering. På den måde sikres funktionen af kloaksystemerne løbende.

Rottespærrer er ikke egnet til rørdimensioner større end ø250-ø300, og det er således mest oplagt at de evt. placeres i den private del af kloakken.

Installation af rottespærrer i det offentlige kloaksystem vil vanskeliggøre funktionen af kloaksystemerne og ikke mindst give forøgede driftsudgifter for de enkelte forsyningsvirksomheder. Rottespærrer anses ikke som værende et positivt supplement til den almindelige kloakrenovering, tværtimod. Forsyningerne er ikke interesseret i at blive påbudt at montere rottespærre i afløbssystemerne, vi ønsker metodefrihed. Begrænsningerne i rottespærrernes dimensioner, reducerer under alle omstændigheder anvendelsen væsentlig.

Uanset i hvilken del af kloaksystemet spærrerne placeres, er det ekstremt vigtigt at se på de drift- og vedligeholdelsesmæssige udfordringer, som rottespærrerne forårsager.

Eksempler på disse udfordringer er:

• I fremtiden forventer vi, at der vil afstrømme mindre vand fra ”den danske husholdning”. Denne reduceret gennemstrømning formoder vi vil betyde, at rottespærrerne vil stoppe/fedte til, hvilket øger generne og driftsproblemerne for den enkelte grundejer.

• Ved vedligeholdelse og renovering af stikledningerne er det uhensigtsmæssigt for spuling, rodskæring, tv-inspektion, strømpeforing og andre tiltag, at der er placeret rottespærrer i kloaksystemet. Dels vil det medføre øgede drift og vedligeholdelsesudgifter til at fjerne dem ved vedligeholdes af kloaksystemet, og dels er der øget risiko for, at de ødelægger spule- og rodskæringsudstyret samt selve rottespærreren.

• Skærpet krav til registrering, da kloaksystemet altid skal være 100% opdateret med placeringen af rottespærrerne. Både i forbindelse med almindelig drift af systemet og i særdeleshed ved akutte driftsproblemer. Ved akut driftsstop vil en driftsmedarbejder skulle have en pc med gis-programmer med i marken.

• Rottespærren placeret i stikledningen sætter krav til, at der skal etableres en skelbrønd såfremt denne ikke findes samt særlige krav til dimensionen og udformningen på skelbrønden. Da det er forskelligt om de enkelte forsyninger har praksis for at sætte skelbrønde, vil dette betyde en øget anlægsudgift for mange.

Punkt 5.4. Rottebekæmpelse uden brug af gift

DANVA bakker op om at forebyggelsen mod rotter sker uden brug af gift. Igen er det dog væsentligt for os at der er metodefrihed for Forsyningsselskaberne til at udføre forebyggelsen.

Virkemidler til forebyggelse af rotter på terræn kan eksempelvis være:

• En hensigtsmæssig affaldshåndtering

• Hensigtsmæssig opbevaring af fødevarer og foder

• Fokus på en hensigtsmæssig udformning af vildtfoderstationer

• Generelt holde ejendomme ryddelige.

Virkemidler til forebyggelse under terræn, (som forsyningerne selv kan vælge imellem) kan være:

• Afpropning af døde stik

• Generelt højt vedligeholdelsesniveau af ledningssystem

• Forsøge at designe afløbssystemet, så det ikke er oplagt for rotter at tage ophold (eks. meget skrå (eller ingen) banketter i brønde, få ledninger som er tørlagte i længere perioder osv.)

• Systematisk saneringsplanlægning

Ifølge Ann-Charlotte Heiberg er kloakrotterne selvregulerende i antal. Antallet af tørre redeplaser er den begrænsende faktor for antallet af rotter i kloakken. Ann-Charlotte Heiberg har desuden påpeget at effekten af ophængning af gift i kloaker et begrænset, da rotterne kun spiser af friske giftblokke. Yderligere er der risiko for at giften ledes ud i vandmiljøet.

Punkt 5.5. Kampagne for bedre private stikledninger

DANVA bakker op om en kampagne for bedre stikledninger. Vi vil dog opfordre til at det konkretiseres hvordan By- og Landskabsstyrelsen har tænkt sig at kommunerne, skal føre tilsyn på private spildevandsanlæg.

Som lovgivningen er nu, kontrolleres de private stik blot undertiden i forbindelse med konkrete rotteanmeldelser.

Hvis rottebekæmpelsen for alvor skal give gode resultater, er vi nødt til at bekæmpe rotter fra mange sider.

En kampagne rettet mod de private boliger og virksomhederne er godt, men langtfra tilstrækkeligt. Vi vil anbefale, at der i højere grad sættes krav til de private grundejere om at renovere de private stikledninger.

Det vil være hensigtsmæssigt, om der som en udvidelse af tilstandsrapporterne indføres en pligtig undersøgelse af kloakken (eks. TV-inspektion) i forbindelse med hushandler. Ejendomme handles gennemsnitlig hvert 7. år hvilket er et passende interval for at gennemføre TV-inspektioner. Så ved køber hvad han køber – også under jorden.

Forsyningerne er meget interesseret i, at stik og ledninger helt generelt er tætte. Herved minimeres indsivning og udsivning til og fra kloakken, og man undgår at skulle transportere indtrængt sand gennem ledningssystemet og til renseanlægget. Det vil være kærkomment om der kan lægges pres på at forbedre den fysiske kvalitet af de stik og ledningsstrækninger, som forsyningerne ikke selv ejer – herunder vejstik og privat ejede stik.

DANVA bidrager gerne til yderligere dialog og vi står naturligvis til rådighed for at uddybe bemærkningerne.