Skanderborg den 4. december 2009

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. – jeres j.nr. 2009-8193

DANVA og FVD har modtaget høringsmaterialet vedr. ovennævnte bekendtgørelse, hvilket vi gerne vil takke for.

Som udgangspunkt opfatter foreningerne det naturligvis som positivt, at man så hurtigt som muligt implementerer muligheden i Vandsektorlovens § 16 for, at kommunerne stiller garanti for lån optaget af vandselskaberne, uanset vandselskabets ejerform, uden at vandselskabernes låneoptagelse og de kommunale garantier belaster kommunernes låneramme.

Imidlertid vil foreningerne gerne opfordrer til, at man gør implementeringen mere entydig, og dermed mindsker muligheden for fejlfortolkninger. Eksempelvis vil lån optaget af vandselskaber ejet af kommunen kunne betragtes som omfattet af bekendtgørelsens § 3 stk. 1 nr. 3 og ikke § 3 stk. stk.1. nr. 5. Med den foreslåede formulering risikerer vi, at disse lån ikke bliver betragtet som værende omfattet af den nye undtagelsesbestemmelse i stk. 2 nr. 3 - og som et resultat bliver de henregnet til kommunens låntagning. Ligeledes kan der med den nuværende formulering opstå den misforståelse, at vandselskabernes låntagning indregnes i kommunernes låneramme, såfremt kommunen ikke stiller garanti.

En simpel løsning kunne være, under henvisning til at ændringerne i bekendtgørelsen netop sker for at implementerer Vandsektorloven (lex specialis), at indsætte en særskilt paragraf, som regulerer lån optaget af vandselskaber, og som udtrykkeligt fastslår, at disse lån og garantier for disse lån ikke henregnes til kommunens låntagning. En sådan bestemmelse kunne samtidig benyttes til at beskrive andre særlige forhold for lån mv. optaget af netop vandselskaber.

Et af de områder, som med fordel kunne behandles i en selvstændig bestemmelse, er spørgsmålet om kommunernes mulighed for opkrævning af garantiprovision ved udstedelse af garanti efter Vandsektorlovens § 16. Foreningerne er af den helt klare opfattelse, at opkrævning af en sådan garantiprovision/ overhead vil være i strid med intensionerne i Vandsektorlovens § 16. Ifølge lovbemærkningerne til Vandsektorloven er formålet med bestemmelsen netop at sikre, at vandselskaberne har adgang til at opnå billigere lån som følge af kommunernes garantistillelse for på denne måde at sikre, at de renteomkostninger, der indregnes i vandpriserne belaster disse mindst muligt. I tråd hermed er muligheden for garantistillelse netop åben for alle vandselskaber uanset ejerforhold.

Det er en fortolkning, som By- og Landskabsstyrelsen også har givet udtryk for, se bilag 1. Imidlertid er det vores indtryk, at der i praksis fortsat opstår tvivl i forbindelse med garantistillelsen. Foreningerne vil derfor opfordre til, at man forholder sig hertil og evt. i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen sikrer en implementering, som tydeliggør retsstillingen. Vi kan oplyse, at det nydannede Forsyningssekretariat placeret hos Konkurrencestyrelsen ligeledes har interesse for emnet.

Endelig vil foreningerne gerne opfordre til, at man reviderer bekendtgørelsen på endnu et punkt som opfølgning af Vandsektorloven.

Med den nuværende formulering vil de kommunalt ejede vandselskaber blive omfattet af den såkaldte kassekreditregel i Lånebekendtgørelsens § 9 stk. 2. Forsyningsvirk-somhed er imidlertid præget af meget store likviditetsudsving. Derfor har branchen behov for, at rammen for de likviditetsudsving, en kassekredit kan hjælpe på, er langt større, end den ramme som § 9 stk. 2 giver. Det er foreningernes holdning, at der ikke er grundlag for, at lade forsyningerne være omfattet af kommunernes begrænsning. Denne holdning hænger sammen med, at hensigten med Vandsektorloven netop er en adskillelse af kommune og forsyning, herunder økonomiske, og at vandselskaberne fremad-rettet derfor bliver selvstændige enheder. DANVA vil i den kommende tid fremsende et notat til belysning af problematikken.

Venlig hilsen
Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA og Direktør Bent Soelberg, FVd