Bekendtgørelse om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber

Skanderborg den 18. december 2009

Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for det fremsendte høringsmateriale.

For det første finder foreningerne, at anvendelsen af begrebet forsyningsleverancer i § 1 stk. 1 giver undtagelsen et for snævert anvendelsesområde. Levering af ydelser i henhold til dels bekendtgørelse om kommuners varetagelse af visse administrative opgaver for visse vandselskaber, dels bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter bør også undtages, ligesom andre mellemværender, som er udtryk for almindelig samhandel på markedsmæssige vilkår.

Foreningerne finder det problematisk, at bekendtgørelsen indeholder en bestemmelse i § 1 stk. 2, som kan tolkes som en legalisering af opkrævning af garantiprovision/overhead i forbindelse med kommunal garanti for et vandselskabs lån jf. vandsektorlovens § 16. Det er foreningernes klare opfattelse, at opkrævning af en sådan garanti-provision vil stride mod intensionerne i vandsektorlovens § 16. Ifølge lovbemærkningerne til vandsektorloven er formålet med bestemmelsen netop at sikre, at vandselskaberne har adgang til at opnå billigere lån som følge af kommunernes garantistillelse for på den måde at sikre, at de renteomkostninger, der indregnes i vandpriserne, belaster disse mindst muligt. I tråd hermed er muligheden for garantistillelse netop åben for alle vandselskaber uanset ejerforhold. By- og Landskabsstyrelsen har givet udtryk for den samme fortolkning i en skrivelse til KL. Foreningerne skal derfor opfordre til, at bestemmelsen slettes, og det i øvrigt tydeliggøres på rette sted at opkrævning af en sådan provision/ overhead ikke er tilladt.

Foreningerne er i høringsperioden blevet gjort opmærksom på, at rækkevidden af kravet om straksafvikling i § 2 er ukendt, og derfor kan det vise sig problematisk i praksis. Det kan således ikke afvises, at straksafviklingen for nogle forsyninger kan udgøre store beløb i forhold forsyningens størrelse, og derfor vil kræve ekstern finansiering. En sådan ekstern finansiering vil være et problem, fordi samme udgift kan blive belånt flere gange (både ved forsyning og ved kommunen). Det hænger sammen med, at beløbet ifølge den nuværende lånebekendtgørelse vil blive indregnet i kommunernes låneramme, og endelig fordi renter og andre omkostninger fra lånet vil blive pålagt forbrugerne. Foreningerne opfordrer derfor til, at den i lovbemærkningerne anførte 10-årige periode for afvikling anvendes for alle fordringer, samtidig med at man bibeholder valgfriheden for skyldneren til at afvikle til enhver tid indtil 1. januar 2020. Vi opfordrer til, at By- og Landskabsstyrelsen drøfter emnet med Indenrigs- og socialministeriet.

Hvis ovenstående ikke imødekommes, beder foreningerne om en mindre forlængelse i forhold til straksafvikling af mellemværender. Det er således urealistisk, at indfrielsen bør kunne ske allerede til 1. juli 2010 (jf. § 2, stk. 1), idet størrelsen af mellemværendet først vil være kendt efter udskillelsen af vandselskaberne fra kommunerne og denne kan i praksis strække sig frem til 1. juli 2010.

Bestemmelsen i § 4 stk. 3 om sammenhængen med prisloftet er upræcist formuleret og kan give anledning til forståelsesproblemer. Foreningerne antaget, at meningen med bestemmelsen er, at afviklingen af mellemværender indregnes i prisloftet over en 10-årig periode, uanset om der iht. til bekendtgørelsen om afvikling af mellemværender sker straksafvikling. I forhold til prisloftet bør det i øvrigt sikres, at afvikling af mellemværender med kommunen defineres som en 1:1-omkostning, og dermed undtaget fra kravet om effektivisering, idet vandselskaberne ingen indflydelse har på afvikling, størrelse mv.

Venlig hilsen
Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA og Direktør Bent Soelberg, FVD