Formål
Formålet med temadagen er at give en status på myndighedernes arbejde med implementering af beredskabsdirektiverne, betegnet som CER- og NIS2-direktiverne, samt give et bud på aktivi-teter og opmærksomhedspunkter, som de to direktiver afføder for drikkevand- og spildevands-forsyningen.
 
Baggrund
I april 2025 udgav Styrelsen for Samfundssikkerhed “Nationale Risikobillede 2025”, som har til formål, at skabe et grundlag for offentlige myndigheders beredskabsplanlægning ved at øge be-vidstheden om erkendte risici.
 
Den 1. juli 2025 træder CER- og NIS2-loven i kraft. Begge regelsæt har til formål at styrke kri-tisk infrastruktur i Danmark og EU i øvrigt via øget modstandsdygtighed og opretholdelse af fort-sat drift i krisesituationer. 
 
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har ansvaret for hovedlovene og står for udar-bejdelsen af den nationale risikovurdering og den nationale strategi for modstandsdygtighed. Med afsæt i den nationale strategi udpeges kritiske enheder. 
 
Indhold
Det nationale niveau:
Med afsæt i det nationale risikobillede 2025 vil temadagen belyse status og det videre arbejde hos de respektive myndigheder, herunder kommende bekendtgørelser og vejledninger.
 
Fif og redskaber:
Desuden vil vi på temadagen komme omkring risikovurderinger, som er det bærende element i direktiverne for udarbejdelse af resiliensplaner (investeringsplaner) og plan for fortsat drift (be-redskabsplaner).
Der findes i skrivende stund en række redskaber, som myndigheder og forsyninger kan benytte sig af for at øge modstandsdygtigheden/cybersikkerheden. Disse vil ligeledes blive præsenteret. 
 
Lokal koordinering:
De vigtigste elementer for opretholdelse af samfundsfunktioner i krisesituationer er samarbejde, koordinering og kommunikation på lokalt niveau, hvilket vi vil komme omkring via en case-præsentation.
 
Er temadagen relevant for dig?
Denne temadag henvender sig til 
  • alle, der arbejder med modstandsdygtighed, cybersikkerhed og beredskab i vand- og spildevandsforsyningerne
  • direktører og ledere i forsyningsselskaber
  • kommuner og styrelser, der arbejder med modstandsdygtighed og beredskab inden for vand- og spildevandsforsyning
Program
Programmet er under udarbejdelse og offentliggøres her på siden.
Har du en interessant case, ideer eller forslag til indhold, kontakt da projektleder Marie Larsen på ml@danva.dk.
 
Kontakt
Har du spørgsmål til konferencen? 
Tag kontakt til projektleder Marie Larsen, DANVA på ml@danva.dk.