Eksklusivt netværk for bestyrelsesformænd i forsyningsselskaber

DANVA og Dansk Fjernvarme tilbyder et eksklusivt netværk for bestyrelsesformænd i forsyningssektoren.

Netværket er et rum, hvor deltagerne kan holde sig ajour med de seneste trends og tendenser inden for bestyrelsesarbejdet samt aktuelle og fremtidige udfordringer i forsyningssektoren. Og ikke mindst udveksle erfaringer om dilemmaer, der ikke findes entydige løsninger på med andre bestyrelsesformænd i sektoren.

Netværket faciliteres af Pluss.

Møde i 2025
Netværket mødes d. 17. juni kl. 16-20.

I 2025 er der kommunalvalg, hvilket betyder, at flere selskaber kan få nye bestyrelsesmedlemmer.

Fokus på dette møde vil derfor være, hvordan du kan forberede perioden frem mod kommunalvalget i november, så du sikrer en god proces for jeres bestyrelse samt en god overlevering til en evt. ny bestyrelse.
Derudover vil vi sætte fokus på, hvordan I som bestyrelsesformænd kan håndtere den usikkerhed, som er i samfundet i form af bl.a. klimaforandringer, digitalisering og trusler i forhold til cybersikkerhed som følge af den geopolitiske situation mv., og som kan få indflydelse på de valg, I skal træffe for bestyrelsen.

Mødet afsluttes med middag og afholdes i Trekantsområdet.

GENERELT OM NETVÆRKET
Når du træder ind i netværket for bestyrelsesformænd, vil du blive inspireret af de bedste facilitatorer og indlæg fra eksperter. Du får kontinu­erlig faglig udvikling, som sikrer, at du er på forkant med det, der venter forude.

Gennem sparring med andre i lignende positio­ner, får du mulighed for at benchmarke med ligesindede samt trykteste mulige udviklingstanker og scenarier.

Alle emner vil være højaktuelle ud fra medlemmernes egne cases eller forsyningssurveys. Netværket er et fortroligt rum med max. 15 deltagere.


Netværket aftaler løbende nye datoer for at mødes, faciliteret af DANVA og Dansk Fjernvarme.

Netværket mødes i 2025 d. 17. juni kl. 16-20. Selvom du ikke har været medlem af netværket tidligere, er du velkommen til at deltage.

Generelt er netværksmøder planlagt fra kl. 16-19. Enkelte gange udvider vi netværksmøder med en frivillig felttur hos et selskab forud for mødet, og nogle gange (ofte ved opstart af et nyt år) afholdes mødet med middag og overnatning.

Det er muligt at melde temaer og spørgsmål, som ønskes taget op i netværket, til Louise Andersen på la@danva.dk og Lisbeth Aagaard Mountfield på lmo@danskfjernvarme.dk