Formål
Et stærkt beredskab er ikke længere et valg, men en nødvendighed.
Med et skærpet trusselsbillede og nye lovkrav fra både den kommende danske beredskabsbekendtgørelse og de to nye EU-beredskabsdirektiver NIS2 (cybersikkerhed) og CER (kritiske enheders modstandsdygtighed) stilles der større krav til forsyningernes beredskabsarbejde.
Dette kursus giver dig de redskaber, der gør det muligt at efterleve intentionerne i CER-direktivet, hvor bl.a. løbende øvelser og vedligeholdelse af beredskabsplaner vægtes højt.
Du får:
- viden og færdigheder inden for beredskabsplanlægning
- indsigt i, hvordan behovet for og omfanget af internt beredskab identificeres i egen virksomhed
- viden om, hvordan man sikrer god implementering og vedligeholdelse af internt beredskab - og dermed solid robusthed - i virksomheden
Indhold og program
Kurset indeholder teoretisk undervisning med forskellige hjælpemidler og metoder. Der vil også være gruppearbejde med praktiske opgaver.
Følgende emner behandles:
- Risikovurdering
- Udarbejdelse af en beredskabsplan
- Samarbejde med eksternt beredskab
- Beredskabsøvelser
Se hele programmet
her.
Der må tages forbehold for eventuelle mindre ændringer.
Forventet forberedelse og kursusmateriale
Som deltager på kurset opfordres du til at have kendskab til den eksisterende dokumentation for det interne beredskab i din egen forsyningsvirksomhed. Yderligere opfordres du til at have gransket en afholdt øvelse eller en faktisk hændelse fra egen virksomhed, som har ændret måden at tænke beredskab på.
Denne forberedelse giver et solidt udgangspunkt for at inddrage egne erfaringer og arbejde videre med den nuværende status, hvilket understøtter tilegnelsen af ny viden på kurset.
Er kurset relevant for dig?
Kurset henvender sig til:
- alle, der arbejder med beredskabsplanlægning og modstandsdygtighed indenfor drikkevand- og spildevandsforsyning
- alle, der arbejder med vedligeholdelse og løbende opdatering af beredskabsplaner, herunder de underliggende risikovurderinger
- alle, der arbejder med afholdelse af beredskabsøvelser både med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af øvelserne
- medarbejdere, der har en aktiv rolle i tilfælde af en faktisk hændelse
Undervisere
Mette Brusch Westergaard, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Ole Nicolajsen, Aalborg Forsyning
Carsten Vejergang, DANVA
Kursusleder
Marie Larsen, DANVA, ml@danva.dk
Pris
Prisen omfatter elektronisk undervisningsmateriale, fuld forplejning og overnatning på Skanderborg Park.