bning-af-sns-220615-Foto-Jeppe-Knudsen-(59).jpg
Foto: Jeppe Knudsen sØnæs i Viborg, fungerer både som klimaprojekt og som rekreativt område. Det bidrager til, at Viborg vokser i anseelse, og det bidrager positivt på bosætningsparameteret, vurderer Ulrik Wilbek, der er borgmester i Viborg.

En Damvad-analyse dokumenterer, at vandselskabernes arbejde har stor betydning for danskernes livskvalitet og for samfundsøkonomien. Analysen fortæller samtidig, at danskerne lægger mere vægt på kvaliteten af deres vand og forsyningssikkerhed end på at spare på vandregningen.

lagkage 58 procent.jpg

Vandsektoren står for over 28.500 fuldtidsjobs i Danmark. For industrien alene har vi set en stigning i antallet af fuldtidsjobs på knap 25 pct. fra 2012 til 2017.

Vandsektoren bidrager positivt til beskæftigelsen i Danmark, viser en analyse fra Damvad Analytics. Den direkte beskæftigelse i vandsektoren er steget siden 2012, hvor den udgjorde 18.170 fuldtidsjobs. Frem til 2017 er den direkte beskæftigelse steget med 3.480 ansatte til i alt 21.650.

Stigningen i antallet af fuldtidsjobs er primært drevet af en stigning i vandindustrien. I industrien alene har der været en stigning på knap 25 procent fra 2012 til 2017.

Vandkernens fuldtidsansatte ligger nogenlunde stabilt over perioden, og i 2017 har de ansat 2.561 fuldtidsbeskæftigende svarende til godt 3.700 personer.

De 21.650 fuldtidsjobs i vandsektoren fordeler sig over hele Danmark, men er koncentreret i visse områder, især i Jylland. Alene i Viborg kommune er 1.815 fuldtidsjobs tilknyttet vandsektoren. Herefter følger Århus med 1.275, Sønderborg med 957, Kolding med 940 og Odense med 741 fuldtidsjobs.

De tre største brancher, hvor vandsektorens direkte beskæftigede er ansat, er i fremstilling af pumper og kompressorer, fremstilling af haner og ventiler samt opsamling og behandling af spildevand.

I 2017 var der i alt knyttet 28.500 fuldtidsjob til vandsektoren, enten direkte i vandsektoren eller gennem afledte jobs. 

 

lagkage 58 procent.jpg

Vandsektoren bidrager til BNP med 29 mia. kr. Danmarks samlede BNP var i 2017 på 2.143 mia. kr. Vandsektoren stod dermed for 1,4 pct. af Danmark.

Vandsektorens BNP bidrag er på 29 mia. kr.

Vandsektorens BNP-bidrag udgjorde i 2017 29 mia. kr. Danmarks samlede BNP var i 2017 på 2.145 mia. kr., hvorfor vandsektoren stod for 1,4 pct. af det samlede danske BNP.

BNP-bidraget har de seneste 5 år været stigende, og er samlet set steget med 17 pct. fra 2012 til 2017.

 

lagkage 58 procent.jpg

Omsætningen i vandsektoren er i vækst og er i det seneste år steget til 85. mia. kr. Alene i industrien er omsætningen de sidste 5 år er steget med knap 46 pct.

Omsætningen i vandsektoren er steget fra 2012 til 2017

Ifølge Damvad-analysen omsatte vandsektoren og underleverandører i 2017 for 85 mia. kr. Heraf omsatte vandsektoren selv direkte for 66 mia. kr.

Når virksomheder og forsyningsselskaber producerer varer, efterspørger de varer og tjenesteydelser i andre brancher. I 2017 skabte det en afledt omsætning på 18,7 mia. kr.

Vandindustrien og de rådgivende ingeniørers omsætning er steget med hhv. 46 og 30 pct. fra 2012 til 2017.

 

lagkage 58 procent.jpg

Vandsektoren står for 19,6 mia. kr. af den samlede danske eksport, svarende til godt 3 pct.

Eksporten af vandteknologi er steget markant fra 2010 til 2017

Eksporten af vandteknologi er steget fra 15 mia. kr. i 2010 til knap 20 mia. kr. i 2017, fremgår det af Damvad-analysen. Det er en stigning på 31 pct. over 7 år.  Stigningen i vandeksporten kommer både af en stigning i vareeksporten og serviceeksporten. Serviceeksporten udgør 15 pct. af den samlede eksport i 2017.

Vandeksporten fulgte samme vækstmønster som den totale eksport i Danmark frem til 2012, hvorefter eksporten fra vandsektoren voksede mere end den totale eksport frem til 2015. Fra 2015 til 2017 er vandeksporten vokset langsommere end den øvrige eksport.

Den mest eksporterede vare fra vandsektoren generelt var i 2017 ”Pumper”. Danmark eksporterede dog mest ”Rør, slanger og pakninger” til EU15 landene.

Tyskland og Sverige er de største importører af dansk vandteknologi i 2017. Tysklands import er dog faldet en del siden 2010, mens Sveriges er steget markant. Dansk vandeksport til USA og Kina er eksploderet siden 2010.

Danmark overgås kun af Italien i EU27-lande, når der måles på vandeksportens andel af landets totale vareeksport. Den danske vandeksports andel er dog vokset siden 2013, hvor Italiens er faldet, så de to lande nærmer sig hinanden.

Mere end halvdelen af den danske eksport af vandteknologi går til Nord- og Vesteuropa. Østeuropa og tidligere Sovjetstater samt øvrige lande står for godt en sjettedel af eksporten hver, og Kina importerer en tiendedel.

Det europæiske marked fylder lidt mindre i 2017 end det gennemsnitligt har gjort i perioden 2006-2017. Vandeksporten er altså bredt ud over et større marked med især Kina og de øvrige lande som modtagere i perioden.

lagkage 58 procent.jpg

Vandselskaber stiller deres infrastruktur til rådighed for kommuner, universiteter og virksomheder. Igennem 193 vandprojekter har vandsektoren inddraget over 200 virksomheder og institutioner i over 400 projektsamarbejder.

Vandsektoren er katalysator for innovation

Vandvirksomheder udgør en stor del af innovationen i Danmark. Der er særligt to innovationsprogrammer, som tildeler midler til innovation i vandsektoren. Der er branchens eget program Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram (VUDP), samt det statslige Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

VUDP er etableret i 2016 og har siden uddelt knap 18 mio. kr. Vandsektorens Teknologiudviklingsfond blev etableret i 2011 og har bevilget over 70 mio. kr. til og med 2015.

MUDP har eksisteret  siden 2008 og har bevilliget i alt 564 mio. kr. til i alt 432 projekter frem til 2016. I alt 229. mio. kr. af MUDP bevillingerne gik til vandprojekter.

Vand udgør en stor andel af MUDP midlerne. Ud af de i alt 432 projekter der blev bevilliget midler til igennem programmet, havde 45% af projekterne ”vand” som tema. Vand er det tema, som har modtaget den største del af MUDP støtten. I alt gik 41% af bevillingerne i MUDP til vand. 

Der er i alt 240 virksomheder tilknyttet de 193 vandprojekter i MUDP. 33 af disse er vandselskaber, som primært udgøres af spildevandsselskaber. Der er i alt 27 rene spildevandsselskaber og 6 vand- og spildevandsselskaber. Virksomheder kan dog deltage i flere projekter over flere år.

Ser man på størrelsen af de deltagende vandvirksomheder, er der deltagere i alle størrelser, dog har majoriteten mellem 10-49 ansatte. Alle virksomhederne er aktieselskaber. Det gælder både vand- og spildevandsselskaber.

Når der gives tilsagn til vandprojekter, inddrages der også en række andre industrier, forskere, kommuner, og andre selskaber der arbejder med vand og spildevand. Det sikrer både samarbejde på tværs af brancher, men også at de mest innovative løsninger finder vej til vandsektoren.

De brancher som har flest deltagende virksomheder er de rådgivende ingeniører indenfor byggeri og anlægsarbejde og virksomheder indenfor anden forskning og eksperimentel udvikling.  Derudover samarbejder vandselskaberne naturligvis med kommuner og regioner omkring en del projekter. Sidst ses det at universiteter deltager i tredje flest projekter, og næsten alle større universiteter inddrages.

 

lagkage 95 procent.jpg

Danskerne siger nej til forringelser af drikkevandet til fordel for økonomisk gevinst. Hele 90% ville hverken på kompromis med nitrat-, klor-, bakterie- eller pesticidniveau, antallet af afbrydelser i forsyningen, eller miljøhensyn, hvis det betød de fik en lavere vandregning.

 

Danskerne vil ikke gå på kompromis med drikkevandet

Danskerne vægter tilsyneladende vandets kvalitet højere end en mulig økonomisk gevinst ved en mindsket vandregning, viser Damvad-analysen. En overvældende majoritet på over 90% er imod forringelser af vandet på samtlige af de opstillede parametre.

Flere afbrydelser i forsyningen er det parameter, hvor den største procentdel angiver at ville være tilfreds med en lavere vandregning, og selv her drejer dette sig kun om 9%. Danskerne ser ud til at være imod smagen af klor i vandet, da hele 96% har sagt nej til en lavere vandregning, hvis det betød mere klor i vandet. Billedet af denne prioritering er konsistent over familietyper og indkomstgrupper. 

 

lagkage 85 procent.jpg

Danskerne rangerer gennemsnitligt reduceringen af sundhedsskadelige stoffer højest, når de spørges ind til hvilken af vandselskaberens opgaver de anser som vigtigst. Hele 85% er villige til at betale ekstra årligt for lavere indhold af pesticider i drikkevandet, og 58% er villige til at betale over 100 kr. ekstra årligt.

Danskerne vil have vand uden sundhedsskadelige stoffer

Damvad-analysen viser, at den gennemsnitlige familie rangerer reduktion af sundhedsskadelige stoffer højest, mens forbedring af smag og prisreduktion rangerer lavest. Over halvdelen af husholdningerne rangerer reduktion af sundhedsskadelige stoffer som det højeste, mens hver femte prioriterer miljø- og klimavenlighed højest. Det lader således til, at danskerne anser begrænsningen af sundhedsskadelige stoffer i drikkevandet som vandselskabernes vigtigste opgave ift. drikkevand. Prisreduktion rangerer næstlavest.

Billedet af at det er de sundhedsskadelige stoffer, der optager danskerne mest, er stabilt over familietyper, mellem landsbyboere og byboere og indkomstgrupper, med mindre variationer. Blandt børnefamilier har 58% rangeret dette som vigtigst, mens dette tal er på 50% for pensionister. I den højeste indkomstgruppe har 57% rangeret dette som den vigtigste prioritet, mens dette tal lyder på 50% for den laveste indkomstgruppe.

 

Betalingsvilllighed for rent drikkevand

I tråd med at danskerne prioriterer reducering af sundhedsskadelige stoffer som drikkevandselskabernes vigtigste opgave, er de også villige til at betale for færre skadelige stoffer i drikkevandet. Ifølge Damvad-analysen er over 50 % villige til at betale over 100 kr. ekstra årligt for at reducere nitratniveauet og pesticider i drikkevandet. Kun 13 % udviser ikke en betalingsvillighed i forhold til yderligere reduktion af nitrat, mens dette tal er 15 % ved spørgsmålet om øget håndtering af pesticider. Betalingsvilligheden varierer lidt efter danskernes årlige indtjening.

 

Danskerne vægter pålidelig forsyning højt

Et andet mål for drikkevands kvalitet er dens pålidelighed for forbrugeren. Damvad-analysen viser her, at betalingsvilligheden for at undgå brud af forsyning er stigende jo længere bruddet varer. Derudover er forbrugerne mere villige til at betale sig fra gener om morgenen fremfor om aftenen. I snit er danskere villige til at betale 5 kr. mere for at undgå et brud om morgenen end om aftenen. Ved brud i forsyningen med en varighed på 24 timer er den gennemsnitlige dansker villig til at betale 89 kr.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?