Ukraine: Vandeksperter fra Odense på mission i Mykolaiv

Der er nye tider på vej for vandforsyningen i Mykolaiv, men der er langt igen. Og ved porten til hovedkvarteret for Mykolaiv Vodokanal er der endnu ikke meget forandring at spore. Indenfor på en stor parkeringsplads er dagen gået i gang med langsom trafik af tunge lastbiler og gamle tankvogne – mange af dem fra Sovjettiden.

Udenfor står en gruppe ukrainske kvinder i kø for at hente drikkevand, som de har gjort det stort set siden krigens start. I store dele af Mykolaiv må folk hente vand fra vandkiosker og tankvogne. De store plasttanke er sat op, fordi vandforsyningen er ødelagt efter gentagne russiske angreb på kritisk infrastruktur. En virkelighed, der er gældende, ikke alene i Mykolaiv, men i store dele af landet. Forsyningen i kystbyen ved Sortehavet er ofte enten afbrudt, eller også er vandet så salt eller forurenet, at det ikke længere er sikkert at drikke men til nød kan bruges til opvask, bad og toiletskyl.

Udsendte fra Fyn hjælper med genopbygning

Blandt de mange aktører i Mykolaiv, hvor der er stadigt flere organisationer og virksomheder, som yder bistand, er også VandCenter Syd. Thomas Abildgaard Jørgensen møder den ukrainske virkelighed med jævne mellemrum som involveret i genopbygningen af forsyningen i Mykolaiv. Han er civilingeniør og projektchef med 40 års erfaring og endnu engang udsendt fra VandCenter Syd i Odense. “Det er trist at se, at vandforsyningen her er ødelagt på grund af krig. Men anlæggene var også før krigen meget nedslidte. Groft sagt så kan det kun blive en forbedring, der kommer nu.” Sådan fortæller Thomas Abildgaard Jørgensen, der har arbejdet udenfor Danmark mange gange før. Også i Ukraine, hvor nyhederne ofte giver et indtryk af kampe og krigshandlinger overalt. “Jeg er egentligt overrasket over, hvor lidt synlig krigen er her, og hvor meget hverdag der også er,” fortæller den fynske vandingeniør. Det overrasker også Martin Westerboe Sørensen, der er anlægsingeniør og projektleder i VandCenter Syd, og som er med i Ukraine for første gang.

“Man ser jo ikke krigen så meget men mere en hverdag, der selvfølgelig er presset. Når jeg ser folk på gaden og piger på min datters alder, der er glade, og som går og griner, så kan man jo spejle sit eget liv i det.” For hverdagene fortsætter, så godt de kan. Men kigger man bare lidt dybere, har krigen sat sine synlige og usynlige spor mange steder. Bygninger er skadet fra luftangreb og eksplosioner, vinduer er blæst ud og dækket med spånplader, og mange mænd er enten sendt til fronten eller andre steder i militærtjeneste. Nogen vender hjem som veteraner, andre vender ikke hjem i live. Kvinderne er dem, der er tilbage og flest af i gadebilledet. Selv for en garvet dansk udsending, gør det indtryk. “Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe så meget, som vi overhovedet kan. Og det er jeg kun blevet bekræftet i ved at være der flere gange. Derfor er det vigtigt for mig at lave den slags arbejde,” fortæller Thomas Abildgaard Jørgensen.

Prioriterer internationalt arbejde

I Danmark er VandCenter Syd det drikkevands og forsyningsselskab, der servicerer Odense og Nordfyns kommuner, men selskabet er ikke kun aktiv på hjemmebanen. Direktør i VandCenter Syd, Mads Leth, fortæller, at selskabet har skabt en tradition for at bidrage med viden og erfaring i udlandet. “Gennem tiden har vi haft et stort fokus på udlandet og opbygget en tradition for at sende folk ud, der gerne vil. Det betyder, at vi kan være med i situationer som den i Ukraine, og at vi bidrager til noget i en større sags tjeneste,” siger direktøren. Ude i verden er VandCenter Syd kendt som VCS Denmark, der leverer viden og vejledning om udvikling og drift af forsyninger. Støtte, der i stigende grad både handler om drikkevand og spildevand men også håndtering af regnvandshændelser på grund af klimaforandringer.

I vandselskabet har man fra ledelsens side valgt at prioritere det internationale engagement som et led i at skabe en attraktiv arbejdsplads. “Det internationale arbejde i VandCenter Syd er en strategisk prioritering fra vores side og noget, vi bruger i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet også til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at dem, der gerne vil afsted til steder som Ukraine og andre lande, hvor de kan bruge vores ekspertise, kan komme det. Dermed har vi som vandforsyning opbygget et stærkt korps af specialister, og vi kan dermed både have særligt udstyr og også sælge vores specialisters knowhow,” siger direktøren.

Underviser i asset management

Af de godt 30 lande, VSC Denmark har arbejdet i igennem tiden, har Thomas Abildgaard Jørgensen udsendelser i rygsækken som vandekspert til 20 af dem på tre kontinenter – Europa, Afrika og Asien. “Vi ser mange systemer fra Sovjettiden, som er ved at falde fra hinanden enten på grund af krig eller forfald, bl.a. fordi man brugte beton i elendig kvalitet,” fortæller Thomas Abildgaard Jørgensen. 

“Og så er det markant, hvor mange mennesker, der er på arbejde. Mykolaivs vandforsyning minder i størrelse om VandCenter Syd, hvor vi er 200 og har mange ubemandede anlæg, mens de i Ukraine er 1200 ansatte. Så der er mennesker overalt, der laver alt muligt inklusiv at hænge fine potteplanter op alverdens steder, lave kaffe eller rapportere på en enkelt måling.” Alt sammen fint og en del af en kultur men ikke effektivt, konkluderer de to udsendte for sig selv. Overbemanding er nemlig et af de emner, der skal adresseres men med forsigtighed, fortæller Thomas Abildgaard Jørgensen, der sammen med Martin Westerboe Sørensen er i Mykolaiv for at undervise i Asset Management.

“Det er noget af det, de er nødt til at lave om på. Vi skal passe på ikke at komme til at lyde som effektiviseringskonsulenter, og det er vi varsomme med. Vi tager ikke tider på noget men snakker meget om, hvordan man kan få styr på data og dataflow. De skal sørge for, at de selv kommer i førersædet med deres anlæg, så det er dem, der planlægger, i stedet for at reparere og lappe.” Ser man bare 30-40 år tilbage, er der mange lighedstegn med danske systemer, vurderer de to udsendte eksperter fra VandCenter Syd.  “Vi har taget rejsen selv, og derfor kan vi fortælle, hvordan vi er nået til det, vi har i dag,” siger Thomas Abildgaard Jørgensen og bakkes op af Martin Westerboe Sørensen. “Der skal fokus på ressourcerne, som der er mange af. Det handler om at få inddraget den viden, der ligger ved at have mange folk, der er hands-on i deres arbejde. For de mange ansatte har selvfølgelig værdifuld viden, der gerne skal inddrages i processen.”

Krigen er et vilkår

Denne gang handler turen til Mykolaiv om en workshop i Asset Management – altså viden om, hvordan man arbejder med systematiske processer og optimerer håndtering af aktiver og ressourcer. “Vi er overraskede over, hvor positivt det bliver modtaget. Folk er meget aktive og med mange spørgsmål. Så når først det kom i gang, var der god dialog. Der er ingen, der beklager sig over krigen. Den er et vilkår, og det fornemmer man klart, når man taler med folk,” fortæller
Thomas Abildgaard Jørgensen. Det tager sin tid at arbejde i en virkelighed som den ukrainske.

Hele landet er reelt en krigszone, men hvor kampene ved frontlinjen raser døgnet rundt, er angrebene i andre dele af landet tit om aftenen eller natten - selvom de også sker om dagen. “Jeg var spændt på at se, hvor meget man mærker til det. Hjemmefra havde jeg hørt om luftalarmerne, som vi fik et par stykker af, mens vi var der. Men det blev ikke nødvendigt at gå i beskyttelsesrum,” siger Martin Westerboe Sørensen, der var tryg ved, at VandCenter Syd havde arrangeret ekstra sikkerhed for dem. “Vi havde en sikkerhedsrådgiver med, som gav besked 30 sekunder efter luftalarmen om, hvorvidt vi skulle gå i beskyttelsesrum eller ej.
Det er meget betryggende, og vi ville selvfølgelig være gået derned, hvis det var nødvendigt, men det blev det så ikke.”

Folk finder løsninger

Alle rutefly er aflyst siden krigens start, og rejser foregår derfor over land med bus, bil eller tog, hvis de findes. Ligesom vandforsyningen er et problem, er også strøm og varme uforudsigelige. Systemer er sat i værk af myndighederne for at fordele strømmen. Hver dag kan man tjekke en hjemmeside og se, hvornår der er et par timers strøm. Så er der rift om stikkontakterne og travlt med at oplade telefoner, computere og powerbanks, hvis man ikke bor eller arbejder et sted, der har en generator. “Overalt i gaderne så og hørte vi generatorer, som kører, når strømmen ryger.

Folk finder løsninger, og får hverdagen til at fungere. Vi hørte ingen brok eller beklagelse fra nogen, selvom vi talte om ressourcehåndtering midt i en tid, hvor man ikke ved, hvornår den næste ledning bliver bombet,” siger Martin Westerboe Sørensen, der oplevede, at det gav særlig god mening at være på arbejde i Ukraine. “I forhold til mange andre steder giver det særlig god mening at være med til at gøre en forskel et sted som Ukraine, hvor vi kan arbejde med kollegaer, der gerne vil udvikle deres systemer og komme videre.”

Svære dialoger

Sproget er endnu en udfordring. De to udsendte taler hverken ukrainsk eller russisk, som alle forstår i Mykolaiv. Og de fleste af de 20 deltagere i workshoppen i Mykolaiv har begrænsede engelskkundskaber, så alt skal oversættes både til og fra tilhørerne. “Sprog er besværligt og også det, at det er en mere hierakisk organisation, så der skal man finde ud af, hvordan det skal gribes an. Men ud af 20 var der kun to, der ikke sagde noget i det store forum. Det er en høj hit-rate. At mange er engagerede, er anderledes her end andre steder. Mange andre steder, der siger chefen noget, og så tier alle andre,” siger Thomas Abildgaard Jørgensen.

Langsigtede planer

Før krigen fik Mykolaivs indbyggere vand fra naboprovinsen mod øst, Kherson, hvorfra rør ledte vand fra Dnipro-floden til vandværket ved Mykolaiv. Her behandlede Mykolaiv vandforsyning vandet og distribuerede det efterfølgende. Allerede tidligt i krigen blev vandforsyningen bombet, og vandreserverne blev forurenet. Forsyningen var derfor nødt til at tage vand fra den nærtliggende Buh-flod, hvor vandet er meget salt og dermed udrikkeligt. Samtidig ødelagde det høje saltindhold i det tekniske brugsvand vandrørene. Bortskaffelsen af dette vand har også haft store konsekvenser for spildevandsledninger og rensningsanlæg. Med Danmarks særlige fokus på støtte til Mykolaiv, er der lavet en masterplan, tænkt som et værkstøj til at guide genopbygningen af blandt andet kritisk infrastruktur.

Mykolaivs forsyning har siden konkretiseret dette i en lokalt udviklet implementeringsstrategi. VandCenter Syd har bidraget til masterplanen, blandt andet med rådgivning omkring Asset Management. Helt konkret er der også fra dansk side aktiviteter i forhold til undersøgelser for et nyt rensningsanlæg. “Alt skal bygges op fra bunden. Både det tekniske anlæg og ledningsnettet. Vandforsyningen i Mykolaiv er tæt på bankerot, så finansiering er afgørende og derfor også vanskelig. Brugere skal til at betale mere og skal lægge deres vaner om. De har et enormt stort vandforbrug. Det kan man se på den mængde vand, der skal pumpes ud. Utæthederne nu betyder et 40-50 procents tab og skal åbenlyst reduceres,” forklarer Thomas Abildgaard Jørgensen.

Nye vaner

Den rationering, der er på ressourcer nu på grund af krigen, kan være med til at ændre vaner fremover på en positiv måde omkring forbrug, forudser eksperterne fra VandCenter Syd. “Efter krigen kan de nye vaner og sparsommelighed rent faktisk gavne forsyningen på sigt. Men der bliver også udfordringer omkring den korruption på højeste plan, der er kommet for dagens lys. Det er ikke korruption, som vi selv oplever. De folk vi har mødt, virker oprigtige og hårdtarbejdende.”
Sådan forklarer Thomas Abildgaard Jørgensen, der har tiltro til, at de ansatte med tilstrækkelig investering og den rette hjælp vil få skabt en moderne og fremtidssikret forsyning.

“I forhold til mange andre steder er folk relativt veluddannede, og bliver nok hurtigere selvkørende end mange andre steder. De skal bare rigtigt på vej, have styr på deres økonomi og asset management, altså optimal udnyttelse af de anlæg, man har, så de bliver vedligeholdt, og man får en fornuftig
levetid ud af dem. De er godt klar over, at hvis de skal have donorbistand, så er det afgørende at have nogle vedligeholdelsessystemer, der gør at tingene holder. Det er vigtigt for alle donorer og institutioner, der skal investere. Det giver tryghed.”

Tilbage på fortovet

Mens workshoppen indenfor stadig er undervejs, har Mykolaiv Vodokanal fyldt op i den store blå plastbeholder på området mod vejen med de to haner, der stikker ud gennem hegnet. “Det viser med al tydelighed, hvor slem krigen er. At man bomber infrastruktur og ødelægger den, er et stjerneksempel på, at det her er en krig mod civile,” slutter Thomas Abildgaard Jørgensen. Flere kvinder tapper vand, og andre er på vej. Det er stadig tidlig vinter men allerede en kold dag, og dunkene er tunge og besværlige at bære, særligt for de ældre kvinder. Så de slæber sig med langsomme skridt fra vandforsyningen for at bringe dagens dyrebare dråber hjem. 

Viden om vand skal ud i verden

Dansk viden og teknologi inden for vand bliver efterspurgt flere steder ude i verden. Hos VandCenter Syd ser man det som en af selskabets opgaver at hjælpe i andre lande, hvor der er brug for det, forklarer direktør Mads Leth: “VandCenter Syd har været engageret i internationalt arbejde i mange år. Vi er meget dygtige til at arbejde med vand i Danmark, både når det handler om håndtering af drikkevand, spildevand og regnvand. I VandCenter Syd har vi set det som en af vores opgaver af viderebringe noget af den viden og ekspertise andre steder i verden, hvor der er brug for den.

Det betyder, at vi har opbygget erfaring og ekspertise, der gør os i stand til at være involveret i steder som Ukraine, hvor der er store projekter i gang omkring genopbygning af kritisk infrastruktur,” siger Mads Leth.

Finansieret af KL

Når VandCenter Syd bidrager til genopbygningen af infrastrukturen i Ukraine, er det ikke vandkunderne i Odense, der betaler regningen, forsikrer direktøren: “Det er meget meningsfuldt at være engageret i Ukraine, men vi er der ikke for vores blå øjnes skyld. Det handler også om økonomi. Vi må selvfølgelig ikke bruge odenseanernes penge til at rejse til udlandet. Det er der andre, der skal betale. Og i tilfældet med Ukraine er økonomien for VandCenter Syd sikret i kraft af, at vi er engageret gennem et større dansk projekt, der er finansieret af Kommunernes Landsforening (KL).

Så vi er en lille del af et stort projekt under KL,” siger Mads Leth. Formålet med hjælpen til Ukraine er at formidle viden om planlægning, effektiv drift og vedligehold, så man får mest ud af investeringerne i det krigshærgede land. “Det, vi kan hjælpe med er at opbygge kapacitet omkring drift og vedligehold og asset management - altså planlægning af, hvordan man går i gang med byggeopgaver. Så der er en kæmpe interesse i at høre om, hvordan man planlægger nye investeringer, og hvordan man organiserer driften.”