Nyt fra medlemmerne: Ny viden om lattergas er godt nyt for forsyningsbranchen og klimaet

Med en drivhuseffekt der er knap 300 gange stærkere end CO2, har lattergas et stort klimaaftryk. Det er samtidig spildevandsselskabernes primære kilde til udledning af drivhusgasser.

I knap to år har otte forsyningsselskaber deltaget i et udviklingsprojekt under Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram, som har kortlagt, hvornår lattergassen opstår, og hvilke faktorer der spiller ind i denne proces. Formålet har været at undersøge, hvordan man kan mindske forekomsten af lattergas og derved reducere renseanlæggenes klimaaftryk.
Der er foretaget løbende målinger af mængderne af lattergas forskellige steder på renseanlæggene, og en gang om måneder er der lavet DNA-analyser af, hvor mange og hvilke forskellige bakterier, der er i spildevandet. Resultaterne er nu klar, og de giver håb for fremtiden.

Ny viden om hvornår og hvorfor lattergas opstår

Ud af de otte renseanlæg, der har deltaget i projektet, er Lyngby-Taarbæk Forsynings renseanlæg Mølleåværket det sted, hvor der er målt den laveste udledning af lattergas. Faktisk ligger udledningen meget lavt sammenlignet med både nationale og internationale standarder.
Den gennemsnitlige emissionsfaktor blev i 2024 beregnet til ca. 0,20%, og dette tal faldt til ca. 0,13-0,15% i 2025. Dette fald skyldes sandsynligvis mere stabile målinger fra N2O-sensorerne og N2O-minimerende styring, som blev implementeret i foråret 2025. For begge år gælder det, at tallet er markant lavere end den danske standardemissionsfaktor på 0,84 % og FN’s referenceværdi på 1,6 %.
Projektet konkluderer, at lattergas primært dannes i forbindelse med nitrifikationsprocessen, hvor ammonium omdannes til nitrat, og at lattergas-udledningen er stærkt påvirket af driftsmæssige ubalancer. Det kan f.eks. være svingende iltkoncentrationer, høj hydraulisk belastning og begrænset kulstoftilgængelighed. Hvis der opstår iltmangel, kan bakterierne i spildevandet ikke fuldføre omdannelsen af ammonium til nitrat – og så kan der i stedet dannes lattergas.

I forlængelse heraf konkluderes det, at nitrifikationsprocessen er relativt kort på Lyngby-Taarbæk Forsynings renseanlæg Mølleåværket, og at forholdene samtidig generelt er stabile. Det mindsker tilsammen risikoen for, at der dannes lattergas. Samtidig er denitrifikationsprocessen lang nok – dvs. der er tilstrækkelig med tid – til at nitrat kan omdannes til kvælstof.

Et vigtigt skridt hen imod en mere klimaneutral forsyningsbranche

Resultaterne viser, at målrettet overvågning og løbende justeringer kan gøre en reel forskel. Det er godt nyt – særligt for klimaet. Derudover bekræfter de, hvor vigtigt det er at tage udgangspunkt i anlægsspecifikke data fremfor standardfaktorer.
”I Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi glade for at have været med i et projekt, der har tilvejebragt vigtig viden, som kan komme forsyningsbranchen til gavn. Vi er selvfølgelig særligt stolte over, at udledningen på vores renseanlæg har vist sig at være betydeligt lavere end antaget – og at de tiltag, vi har gjort for at reducere den yderligere, har virket”, udtaler Laura Cameo, som var Lyngby-Taarbæks

Forsyning projektmedarbejder tilknyttet projektet.

I projektets konklusion lyder det således: ”Samlet set dokumenterer projektet, at Mølleåværket allerede i dag udleder meget lave mængder lattergas, og at målrettet overvågning og styring kan reducere emissionerne yderligere. Erfaringerne fra projektet kan danne grundlag for fortsat optimering og fungere som reference for andre større renseanlæg, der ønsker at reducere deres klimaaftryk og forberede sig på kommende regulatoriske krav”.