2026 02 18 Henrik Plougman Og Carl Emil Larsen På Christiansborg Karsten Bjørno.Jpg
Foto: Karsten Bjørno

Nye regler for klimasikring risikerer at svække de kollektive løsninger, der kan beskytte byer mod de mest voldsomme skybrud. Konsekvensen kan blive, at flere borgere og boligejere står mere alene med at sikre deres hjem og værdier mod de kommende regnmængder.

Det var budskabet, da HOFORs direktør Henrik Plougmann Olsen sammen med DANVAs direktør Carl-Emil Larsen havde foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Her advarede de om, at klimasikring med de nye regler i højere grad bliver et spørgsmål om borgeres og virksomheders individuelle ansvar frem for fælles løsninger. Reglerne vedtages på trods af, at forsikringsbranchen peger på, at klimarelaterede skader er fordoblet på fire år, og at mange borgere og virksomheder – selv når deres bygninger og anlæg ligger i udsatte områder – undervurderer risikoen.

Løsninger: Fire forslag til bedre regler

DANVA og HOFOR appellerer til, at regeringen og Folketinget justerer reglerne, så kommuner og vandselskaber får mulighed for at vælge et højere sikringsniveau, når det er økonomisk fornuftigt.

De peger især på fire nødvendige ændringer:

  • Klimasikring med positiv samfundsøkonomi skal kunne gennemføres – Med de nye regler må klimaprojekter kun gennemføres til det sikringsniveau, der giver den samfundsøkonomisk største gevinst – og derfor ender man ofte med løsninger, der primært beskytter mod ca. 10-års-hændelser. Når de mere voldsomme 20–50-års-hændelser rammer, kan byer derfor stå for svagt beskyttet. Når forsyningerne ikke kan beskytte bygninger og anlæg, ender ansvaret hos den enkelte borger og hos virksomheden, der må investere i pumper, højvandslukke eller diger. Derfor mener HOFOR og DANVA, at projekter bør kunne gennemføres, når de er samfundsøkonomisk positive – også selv om et højere sikringsniveau ikke er det, der giver den allerstørste gevinst i regnemodellen.
  • Miljø, klima og andre gevinster skal kunne indgå i de økonomiske vurderinger, så grønne løsninger og ikke-markedsomsatte værdier som miljø og kultur kan tælle med.
  • Reglerne skal forenkles, så samarbejder mellem kommuner, forsyninger, virksomheder og borgere ikke bremses af bureaukrati.
  • Kritisk infrastruktur skal sikres bedre, så alle samfundsvigtige funktioner ikke sættes ud af spil ved oversvømmelser.