Vejle styrer vandet
Et styrket akut beredskab skal sammen med forebyggende initiativer værne Vejle imod oversvømmelser, som byen er særligt sårbar over for på grund af sin beliggenhed. Vejle Spildevand er kommunens primære partner
Regner HansenSkarpe sving på vandløbet er rettet ud. Sandbanker er fjernet. Et sandfang er ved at blive etableret ved hjælp af et par kolossale gravemaskiner, så sandkorn i vandet opsamles. Aktiviteterne foregår i midtbyen i Vejle. Formålet er at forbedre vandgennemstrømningen i Omløbsåen. Det bliver samtidig undersøgt, om det er muligt at forhøje brinkerne langs åen.
Omdannelsen af Omløbsåen er et af flere initiativer, der skal mindske sårbarheden over for oversvømmelser i Vejle som følge af ekstremregn og stormflod. Det fortæller Annette Bonde, som under en gåtur fremviser og fortæller om foranstaltninger til at imødegå store vandmasser. Annette Bonde er såkaldt højvandsvagt i Teknik & Miljø i Vejle Kommune.
Navnet Vejle er afledt af olddansk og betyder vadested. Byen ligger inderst i Vejle Fjord og for enden af Grejs Å- og Vejle Å-ådalene. Der har været gentagne oversvømmelser. Når det gælder åerne, volder især Grejs Å problemer, og det er i perioder med kraftig, langvarig regn. Grejs Å er nemlig smal og meget stejl, og den leder derfor hurtigt vand fra oplandet ned til byen. I tilfælde af stormflod er det vand fra havet, nærmere betegnet Vejle Fjord, der presser sig på inde i midtbyen. Vejle blev tilbage i 2011 udpeget blandt landets første risikoområder med hensyn til oversvømmelser. Vejle Kommune har siden iværksat projekter, der skal beskytte byen mod vandet. Kommunens primære partner er Vejle Spildevand
Her er erfaringerne fra Vejle
Annette Bonde beskriver, hvad der har været godt og skidt i Vejle Kommunes hidtidige arbejde med at forebygge og afhjælpe oversvømmelser:
Hvad har fungeret tilfredsstillende?
”Vi har beredskabsplaner, hvor vi på et antal action cards har beskrevet måder at reagere på i en række mulige situationer i forbindelse med en oversvømmelse. Hvad gør vi, hvornår gør vi det, hvem gør det? Det er ned i detaljer. Alle implicerede kender indholdet og deres
egen rolle. Efter hver hændelse gennemgår vi, om der er behov for at lave justeringer. Det har også været en fordel, at vi råder over fagfolk med viden teknik samt om natur og miljø, når projekterne om slusen, pumpestationen, fordelerbygværk og åer skulle udarbejdes.”
Hvad har I lært?
”Det er afgørende med klare aftaler mellem aktørerne. Der skal også være tydelige kommunikationsveje. I mange tilfælde er det nødvendigt at gå via højvandsvagten, som fører log og ved, hvad der er aftalt. Desuden har vi efter seneste oversvømmelse etableret en strategisk beredskabsgruppe, der går på tværs af forvaltninger. For eksempel har en af forvaltningerne ansvaret for seniorer, handicappede og social- og psykiatriområdet og kan hjælpe med at lokalisere sårbare borgere i oversvømmede områder.”
Hvordan er samarbejdet med forsyninger om opgaven?
”Vi har haft et rigtig godt og tæt samarbejde med Vejle Spildevand, blandt andet om slusen. Vi har også haft samarbejde med Trefor. Begge er partnere i oversvømmelsesberedskabet. Begge forsyninger er også med i en tværgående vandgruppe, som vi har etableret for at indsamle og vurdere gode ideer fra borgerne, der bliver offentliggjort i et katalog. På den måde bliver også borgernes erfaringer taget med videre.”
Omløb, sluse og pumpeværk
Omløbsåen har derfor fået flere funktioner: Annette Bonde viser, hvordan der er etableret et fordeler bygværk, hvor Grejs Å deler sig i Omløbsåen og den mindre Mølleåen.
Der er skotter til at regulere vandmængderne mod Omløbsåen. Hensigten er at føre vandet hurtigt og direkte til slusen med tilhørende pumpestation, der er etableret ved Omløbsåens møde med Vejle Å i den anden ende af midtbyen. Reguleringen sikrer også, at de to åers kapacitet udnyttes fuldt ud.
Annette Bonde forklarede under et tidligere stop, at slusen med to sluseporte beskytter midtbyen mod oversvømmelse ved ekstremt højvande i Vejle Fjord. Pumpeanlægget pumper vand, der kommer fra Grejs Å via Omløbsåen over i den bredere Vejle Å. Omkring slusen er digerne langs Vejle Å forhøjet. De tekniske anlæg har en samlet pris på cirka 45 millioner kroner, heraf er over to tredjedele betalt af spildevandstaksterne. Der er tænkt på rekreative formål og naturhensyn som led i vandhåndteringen. Der er lavet nye byrum med opholdssteder ved åerne. Og der er lavet passager, der gør det muligt for blandt andet havørred at vandre opstrøms.
Sluse- og pumpeanlæg kan klare en vis mængde. For at øge beredskabet bliver der etableret områder med vandparkering i oplandet til Grejs Å-systemet. Det foreløbige mål er at kunne forsinke 170.000 kubikmeter vand. Omkring en tredjedel er på plads, og der er indgået aftale om yderligere over en tredjedel. Med henblik på stormflodshændelser er der ved at blive lavet ekstra kystsikring hele vejen rundt om havnen i Vejle.
32 oversvømmelser afværget
Målet er, at Vejle kan modstå en vandstand på 2,5 meter over daglig vande. Det svarer til en 100-årshændelse i 2100. Klimaændringer illustrerer behovet. Annette Bonde fortæller, at den årlige nedbør i Vejle Kommune i 2023 og 2024 var en halv gang over det generelle årsgennemsnit. Hertil kommer, hvad havvandsstigning kombineret med hyppigere og kraftigere stormvejr gør ved vandstanden i Vejle Fjord. Foranstaltningerne har allerede vist deres værd. Siden sluse- og pumpeanlægget blev indviet i 2016, har slusen været aktiveret 37 gange. 32 af de 37 gange har systemet været med til at afværge oversvømmelse.
Avanceret styring
Annette Bonde fortæller om det akutte beredskab i Vejle Kommune, at en såkaldt højvandsvagt overvåger vandstanden i vandløbene og her får hjælp af en avanceret styring, der kombinerer særlige vejrdata fra DMI og computersimuleringer til at skaffe mere præcise prognoser. Vejle Kommune videregiver data til de øvrige indsatspartnere i en højvandsgruppe. Foruden Vejle Spildevand er det Vejle Brandvæsen, Materielgården samt Trefor, som står for drikkevands- og elforsyning. Annette Bonde oplyser om drikkevand, at der ikke er noget vandværk inde i byen at skulle værne om. De forebyggende foranstaltninger, sikringen og det akutte beredskab er baseret på kommunens risikostyringsplan. Kommunen har fokus på at beskytte infrastruktur, veje, elforsyning, kulturelle værdier og andet fælles. Annette Bonde understreger, at det er grundejernes ansvar at sikre deres ejendom mod oversvømmelser. Hun udpeger under gåturen eksempler på, at grundejere har lavet gode beskyttende tiltag. Men hun viser også flere steder, hvor grundejere kunne udrette mere
