Direktiv om byspildevand overlevede stramninger i EU
Til trods for, at EU nu forenkler miljøregler, indeholder lovpakken ikke nogle ændringer af byspildevandsdirektivet, hverken fra starten eller som et kommende initiativ.
Lars FischerI DANVA er vi glade.
I går kom to store, og gode, nyheder med relation til det nye byspildevandsdirektiv.
For det første udgav EU en lovpakke der skal forenkle EU's miljøregler. Den, viser det sig, går heldigvis ikke til ”angreb” på byspildevandsdirektivet herunder det udvidede producentansvar.
For det andet meddelte EU Kommissionen, at et genberegningsarbejde i forbindelse med EU's Water Resilience Strategy 2025, understøtter de konsekvensberegninger, som Kommissionen havde lavet som vidensgrundlag for politikerne forud for vedtagelsen af byspildevandsdirektivet i 2024.
Forenklet miljøregler
Som en del af en forenkling offentliggjorde EU Kommissionen i går således seks lovændringer, der skal gøre det lettere at overholde reglerne. Det handler blandt andet om:
- Hurtigere miljøgodkendelser: Projekter får én indgang, digitale processer og faste tidsfrister. Det skal sætte fart på investeringer i grøn omstilling og kritiske råmaterialer.
- Lempelser for industri og landbrug: Miljøledelsessystemer bliver enklere, og landmænd slipper for dobbelt rapportering.
- Farvel til SCIP-databasen: Det dyre kemikalieregister erstattes af digitale løsninger som produktpas og princippet ”One Substance One Assessment”.
- Midlertidig pause for producentansvar på affaldsområdet: EU-baserede virksomheder slipper for at udpege repræsentanter i hvert medlemsland, indtil en fælles ordning er klar for affaldsområdet. Det udvidet producentansvar, som medicinal- og kosmetikindustrien får gennem byspildevandsdirektivet, påvirkes derfor ikke af lovpakken, hverken fra starten eller som et kommende initiativ.
- Bedre adgang til geodata: INSPIRE-direktivet tilpasses, så offentlige og private aktører får lettere adgang til værdifulde data.
- Konsekvenser: Milliardbesparelser og hurtigere grøn omstilling
Genberegning understøtter vidensgrundlag
Som en del af EU's Water Resilience Strategy har Kommissionen, som nævnt, så også lavet en opdateret undersøgelse af de forventede omkostninger ved at introducere det 4. rensetrin.
Her har man anvendt opdaterede omkostningsestimater, der bygger på flere, nye studier. De nye estimater er baseret på erfaringer fra eksisterende anlæg i bl.a. Schweiz og Tyskland, der renser med et 4. rensetrin, og også på teoretiske omkostningsstudier, som Envidan og Teknologisk Institut tidligere i år har udarbejdet.
Genberegningen viser, at det forventede omkostningsniveau i 2045, når 4. rensetrin er fuldt implementeret, vil være mellem 1,48-1,8 milliarder Euro/år (11,1-13,5 milliarder DKK/år) i hele EU. Det er mellem -5% og +15% af de forventede omkostninger, korrigeret for inflation.
Alt i alt: en god dag på kontoret.
