EU-formandskab: Danmark kan tilskynde til en bred og snarlig indsats over for vandkrisen i Europa
Eksperter vurderer, at Danmark som EU-formandsland er godt rustet til at inspirere resten af Europa til en bedre regulering og forvaltning af vandressourcerne, som er under pres. De betegner vandresiliensstrategien med øget fokus på sikkerhed som et udmærket afsæt til en tværgående tilgang.
”Det danske EU-formandskab bør på vandområdet handle om, hvordan Europa kan få bedst gavn af dansk viden og danske praktiske erfaringer. Mens der er store udfordringer i andre dele af Europa med hensyn til vandressourcer og vandkvalitet, befinder Danmark sig i en mere gunstig position på disse punkter, og Danmark har gode systemer til forvaltning af vand - og desuden knowhow og teknologi.”
Sådan lyder meldingen fra Hans Sanderson, seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Han forholder sig til Danmarks varetagelse af formandskabet i EU’s Ministerråd fra 1. juli og et halvt år frem.
Hans Sanderson er en af flere eksperter, som DANSKVAND har talt med om de mest presserende politiske opgaver, når det gælder drikkevand og spildevand i Europa, i forbindelse med det danske EU-formandskab. Hans forskningsspeciale omfatter bæredygtig omstilling, risici ved miljøskadelige kemikalier og klima samt demokratisk deltagelse.
Hans Sanderson udnævner såkaldt vandstress som det primære problem i Europa. Han opfordrer Danmark til at arbejde meget aktivt med EU-Kommissionens oplæg til en vandresiliensstrategi, der blandt andet har et øget fokus på sikkerhed.
Også Klaus Hinsby har en forventning om, at Danmark som formandsland gør en stor indsats for vandresiliensstrategien. Han er seniorforsker i Afdeling for Hydrologi i GEUS, og han har gennem en årrække været med til at lede arbejdet i en vandekspertgruppe i det europæiske samarbejde for geologer, EuroGeoSurveys, som blandt andet rådgiver EU-Kommissionen.
Klaus Hinsby opdeler vandresiliens i egentlig vandresiliens, vandsikkerhed og vandsundhed. Vandresiliens omhandler samfundets formåen til at forudsige og modvirke negativ påvirkning af vandressourcernes mængde og kvalitet. Vandsikkerhed favner sikring af tilstrækkeligt og rent vand plus beskyttelse af vandinfrastruktur mod fjendtlige angreb. Vandsundhed betyder, at drikkevandet skal være så rent, at det ikke skader folkesundheden.
”Det er nødvendigt at tage stilling til alle aspekterne,” siger Hinsby.
Klima- og forureningstrusler
Både Hans Sanderson og Klaus Hinsby fremhæver tørke i især Sydeuropa som et bekymrende vandsikkerhedsproblem, som vil vokse i de kommende årtier. Samtidig rykker vandstressgrænsen gradvist længere mod nord på grund af klimaændringer.
”Konsekvensen er, at der vil være færre vandressourcer til rådighed og øget konkurrence om vandet. Det er temmelig alvorligt,” siger Hans Sanderson.
”Det er en udvikling, der påvirker krydsfeltet mellem vand, fødevarer og energi. For eksempel er Sydspanien leverandør af mange grønsager til Nordeuropa i vinterhalvåret,” bemærker Sanderson.
Han nævner, at oversvømmelser udgør en sekundær klimabetinget risiko, som kan overvælde spildevandssystemer og medføre forurening med næringsstoffer og kemikalier samt spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Vandkvaliteten i Europa lider generelt under stor belastning af næringsstoffer og kemikalier i miljøet.
”Vi har jo sloges med nitrat og pesticider fra landbruget i årtier. Og så er vi blevet opmærksom på de her evighedskemikalier - PFAS og andet - som er blevet et kæmpemæssigt problem, og hvor landbruget også bidrager,” siger Klaus Hinsby.
Han opremser desuden andre faktorer af betydning for vandresiliens, herunder vand til den grønne omstilling (blandt andet Power-to-X) og til digitalisering (datacentre).
Flere års krisehåndtering
Emmanuel Molding Nielsen er analytiker i Tænketanken Europa, og han følger blandt andet EU-politik inden for klima og miljø. Han siger, at klima, herunder vand, er blevet koblet tættere til sikkerhed under den nye EU-Kommission. Dette afspejler sig i udformningen af vandresiliensstrategien.
”Klimatilpasningsdagsordenen får mere betydning i Europa i de kommende år. Det skyldes ikke alene klimaændringerne i sig selv. Det spiller også ind, at klima og vand bliver tænkt sammen med et område i EU, nemlig sikkerhed og beredskab, der samtidig udvikler sig hurtigt,” siger Emmanuel Molding Nielsen.
Hovedårsagen er ifølge Molding Nielsen flere års krisehåndtering, siden Den Grønne Pagt blev lanceret i 2019. Heriblandt corona-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine.
Emmanuel Molding Nielsen bemærker, at aspektet om konkurrenceevne også vil komme til at fylde i forslaget til vandresiliensstrategien, fordi den nye EU-Kommission gerne vil fremme innovation og nye, vandrelaterede teknologier. Og den europæiske vandindustri klarer sig i forvejen glimrende i et globalt perspektiv.
Vi bør også medtage de langt større sparede udgifter i fremtiden i regnestykket, og det har vi notorisk været dårlige til.
Hans Sanderson, Seniorforsker Institut for Miljøvidenskab på Aarhus UniversitetAdministrative og økonomiske værktøjer
Hvordan kan det danske EU-formandskab konkret skubbe på i forhold til vandresiliensstrategien?
Klaus Hinsby mener, at Danmark kan påpege behovet for EU-initiativer, som med hensyn til regulering og forvaltning tager afsæt i vands centrale placering i den grønne omstilling. Her kan den Grønne Trepart inspirere til en integreret anvendelse af vandressourcer og en inddragelse af alle relevante interesser, mener han.
”Der er brug for at opdatere værktøjerne til at prioritere anvendelsen af vandressourcer og også til at beskytte vandkvalitet og -kvantitet bedre til gavn for både samfund og natur,” siger Klaus Hinsby.
Hans Sanderson har beslægtede råd til det danske formandskab:
”Det handler om mere end pumper og renseanordninger. Det handler også om at åbne området administrativt, juridisk og økonomisk, så EU og medlemslandene bliver bedre til at håndtere opgaverne vedrørende vand, der går på tværs, og som der bliver flere af,” siger han og tilføjer, at en sådan tilgang også vil tilskynde til innovation.
Og ellers opfordrer Sanderson til, at der laves risikoanalyser i forhold til vand og klima.
”Meget af det findes der gode data på. Så det, vi skal have, er en demokratisk samtale om, hvordan samfundene håndterer det. Det nemme er at sætte skrappe grænseværdier på hundredvis af stoffer, men vi er nødt til at interessere os for detaljerne: Hvad er et acceptabelt niveau i forhold til folkesundheden. For vi skal på den anden side også sørge for at have vand nok i Europa,” siger Hans Sanderson.
”Det næste er beslutte, hvem der skal betale hvor meget, og i EU har man nøgler til økonomisk omfordeling på andre områder at skele til. Vi skal her ikke lade os skræmme af udgifterne til foranstaltninger her nu. For vi bør også medtage de langt større sparede udgifter i fremtiden i regnestykket, og det har vi notorisk været dårlige til,” siger Hans Sanderson.
Det Europæiske Miljøagentur udgav i 2024 rapporten European Climate Risk Assessment, der viser, at Europa er uforberedt på at håndtere en række risici, herunder truslerne mod vandressourcerne.
