En konkret bæredygtighedsstrategi med fokus på kerneopgaver
Alle medarbejdere og bestyrelsen var en del af processen, da KLAR Forsyning skulle udvikle en bæredygtighedsstrategi. Inddragelsen skal skabe ejerskab og tydelighed i arbejdet med bæredygtighed.
Sara ElsvorHvordan kommer man egentlig i gang med at arbejde med bæredygtighed? Et begreb der kan være en uhåndgribelig størrelse for mange.
Det spørgsmål stillede KLAR Forsyning sig selv, før de indledte arbejdet med at udvikle en strategi for bæredygtighed.
”Da vi i KLAR Forsyning skulle i gang med at arbejde med bæredygtighed, var noget af det vigtigste for os, at vi fik gjort begrebet til noget konkret. Vi ville have en strategi, der gjorde det tydeligt for alle, hvordan vi i KLAR Forsyning arbejder med bæredygtighed. Vi ville have klare mål og klare handleplaner og initiativer. I starten var vi usikre på, hvordan vi skulle gribe det an, men så kom vi i kontakt med Rambøll, der forstod vores vision”, forklarer Line Wilchen Hollesen, der er adm. direktør i KLAR Forsyning.
Inddragelse skal skabe ejerskab og klarhed
Rambøll blev hyret ind til at hjælpe med processen, hvor både medarbejdere og bestyrelsen spillede en vigtig rolle.
Første skridt blev at afholde en virksomhedsdag, hvor emnet var bæredygtighed.
Dagen havde til formål at udbrede viden om bæredygtighed til medarbejderne og samtidig indhente deres input til, hvilke temaer, de mente, der skulle arbejdes videre med.
”Det var vigtigt for os, at medarbejderne blev inddraget, da vi tror på, at inddragelse er med til at give ejerskab over strategien. Ved at medarbejderne er med i strategiprocessen, bliver tankerne bag strategien også meget tydelige for alle. Derudover har de også deres faglighed at byde ind med, så de har rigtig mange værdifulde input”, forklarer Line Wilchen Hollesen.
Resultatet af virksomhedsdagen blev, at medarbejderne havde udpeget nogle bæredygtighedstemaer, som de vurderede ville være mest relevante at arbejde videre med.
Efterfølgende blev der holdt en temadag i bestyrelsen, hvor medarbejdernes input indgik. På temadagen lagde bestyrelsen sig fast på fire temaer, som har førsteprioritet i de kommende år, og samtidig besluttede de ambitionsniveauet for hvert tema.
Medarbejdere og ledere udpegede aktiviteter og projekter
Da først temaerne og målsætningerne var besluttet, fulgte en afgørende del af processen, hvor aktiviteterne, der skal realisere KLAR Forsynings målsætninger, skulle defineres.
Til det formål blev der nedsat fire arbejdsgrupper bestående af både medarbejdere og ledere, der havde til opgave at udpege de aktiviteter og projekter, der skal understøtte strategien samt prioritere indsatserne efter forventet gevinst.
”Hele processen har sikret os, at vi står tilbage med en meget konkret strategi. Den gør det helt tydeligt, hvad vi gerne vil opnå samt hvilke indsatser, vi vil sætte i søen for at komme i mål”, fortæller Line Wilchen Hollesen.
Klare målsætninger og konkrete aktiviteter
Strategien er båret af ønsket om, at der skal handles her og nu, og de valgte temaer og tilhørende aktiviteter, er alle tæt knyttet til KLAR Forsynings kerneopgaver.
De fire temaer er energineutralitet og grøn energi, nedbringelse af udledningen af drivhusgasser, fokus på reduktion i anlægsprojekter samt øget bæredygtighed inden for drikkevand- og spildevandsområdet.
”Vi mener, at det er vigtigt, at vi kommer i gang med at handle nu og her, og vi har udpeget de fire temaer samt projekter og aktiviteter, hvor vi vurderer, at vores indsats kan gøre den største forskel. Vores bæredygtighedsstrategi er bygget op om nogle meget konkrete mål med tilhørende handleplaner. Det har været en balancegang at lave ambitiøse mål, der samtidig er realistiske, men jeg synes, at vi er landet et godt sted”, siger Line Wilchen Hollesen.
KLAR Forsyning har blandt andet som målsætning at være energineutrale og klimapositive på drikkevands- og spildevandsområdet i 2030.
De første initiativer er sat i søen
I strategien er der udpeget i alt 15 aktiviteter. Aktiviteterne er prioriteret alt efter, hvad der vurderes at have den største effekt, og de første syv sættes i gang allerede i år.
Aktiviteterne er inddelt i første- og andenprioritet, og i alt fem aktiviteter har førsteprioritet i 2023.
Her vil KLAR Forsyning afdække muligheder for samt bæredygtighedsfordele ved at:
- undersøge muligheden for at installere varmepumper til energiudnyttelse i forbindelse med spildevand og eventuelt også drikke- og afværgevand.
- undersøge muligheden for at installere varmepumper til energiudnyttelse i forbindelse med spildevand og eventuelt også drikke- og afværgevand.
- undersøge muligheden for at installere varmepumper til energiudnyttelse i forbindelse med spildevand og eventuelt også drikke- og afværgevand.
- indtænke bæredygtighed i projektmodeller. Her arbejder KLAR Forsyning på at få etableret en ny proces i opstartsfasen, der skal danne grundlag for en vurdering af bæredygtighed samt sørge for, at bæredygtighed bliver forankret i etablerede processer.
- forankre bæredygtighed i indkøbs- og udbudspolitikker samt processer ved at opdatere politikker og specifikke krav.
”Hele strategien er bygget op omkring en vurdering af, at det er i forbindelse med vores kerneopgaver, at vi skal indtænke bæredygtighed. Det er her, at vi kan gøre den største forskel for miljøet, og jeg har store forventninger til resultaterne af de aktiviteter, vi begynder at arbejde med allerede i år”, udtaler Line Wilchen Hollesen.
Bæredygtighed skal indtænkes i anlægsprojekter
Arbejdet med at udvikle en model for, hvordan man vurderer og indtænker bæredygtighed i anlægsprojekter, er godt i gang.
Målet er her, at KLAR Forsyning i 2025 baserer valg af anlægsprojekter, tekniske løsninger og leverandører for udvalgte projekter på blandt andet materialeforbrug og udledning af drivhusgasser.
Fire anlægsprojekter danner grundlag for den første kortlægning
Første skridt har været at fastlægge CO2-udledningen i udvalgte afsluttede projekter og derefter kortlægge, hvordan udledningen har fordelt sig mellem materialer, transport, dieselforbrug og strømforbrug i de enkelte projekter.
KLAR Forsyning arbejder nu videre med at analysere på flere af deres afsluttede projekter for yderligere at styrke validiteten af deres kortlægning.
Resultaterne viser indtil videre, at der ikke er den store forskel i den samlede CO2-udledning i de fire projekter, der udleder et sted mellem 17 og 22 ton pr. 1 mio. investeret kr.
Der er til gengæld stor forskel på, hvor CO2-udledningen stammer fra.
”Vi har nu evalueret på fire meget forskellige anlægsprojekter, og vi kan konstatere, at det er meget forskelligt fra projekt til projekt, hvad der er kilden til den største CO2-udledning. I nogle projekter er det de materialer, der bruges, mens det i andre projekter er dieselforbruget, der er den store CO2-synder”, forklarer Bettina Precht Simonsen, der er projektleder i KLAR Forsyning og sammen med projektleder Anders Valentin udgør den projektgruppe, der er nedsat til at udvikle en model, der gør det muligt at vurdere bæredygtighed i anlægsprojekter.
Det er helt naturligt, at den største CO2-kilde vil variere fra projekt til projekt, da der i nogle projekter skal nedlægges flere kilometer af store betonrør, mens der i andre projekter i højere grad skal graves ud til bassinløsninger, hvor for eksempel bortkørsel af jord medfører et højt dieselforbrug.
Ny projektmodel er undervejs
For projektgruppen består arbejdet nu i at færdigudvikle den model, der skal gøre det muligt allerede i opstartsfasen at vurdere CO2-udledningen og kortlægge, hvor kilden til udledningen stammer fra.
”Når modellen ligger klar, bliver det muligt for os at udføre en grundig vurdering i samtlige af vores anlægsprojekter allerede i opstartsfasen. Når vi kender kilden til CO2-udledningen, har vi også mulighed for at vurdere, om og hvordan vi kan reducere udledningen”, siger Anders Valentin, der uddyber, at det ikke altid er muligt at vælge den mest bæredygtige løsning, da der også er aspekter som forsyningssikkerhed, økonomi og udbudsregler, som man bliver nødt til at tage i betragtning.
”Vi skal selvfølgelig stadig følge alle reguleringer og regler på området, men med den nye model får vi et værktøj, der gør os i stand til at kortlægge og reducere CO2-udledningen, hvor vi har mulighed for det, og vi er slet ikke i tvivl om, at det vil gøre en stor forskel på sigt. Vi har stadig et stort stykke arbejde foran os, for det er meget komplekst at indarbejde bæredygtighed i store anlægsprojekter, men jeg synes, at vi allerede er godt på vej”, siger Anders Valentin.
Artiklen er udgivet i DANSKVAND oktober under temaet "Det bæredygtige vandselskab"
Læs DANSKVAND her
