Beskyttelse af drikkevandsressourcer og de økonomiske rammer

Aftaler efter vandforsyningslovens (VFL) § 13 d med henblik på gennemførelse af en indsatsplan

Kommuner og vandselskaber kan med hjemmel i VFL § 13 d indgå aftaler med grundejere eller andre rettighedshavere over en ejendom med henblik på at gennemføre en indsatsplan (en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller 13a). Aftalerne kan angå såvel dyrkningspraksis og andre restriktioner i arealanvendelsen som salg af hele eller dele af ejendommen. § 13d opstiller en række formaliakrav til henholdsvis kommuners og vandselskaber aftaleindgåelse efter bestemmelsen. Disse gennemgås ikke her, men forudsættes selvfølgelig overholdt. 

Når kommunen indgår en aftale efter § 13d kan et vandselskab pålægges helt eller delvist at betale det beløb, som skal betales til ejeren af ejendommen/ indehaver af andre rettigheder over ejendommen som led i aftalen, VFL jf. § 13 d stk. 1. 2 pkt. Det er en forudsætning for at pålægge vandselskabet betalingsforpligtelsen, at vandselskabet har en fordel af aftalen. Opmærksomheden henledes på, at praksis er, at aftaler om grundvandsbeskyttelse ved skovrejsning ikke er omfattet af vandforsyningslovens § 13 d, stk. 1, 2. pkt. Den betalingsforpligtelse som vandselskabet pålægges efter § 13 d stk. 1. 2 pkt. kan udløse et IPO-tillæg efter ØR-bekendtgørelsen § 9 stk. 4 nr. 8.  

Selskabets betaling i henhold til en aftale som selskabet har indgået efter vandforsyningslovens § 13 d kan udløse et IPO-tillæg efter ØR-bekendtgørelsens § 9 stk. 4 nr. 9. Det er et krav for selskabernes frivillige aftaler, at aftalen offentliggøres på selskabets hjemmeside jf. § 9 stk. 5.  

Nærliggende dokumentation ved indberetning til Forsyningssekretariatet er indsatsplanen (gerne med understregning/markering af det/de relevante passager), den aftale kommunen eller vandselskabet har indgået. Øvrig korrespondance mellem kommune og vandselskab der fx kan vise at § 13 d formalia er overholdt.  I tillæg hertil kan der hvor relevant suppleres med et kort notat, eksempelvis en uddybning omkring vandselskabets fordel af aftalen.  Endelig bør der for aftaler indgået af vandselskabet indsendes dokumentation for, at aftalen er offentliggjort på vandselskabets hjemmeside. 

Vandselskabers aftaler med beskyttelse af drikkevandsressourcer, men udenfor vandforsyningslovens § 13 d 

Aftaler som vandværket indgår med henblik på beskyttelsen af drikkevandsressourcerne, men som falder udenfor vandforsyningslovens § 13d kan også udløse IPO-tillæg. De aktuelle bestemmelser i ØR-bekendtgørelsen er også her § 9 stk. 4 nr. 9 og stk. 5, men betingelserne for at få tillæg er anderledes.  

Aftalerne kan angå både restriktioner i arealanvendelsen og selskabets køb af jord med henblik på beskyttelse af vandselskabets drikkevandsressourcer. Det er en betingelse for, at betalingen efter aftalen kan udløse et IPO-tillæg, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at aftalen er nødvendig for beskyttelsen af selskabets drikkevandsressourcer. Der er endvidere krav om, at vandselskabets aftale skal offentliggøres på vandselskabets hjemmeside.  

Nærliggende dokumentation ved indberetningen til Forsyningssekretariatet er ud over selve aftalen og dokumentation for dennes offentliggørelse på vandselskabets hjemmeside en dokumentation af kommunalbestyrelsens nødvendighedsvurdering.  

Om nødvendighedsdokumentationen skriver forsyningssekretariatet følgende i den seneste udgivne vejledning om indberetning til de økonomiske rammer (Indberetningsvejledning til økonomiske rammer februar 2022) følgende ”Dokumentation for dette kan fx være et notat, et brev, et telefonnotat, et referat fra et byrådsmøde etc., som er godkendt af kommunalbestyrelsen eller en repræsentant for denne. Det er et krav, at det fremgår tydeligt af vurderingen, at aftalen er nødvendig for beskyttelse af selskabets drikkevandsressourcer. Det er således eksempelvis ikke tilstrækkeligt med en dagsorden, som illustrerer, at forholdet har været behandlet på et byrådsmøde.” 

I TRE-For Vands indtægtsrammeafgørelse for 2023 er der givet tillæg efter ØR-bekendtgørelsens § 9 stk. 4 nr. 9 til BNBO. Forsyningssekretariatet har bl.a. tillagt følgende forhold vægt, at kommunen har godkendt, at de enkelte aftaler indgås mellem vandselskab og lodsejer, at de frivillige aftaler indgås på ekspropriationslignende vilkår og at så såfremt vandselskab og lodsejer ikke kan blive enige om en aftale, så er kommunen villig til at meddele påbud og ekspropriere for at beskytte grundvandet (formålet). Forsyningssekretariatet har i afgørelsen i stort omfang gengivet det referat fra Byrådsmøde den 9. september 2020, der er indsendt som dokumentation.

Erstatninger for forbud og rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelsesloven (MBL)

MBL § 24 giver kommunalbestyrelserne mulighed for at give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg fx om anvendelsen af gødning og plantebeskyttelsesmidler.  

MBL 26a omhandler de situationer, hvor der er vedtaget en indsatsplan (en indsatsplan efter VFL § 13 eller 13d), men der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår. Her kan kommunalbestyrelsen endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger/andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider  

Både ved anvendelse af § 24 og 26a kan vandselskabet pålægges at betale erstatningen til ejendommens ejer iht. MBL §§ 64 og 64 a. I tilfælde heraf vil erstatningen kunne udløse et IPO-tillæg efter ØR-bekendtgørelsen § 9 stk. 4 nr. 7 om erstatninger jf. Energistyrelsens høringsnotat fra 6. januar 2020 om ændring af bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, hvor der er anført følgende:  

”I det omfang en vandforsyning pålægges at betale erstatning for påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 64 og 64 a, vil erstatningen som hidtil være dækket af det punkt i art. 9, stk. 4, der omhandler erstatninger generelt (§ 9, stk. 4, nr. 6 i høringsudkastet).” 

Eventuelt tillægsmulighed ved siden af IPO-tillægget

IPO-mulighederne er begrænset til betalingen til ejer/ rettighedshaver. Tillæg til andre omkostninger i forbindelse med aftalerne eksempelvis omkostninger forbundet med forundersøgelser, forhandling med lodsejerne, tinglysning af aftalerne, finansiering og assistance fra advokat/andre rådgivere kan eventuelt søges efter ØR-bekendtgørelsen § 11 stk. 1, hvis betingelserne for tillæg efter denne bestemmelse er opfyldte. I modsætning til IPO-tillægget vil der blive stillet effektiviseringskrav til tillæg efter denne bestemmelse.  

Tillægsmuligheden efter § 11 stk.1 kan endvidere være aktuel ift. skovrejsningsaftaler, der falder udenfor IPO mulighederne, men ligger indenfor VFL § 52a.   

Særlige obs punkter 

Afslutningsvist lige nogle obs-punkter. 

Forsyningssekretariatet tager ikke stilling til omkostningernes størrelse men til om grundlag og dokumentation er i orden.   

Hvis vandselskabet anmoder om det, fordeles omkostninger til beskyttelse af vandselskabets drikkevandsressourcer, jf. § 9 stk. 4, nr. 7-9, over flere år jf. ØR-bekendtgørelsens § 9 stk. 6.  

Omkostninger til aftaler om grundvandsbeskyttelse ved skovrejsning kan ikke pålægges vandselskabet efter § 13 d, stk. 1, 2. pkt., hvorfor der ikke gives tillæg efter ØR-bekendtgørelsens § 9 stk. 4 nr. 8.  Men skovrejsningsaftaler kan være tillægsudløsende, når der er tale om frivillige aftaler.  

Kravet om offentliggørelse af vandselskabernes aftaler indebærer ikke en fravigelse af almindelige regler om beskyttelse af data, herunder persondata. Derfor skal oplysninger, som et selskab ikke lovligt kan offentliggøre fjernes inden offentliggørelse.