Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker for modtagelsen af dels bekendtgørelsen dels tilhørende vejledning. Det giver os mulighed for at plædere for øget hensyn til infrastrukturaktiviteter som vand og spildevand – ligesom vi kan synliggøre forsyningernes relation til den kommunale forvaltning.
Carl-Emil LarsenVand- og spildevandsforsyningerne har stor interesse i serviceniveauet hos de kommunale redningsberedskaber, da der er talrige snitflader. Det er heldigvis også DANVAs opfattelse, at der generelt er dialog mellem forsyningsfolk og beredskabsfolk.
De kommunale aktiviteter er grundet lovkrav inden for vand- og spildevandsforsyning blevet lagt i kommunalt ejede kapitalselskaber/aktieselskaber. Forsyningsaktiviteten er således ikke en del af den kommunale forvaltning – og kommunale forsyninger er i øvrigt på vej til at blive udpeget som kritiske enheder/essentielle enheder (kritisk infrastruktur).
Det ligger os på sinde, at der i beredskabskredse er forståelse for såvel forsyningernes organisatoriske uafhængighed af den kommunale forvaltning – som forsyningers finansieringsmulighed er afgrænset til udvalgte forsyningsrelaterede opgaver.
Vi tillader os at skrive dette, da omtalen af forsyningerne bl.a. side 47 i vejledningen og erfaringerne blandt nogle af vores medlemmer kan gøre os i tvivl om i hvilket omfang, der er opmærksomhed om de organisatoriske og økonomiske rammer, der siden 2010 har været gældende for forsyningerne, og de mulige konsekvenser for samarbejdet med det kommunale redningsberedskab.
DANVA plæderer for, at der såvel lovgivningsmæssigt som vejledningsmæssigt sker en understøttelse af:
-Et årligt, obligatorisk dialogmøde mellem bl.a. beredskabsfolk og forsyningsfolk i de enkelte geografiske ansvarsområder.
-En hensigtsmæssig finansiering af evt. hjælp, som det kommunale redningsberedskab anmoder forsyningerne om. Det vil sige samme tilgang, som når et redningsberedskab anmoder om assistance fra nabokommunens redningsberedskab.
Endvidere vil DANVA stærkt opfordre til, at der i vejledningen kommer en beskrivelse af det beredskabsmæssige sektoransvar og dets rækkevidde. Dette vil være med til at sikre dels den rette dimensionering dels forventningsafstemningen.
Derudover vil DANVA tilkendegive, at det er nyttigt og relevant, at vejledningen har særskilt fokus på en forsvarlig omgang med beredskabets brandhaner således, at der ikke opstår risiko for forurening af drikkevandsforsyningen. DANVA påskønner denne opmærksomhed.
Selvom der allerede i dag afvikles dialogmøder mellem beredskabs- og forsyningsfolk mange steder, så er det DANVAs erfaring, at lovgivningsbaseret krav om årlige møder er til gavn for alle parter og samfundet.
Der vil kunne ske forventningsafstemning, informering og erfaringsudveksling. Dertil kommer, at kommunikationsemner kan diskuteres og procedurer kan præciseres, og lige præcis kommunikation i beredskabssituationer er alt afgørende for tilliden fra samfundet til såvel redningsberedskabet som til forsyningerne.
DANVA er heller ikke i tvivl om, at dette vil være i overensstemmelse med den nationale forebyggelsesstrategi bl.a. da dialogen vil kunne resultere i færre udgifter til skader i forbindelse med hændelser, øge risikobevidstheden og handlekraften.
Dialogmøder vil også være et positivt element i redningsberedskabets kvalitetsstyring, se vejledningens afsnit 6.10.
Lige så naturligt et årligt obligatorisk dialogmøde er i vores perspektiv, lige så oplagt er det, at vand- og spildevandsforsyningerne i forbindelse med den lokale (frivillige) høringsproces inviteres eksplicit til at give bidrag, se vejledningens afsnit 2.3.
Der er nemlig mange snitflader mellem beredskabets fokusområder og forsyningernes kerneområder bl.a.:
-Vandforsyning til brandslukningsformål.
-Håndtering af udvalgte hændelser/uheld i områder med indvindingsinteresser; eksempelvis væltede marksprøjter eller forulykkede lastbiler med kemikalier.
-Håndtering af ekstremregn, hvor der er udfordringer for kloakker og/eller recipienter.
Det er DANVAs forventning, at ekstremregn grundet klimaændringerne i øget omfang vil skabe problemer for samfundet. Spildevandsforsyningernes kloakker/anlæg er dimensioneret til håndtering af nogle regnhændelser i deres forsyningsområder, men der må forventes talrige udfordringer i fremtiden, som ikke angår forsyningernes ansvarsområde men snarere redningsberedskabets ansvarsområde.
De kommunale klimatilpasningsplaner og betydningen for såvel redningsberedskabets som forsyningerne vil i øvrigt være hensigtsmæssige dagsordenpunkter ved de obligatoriske dialogmøder, som DANVA plæderer for.
Det følgende angår ikke beredskabsrelateret aktivitet, som forsyningerne udfører med relation til deres hovedaktivitet, som defineret af Vandsektorloven § 2 stk. 8, og hvor finansieringen sker via bidrag opkrævet efter Vandforsyningsloven eller Betalingsloven. På samme vis er der heller ikke tale om aktivitet, som måtte være lovligt fastsat som servicemål af stat eller kommunalbestyrelsen, og som der kan søges tillæg til hos Forsyningssekretariatet.
Assistance i mindre omfang:
Det er DANVAs opfattelse, at forsyningerne gerne vil bidrage til, at redningsberedskabet kan håndtere forskellige hændelser. Det være sig i form af materiel (pumper), tjenesteydelser (data og viden om hydrauliske emner), mandskab til telefonvagt mm. Det er også vores vurdering, at forsyningerne legalt vil kunne assistere i et mindre omfang, selvom assistancen ikke er en del forsyningernes hovedvirksomhed. Det hænger sammen med, at forsyninger kan sælge overskuds-, rest- og biprodukter, se bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.
DANVA efterlyser dog, at der kommer en bestemmelse i stil med udkastets § 13 (finansiering af nabo-redningsberedskabets assistance uden for dets ansvarsområde); hvor en forsyning har mulighed for at få finansieret sin assistance, der måtte gå ud over forsyningens sektoransvar.
Assistance i større omfang:
Aktuelt er der ikke lovhjemmel til, at forsyningerne kan udføre beredskabsopgaver, der ikke har relation til deres hovedaktivitet – eller som er lovligt fastsat som et servicemål.
Det er heller ikke mulighed for forsyningerne til at anvende midler finansieret af kunderne på noget sådant.
DANVAs medlemmer giver udtryk for, at hos mange aktører på tværs af sektorer er der stor usikkerhed i forhold til sektoransvarsprincippet, som hele beredskabslovgivningen er baseret på. Usikkerheden kan i princippet udfordre forsyningernes retssikkerhed – til ugunst for vand- og spildevandskunderne.
Vi tillader os derfor at opfordre til, at der i vejledningen sker en beskrivelse af det beredskabsmæssige sektoransvar, da det er af afgørende betydning i forhold til bl.a. forventningsafstemningen (beredskabets serviceniveau) og snitfladerne til forsyningerne, der er privatretligt organiseret.
De seneste års talrige beredskabshændelser bl.a. på grund af klimaændringerne har bl.a. betydet, at det beredskabsmæssige sektoransvar hhv. forsyningers sektoransvar ofte drøftes lokalt.
DANVAs forståelse af sektoransvaret i beredskabsmæssig forstand er meget lig den beskrivelse, der findes i Beredskabsstyrelsens National Sårbarhedsrapport 2006; ”Præcisering af sektoransvaret for ministerier og styrelser”.
”Det beredskabsmæssige sektoransvar og planlægningsforpligtigelsen omfatter som udgangspunkt primært de offentlige myndigheder. De private aktører bliver kun formelt inddraget i det omfang, de pålægges at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab, jf. beredskabslovens § 28. Ressortlove kan have andre specifikke bestemmelser.” Se rapportens side 32.
Lovens § 28 lyder: ”Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for beredskabet.”
Der er ikke i ressortlove angivet, at vand- eller spildevandsforsyningerne er pålagt et beredskabsmæssigt sektoransvar. DANVA har heller ikke kendskab til, at den relevante minister har pålagt forsyninger indenfor vand og spildevandsområdet et sådant ansvar.
Det er dertil vores vurdering, at hverken den gældende lovgivning eller den almindelige forvaltningsret muliggør en lovlig delegering af den omtale ministerkompetence til kommunalbestyrelser eller de lokale redningsberedskaber. Det vil i øvrigt kunne resultere i store økonomiske byrder – og udfordre de eksisterende finansielle regler i vand- og spildevandsektoren.
Det kan overvejes, om der i forbindelse med beskrivelsen i vejledningen kan hentes inspiration eller eksempler i KL´s vejledning ”Den klimaberedte kommune”, hvor der bl.a. er søgt beskrevet omfanget af det fastsatte serviceniveau for spildvandsforsyningen og snittet til det kommunale beredskab ved oversvømmelser.
Erfaringer blandt DANVAs medlemmer giver anledning til at efterlyse, at der i vejledningen er en eksplicit omtale af de kommunale tilsynsmyndighedernes mulighed for at forholde sig til det kommunale redningsberedskab henholdsvis kommunalbestyrelsens forvaltning af beredskabsloven – herunder evt. rejste krav om, at forsyninger finansierer konkret assistance, aktiviteter mhp. at forebygge, afbøde, genoprette mm.
Såfremt at Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen ikke mener, at tilsynsmyndigheden har kompetence dertil, må vejledningen omtale det.
DANVA påskønner, at Beredskabsstyrelsen i forbindelse med vejledningsarbejdet har haft fokus på brandhaner. Som bekendt er de ud fra et forsyningsperspektiv en forureningsrisiko; de skal behandles og vedligeholdes således, at risikoen minimeres mest muligt.
KL havde ligeledes i 2020 en klar opfordring til øget opmærksomhed på brandhanerne, som klart henhører under kommunens/redningsberedskabets ansvarsområdet.
Det er DANVAs forståelse, at der kan være usikkerhed blandt beredskabsfolk i forhold til den praktiske afprøvning af tilbageløbssikringen. De kommunale redningsberedskaber kan overveje at kontakte forsyningen mhp. at få undersøgt om deres ekspertise kan købes.
Desuden skal der gøres opmærksomt på, at der fortsat findes mange brandhaner uden tilbageløbssikring. Her er det særlig vigtigt, at brandhanerne afprøves og tilses, som angivet i vedlagte bilag, samt at der udarbejdes en plan for opgradering med tilbagestrømningssikring af disse brandhaner.
Vedlagte bilag nogle indeholder bemærkninger af teknisk karakter til vejledningens tekstafsnit 6.7.
Spørgsmål og uddybning i forhold til nærværende høringssvar rettes til Susanne Vangsgård, sv@danva.dk.
Kopi: Miljøministeriets departement (Johan Munk Wolfhagen, jomuw@mim.dk),
Miljøstyrelsen (Emil Skøtt Dalsgaard, emskd@mst.dk) og Energistyrelsen (David Herrmann, dahn@ens.dk)
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen Susanne Vangsgård