Grundvandssituationen i Danmark

I Danmark drikker vi rent og urenset grundvand. Derfor er det vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand. Grundvandet er især truet af pesticider.

Baggrund for pesticider og dansk grundvand:

  • I de seneste 10 år er der i gennemsnit lukket mere end 100 vandboringer om året pga. pesticider
  • 15 - 20 % af grundvandsressourcen er forurenet over grænseværdien for pesticider
  • Der er fundet 83 pesticider eller nedbrydningsprodukter over grænseværdien
  • Der er analyseret for 226 pesticider eller nedbrydningsprodukter
  • For flere hundrede pesticider eller nedbrydningsprodukter findes der ingen analyser
  • Mere end hver tredje af de private brønde eller boringer er forurenet over grænseværdien for pesticider
  • En række pesticider er ikke blevet forbudt, selvom de i Varslingssystemet for Pesticider udvaskes i koncentrationer, der overstiger grænseværdien
  • Kommuner kan i dag ikke forbyde pesticidanvendelse i forbindelse med indsatsplaner
  • Forbruget af pesticider har på trods af regeringens handlingsplan været svagt stigende de seneste fem år

Debat om pesticider

Her i sommeren 2010 har der været livlig debat i medierne om beskyttelsen af grundvandet og truslen fra pesticider. Miljøministeren vil fremsætte lovforslag om 25 meters zoner omkring vandboringer, men DANVA mener ikke, det er tilstrækkeligt. Desuden er det en god samfundsøkonomisk investering at beskytte vandet fremfor at lukke boringer. Læs mere her...

DANVA's pesticidpolitik

Læs mere om DANVA's pesticidpolitik. Læs her...

Høringssvar

DANVA har udarbejdet en række høringssvar om pesticider. Læs høringssvarene her...

Kontakt grundvandskomitéen

DANVA's grundvandskomite vil gerne i dialog med aktører, der arbejder med grundvandsbeskyttelse og pesticider. Har du forslag til aktiviteter, projekter eller input til debat, så kontakt grundvandskomiteens sekretær Claus Vangsgård på cv@danva.dk.

Genveje

Find det du søger her

Kontakt

Claus Vangsgård
Konsulent
T: 87 93 35 07
E: cv@danva.dk