Klimatilpasning i vandsektoren 

Den menneskeskabte globale opvarmning er i gang med at ændre vores klima. Eksperterne er enige om, at vi kan forvente mere ekstremt regnvejr om sommeren, og vi har allerede oplevet flere episoder med voldsomme oversvømmelser. Der er behov for, at vandsektoren tager udfordringen op og finder ud af at tilpasse sig den nye situation og samtidig er med til at forebygge klimaændringerne ved at nedsætte energiforbruget og CO2-udledningen.

Nyt kursus om Byens Vand 

DANVA samarbejder med Dansk Byplanlaboratorium om tværfaglige kurser om håndtering af byens vand. Næste kursus starter den 23. august 2012 og fortsætter i september og oktober. En fast ingrediens på kurset er besøg på regnvandsløsningerne i Augustenborg i Malmø. Læs mere her... 

Ny klimalovgivning

Miljøministeriet har varslet lovændringer i 2012, der skal gøre det lettere for vandselskaberne at lave klimatilpasning. Læs mere her...

Nationalt forum for klimatilpasning

DANVAs direktør Carl-Emil Larsen deltager i miljøminister Ida Aukens nationale Dialogforum for Klimatilpasning. Læs mere her... 

Kursus om klimatilpasning

DANVA holder den 30.-31. oktober 2012 igen kurset "På vej mod en klimatilpasnings-plan". Kurset er for både forsyninger og myndigheder og sætter fokus på samarbejdet om at lave klimatilpasning. Læs mere under Arrangementer

Klima og energi

DANVA mener, at den danske vandsektor for at imødegå klimaforandringer skal være CO2 neutral, og at klimatilpasning af sektoren sker på et bæredygtigt og mangfoldigt grundlag, hvor alle aktører er deres ansvar bevidst og aktivt deltager.

I forbindelse med DANVAs strategi 2010-2014 er der oprettet et særligt indsatsområde om Klima og energi. Indsatsområdet vil arbejde for at nå energisparekampagnens mål om 25 % reduktion af elforbruget inden 2013. Læs mere om indsatsområdet her... 

Klimavision og inspirationsguide

DANVA har udgivet en vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, og i samarbejde med KL er der samtidig udgivet en inspirationsguide, der har til formål at understøtte kommunernes og forsyningernes arbejde med klimatilpasning. Inspirationsguiden giver overblik, viden og forslag til strategier, og der præsenteres 21 cases med forslag til praktiske løsninger. Læs mere her...

Intelligent forvaltning af oversvømmelser

DANVA samarbejder med IDA's Spildevandskomité og andre aktører om intelligent håndtering af regnvand. Samarbejdet blev kick-startet med en worskshop og en temadag i efteråret 2010. Læs reportage fra temadagen her... 

Klimakogebøger 

DANVA har udgivet to klimakogebøger (F & U rapporter) om klimaændringernes effekt på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser. Læs mere om klimakogebøgerne her...

Reportage fra skybrudskonferencer

Læs reportage fra skybrudskonference på Christiansborg 3. februar 2012 her...

Læs reportage fra KL's skybrudskonference i november 2011 her...

EU's oversvømmelsesdirektiv

Direktivet fastlægger en ramme for vurdering og styring af oversvømmelses-risici med henblik på at mindske de negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet som følge af oversvømmelser. Læs mere her...

Kontakt DANVA

Indsatsområdet Klima og energi vil gerne i dialog med aktører, der arbejder med klimatilpasning. Har du forslag til aktiviteter, projekter eller input til debat, så kontakt indsatsområdets sekretær Helle Katrine Andersen på hka@danva.dk

Genveje


Læs program for Byens Vand kurset.


Læs den nye klimakogebog her... 

Læs om DANVAs klimavision og inspirationsguide her...