Mere forurenet grundvand – men DANVA til forhandlinger om boringsnære beskyttelsesområder
DANVA er sammen med KL og Dansk Landbrug inviteret til Miljøministeren for at diskutere finansieringen af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder. Det sker samtidig med, at seneste overvågningsresultater viser, at grundvandet i stigende grad er forurenet.
DANVA er sammen med Dansk Landbrug og KL inviteret til forhandlinger om finansieringen af etableringen af beskyttelseszoner omkring vandværkernes boringer.
DANVA har tidligere i år indgået en aftale med Landbruget, der skal beskytte grundvandet bedre. Med aftalen har landbruget accepteret, at der etableres områder på op til 300 m omkring vandværkernes boringer, hvor landmanden ikke må sprøjte. DANVA og Dansk Landbrug har dog hidtil ikke kunnet enes om en finansiering af tiltaget. Vandværkerne har givet udtryk for, at udlægningen af områderne kunne ske gennem en afgift på pesticider, mens landbruget har ment, at forbrugerne skal finansiere beskyttelsen over vandprisen.
Initiativet blev ignoreret i regeringens udspil om Grøn Vækst, der ikke rummede væsentlige tiltag til fordel for grundvandet og drikkevandsforsyningen. Men nu ser ud til, at Miljøminister Troels Lund Poulsen alligevel ønsker at diskutere konkrete forbedringer af grundvandet i og med han på en tale ved DANVA’s årsmøde inviterede KL, Dansk Landbrug og DANVA til en forhandling om finansiering af de boringsnære beskyttelsesområder. Miljøministeren gav i sin tale udtryk for, at han var åben overfor at forbedre beskyttelsen af de sårbare områder omkring vandværkernes boringer.
Baggrunden for forhandlingerne er, at GEUS’ seneste grundvandsovervågning viser, at der er sket en fordobling af vandværksboringer, der indeholder pesticider over grænseværdien. Alvoren i situationen understreges yderligere af, at også nettet af overvågningsboringer viser, at grundvandet generelt er blevet mere forurenet med pesticider. I 14 % af overvågningsboringerne er fundene endda så store, at de overskrider grænseværdien for den tilladte mængde af pesticider.
Derfor opfordrer DANVA Miljøministeren til at gøre alvor af intentionerne i Grøn Vækst.
Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA: ”Vi er dybt foruroliget over udviklingen. Grundvandet er trængt op i en krog, og vandværkerne kan ikke længere flytte boringer for at undgå pesticiderne. Vi mener, at undersøgelsen er et vink med en vognstang til Miljøministeren, der nu nødvendigvis må øge fokuset på grundvandet i Grøn Vækst planen."
GEUS’ rapport viser også, at der er sket en stigning i fund af godkendte pesticider i grundvandet. Årligt anvendes der ca. 500 tons glyphosat, der er aktivstoffet i det populære sprøjtemiddel Roundup. Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA er i dag det næststørste problem i grundvandet efter BAM. Brugen af pesticider er ansvarlig for, at vandværkerne må lukke 100 boringer om året.
”At der nu også hyppigt findes Roundup i grundvandet er særligt bekymrende, fordi det er det mest anvendte sprøjtemiddel i Danmark. Nye undersøgelser viser også, at det kan beskadige cellers arvemateriale. Miljøministeren må stramme op på godkendelsesordningen af pesticider, så de med garanti ikke forurener vores drikkevandsressourcer. Vi håber også, at der lyttes til, at landbruget og DANVA er blevet enige om, at det skal etableres obligatoriske beskyttelsesområder omkring landets indvindingsboringer. Det vil ikke koste særligt meget og vil give et væsentligt supplement til den generelle beskyttelse af grundvandet,” udtaler Carl-Emil Larsen.
Yderligere information
Carl-Emil Larsen, M: 20338515, E: cel@danva.dkLæs mere om DANVA's pesticidpolitik her...
Baggrund
Baggrund for rapporten
Rapporten fra GEUS om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af miljøcentrene (og før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2007, som led i den nationale grundvandsovervågning og landovervågning. Derudover præsenteres data fra vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringernes vandkvalitet og omfang af vandindvinding, samt i et vist omfang data fra andre grundvandundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Behandlingshyppighed konstant stigende
Senest Pesticidplan fra 2003 fastsatte, at behandlingshyppigheden i 2009 skal være 1,7 eller 1,6. Til trods for planen har vi siden 2001 oplevet en jævn stigning i anvendelsen af sprøjtemidler. I 2007 var behandlingshyppigheden således 2,4 og den dermed tangerer niveauet fra 1997. Det såkaldte Bicheludvalg konkluderede i 1998, at det var muligt at nedsætte behandlingshyppigheden til mellem 1,4 og 1,7 i løbet af 5 til 10 år uden væsentlige omkostninger for erhvervet.