Spørgsmål

Et vandselskab har oplevet tilfælde hvor der har været fejl på installation i målerbrønd, og disse fejl har forårsaget et større forbrug af vand end det normale.
Kan vandspildet karakteriseres som vandspild forårsaget af fejl på en skjult vandinstallation, der dermed kan fradrages i afgiftsgrundlaget? 
 

Danvas vurdering

DANVAs bedste vurdering er, at en fejl på en installation i målerbrønd ikke kan karakteriseres som en fejl på en skjult installation. 
Dette betyder, at der ikke hjemles adgang til at fradrage vandspildet i afgiftsgrundlaget, efter vandafgiftslovens § 24, stk. 1.
I ovenstående udmelding forudsættes, at bruddet er sket på en vandinstallation efter måleren, og at måleren sammen med den førnævnte installation er synlig i målerbrønden. Det forudsættes også, at der i en aftale ikke er sket en fravigelse af praksis gående på, at målerbrønden etableres af, vedligeholdes af og tilhører ejeren. 

Uddybende svar

Vandafgiftsloven fastsætter, at der skal betales en afgift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet, se § 1. 

Efter § 24, stk. 1 i vandafgiftsloven, er der dog givet adgang til at fradrage en vandmængde i afgiftsgrundlaget, hvis denne vandmængde hidrører fra vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål.
Eftergivelse af afgift efter vandafgiftsloven er dog betinget af, at nedenstående krav, fra § 24, stk. 2-5, er opfyldte: 
  •  I bestemmelsens stk. 2 er det angivet, at vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at vandselskabet kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Derudover skal der foreligge en skriftlig og begrundet anmodning fra forbrugeren, hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb fra det pågældende vandspild.
  • Efter stk. 3 finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis vandselskabet vælger at afstå fra opkrævning af vandprisen og fra opkrævning af afgiften hos forbrugeren.
  • Der foreligger ydermere et krav om, at vandspildet skal ligge udover ejendommens årlige normal forbrug tillagt 300 m3, se stk. 4.
  • Endvidere er det i stk. 5 anført, at ledningsbruddet ikke må kunne tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. 
Der er i loven ikke angivet en definition på hvad der kan henregnes til vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer.
I SKATs vejledning (E.A.7.5) eller underpunktet EA. 7.5.6.2.1 er der heller ingen nærmere angivelse af, hvad der kan betegnes som en skjult vandinstallation.
Men i lovbemærkninger til den oprindelige lov nr. 338/2001 står:
”Det er kun vandspild på grund af brud på skjulte installationer, der kan ske eftergivelse for. Den gængse definition heraf er jordledningen fra skel til bygning, imellem bygninger og under bygninger. Desuden omfattes ikke synlige vandinstallationer og rørføringer inde i bygninger af definitionen. Synlige installationer er på den anden side for eksempel vandhaner, cisterner, varmtvandsbeholdere med videre, hvorfra vandspild ikke kan give anledning til eftergivelse. Se evt. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=89750
 
Bemærk at der står ”den gængse definition”. Dvs. at dette ikke er den endegyldige definition, som dækker alle situationer i forsyningsforholdet.  Vores bedste vurdering er således, at beskrivelsen tager afsæt i den typiske situation, hvor forbrugerens afregningsmåler er placeret indendørs i ejendommen. Der findes talrige forsyningssituationer i sommerhusområder, hvor det er i fælles interesse for forbrugeren og forsyningen, at afregningsmåleren er placeret i en målerbrønd – hvor såvel kunden kan aflæse sin måler, som forsyningen kan afbryde vandforsyningen ved eksempelvis viden om lækage/brud på ejendommen.
Det er dog ganske essentielt i forhold til placeringen af måleren – uanset om det sker indendørs eller i en målerbrønd, at måleren skal være let af aflæse og udskifte. Denne lette tilgængelighed afspejles også i ejerens/brugerens forpligtigelse til at meddele forsyningen, såfremt denne måtte opdage fejl og utætheder, efter bestemmelser i den pågældende forsynings regulativ.
Det skrevne om måleren har betydning, da vi forstår det således, at vandinstallationen med brud er placeret efter måleren og synlig i målerbrønden lige efter måleren.

SKATs vejledning (E.A.7.5) angiver, at formålet med vandafgiftsloven er, at tilskynde vandværker og borgere til at spare på vandet. Dette formål er bl.a. blevet udtrykt i lovens § 24, stk. 5, hvorefter adgangen til at eftergive vandafgift ved vandspild er betinget af, at der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.

Ovenstående momenter gør, at vandafgiftslovens ordlyd vedrørende ”skjulte vandinstallationer” må fortolkes; som vandinstallationer som forbrugeren ikke har adgang til og dermed ikke kan udbedre ved at udøve rimelige foranstaltninger.
Som DANVA har fået det oplyst er der tale om; at bruddet er sket på en synlig installation i en målerbrønd, og denne vandinstallation anses som en installation, der er let tilgængeligt for forbrugeren.

Der må endvidere med rimelighed kunne antages, at en fejl på en installation i en målerbrønd kan afhjælpes ved at udøve mindre bebyrdende foranstaltninger.

Dette bevirker, at fejl på installation i målerbrønd ikke kan karakteriseres som en fejl på en ”skjult vandinstallation”.

Vandforsyningen har derfor efter det oplyste og ud fra vores bedste vurdering ikke hjemmel til at fradrage vandspildet i afgiftsgrundlaget efter vandafgiftslovens § 24, stk. 1.  Ved lov nr. 522/2009 (§ 4 stk. 5) er det blevet besluttet, at det er vandforsyningen som forestår ”sagsbehandlingen”, og at SKAT ikke skal anmodes om en godkendelse af forsyningens vurdering. Der er ikke hjemlet forbrugeren adgang til at klage forsyningens vurdering. Se evt. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124469
Eftergivelsespolitik er i realiteten en lokalbaseret politik – og forsyningen har inden for visse rammer, der minder om de forvaltningsretlige grundsætninger om lighed, saglighed etc. – mulighed for en politik, der stiller forbrugere bedre, end vandafgiftsloven gør det.
DANVA har ikke mulighed for at vurdere, hvor mange forsyninger, der har en eftergivelsespolitik, der er lig med de muligheder, der er skildret i vandafgiftsloven.
Baseret på det oplyste – herunder bestemmelserne i den pågældende forsyningens regulativ - er det afslutningsvis vores vurdering, at vandinstallation med brud, tilhører ejeren. Forsyningen har ingen vedligeholdelsespligt på installationer tilhørende ejeren af ejendommen. Dette kan også genfindes i det nye normalregulativ for almene vandforsyninger, se punkt 8.3.3. i vejl. 9289/2014 - http://naturstyrelsen.dk/media/nst/9147708/normalregulativ_for_almene_vandforsyninger.pdf