Spørgsmål

Et vandselskab sender regninger direkte til lejere.
Hvis lejerne ikke betaler har vandselskabet mulighed for, at opkræve restancen hos udlejeren/ejeren af ejedommen.
I disse situationer vil udlejeren selvfølgelig gerne have dokumentation for, hvad der opkræves.

Må et vandselskab videresende kopier af regninger til udlejer, når lejers navn er påført disse?

DANVAs vurdering

Persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7 kan vandselskabet behandle almindelige personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at vandselskabet eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Vandselskabets interesse i, at modtage betaling for de ydelser, som de har leveret, er en berettiget interesse, som er essentielt for selskabets drift.
Beskyttelseshensynet ved videregivelse af regninger, hvorpå lejers navn og adresse er anført, har ikke samme vægt i interesseafvejningen, fordi der er tale om ikke-følsomme personoplysninger.
Samtidig er det også nødvendigt for vandselskabet, at videregive regningerne til udlejerem for at kunne dokumentere dets krav.

Det kan derfor konkluderes, at vandselskabet er berettiget til at videresende regninger eller kopoer af disse til udlejer.

Uddybende svar

Persondataloven (lov nr. 429 af 31/05/2000) gælder for både private virksomheder, foreninger og organisationer og for alle offentlige myndigheder.

Som hovedregel gælder loven for al elektronisk behandling af personoplysninger. Desuden gælder loven for manuel behandling af personoplysninger, som er indeholdt i et register.
Begrebet ”behandling” er defineret som ”enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres genstand for”, se § 3, nr. 2.
Det vil sige, at loven også gælder ved videregivelse af oplysninger.

Efter § 3, nr. 1 i persondataloven skal personoplysninger forstås som ”enhver form for information om en identificerbar fysisk person (den registrerede)”.
Lovens § §§ 6, 7 og 8 opdeler endvidere personoplysninger i tre typer af personoplysninger: Følsomme oplysninger (§ 8), oplysninger om andre rent private forhold (§ 7) og almindelige ikke-følsomme oplysninger (§ 6).
Årsagen til opdelingen er forskellen på betingelser og procedurer for behandling, alt efter hvilken type af personoplysninger der er tale om.

I indeværende sag er der oplyst, at vandselskabets regning til lejeren kun indeholder oplysninger om lejerens navn og adresse, samt forbrug.
Sådanne oplysninger vil blive defineret som helt almindelige ikke-følsomme oplysninger, se persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1.

Efter persondatalovens § 6, stk.1, nr. 7 må vandselskabet behandle almindelige personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at vandselskabet eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.
I forarbejderne til persondataloven (lovforslag nr. L 82 fremsat 30/04/1998) er der blot anført, at denne bestemmelse stiller krav til, at behandlingen er nødvendig og at den dataansvarlige, det vil sige vandselskabet, foretager en afvejning af de modstående to interesser.

Ved vurderingen af, om behandlingen er nødvendig er der også overladt den dataansvarlige et vist skøn. Det beror således på den konkrete situation, om en given behandling må anses for nødvendig i bestemmelsens forstand (se forarbejderne til persondataloven).

Når en udlejer, pga. sin hæftelse over for vandselskabet, skal betale sin lejers restance, er det nødvendigt at denne udlejer får regningen eller en kopi heraf, således at der foreligger dokumentation for det krav, som vandselskabet fremsætter.
Ud fra det oplyste indeholder regningerne kun oplysninger om lejers navn og adresse. 
Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1 betragtes disse som helt almindelige ikke-følsomme personoplysninger. Det vil sige, at beskyttelseshensynet for disse oplysninger ikke er særlig stort.
Vandselskabets interesse i at modtage betaling for de ydelse, som de har leveret, kan betragtes som en berettiget interesse.
Denne interesse vejer meget tungt i interesseafvejningen, fordi det er essentielt for deres drift, at de kan modtage betaling for de ydelser de leverer.
Vandselskabets interesse vejer altså væsentlige mere i interesseafvejningen, end beskyttelseshensynet til lejeren.
Ud fra ovenstående kan det derfor konkluderes, at vandselskabet er berettiget til at videregive regninger til udlejer, hvorpå lejerens navn og adresse er anført.