Spørgsmål

Hvad gør vi som forsyning, hvis en kunde ikke betaler, men heller ikke har en postkasse (eller har en fyldt postkasse), og derfor ikke kan modtage rykkerskrivelser? Kan sagen overgives til fogedretten, uagtet at skrivelserne aldrig når frem til kunden?

DANVAs vurdering

Det er DANVAs vurdering, at debitor (kunden) må bære risikoen for at skrivelserne når frem, når/hvis forsyningen kan dokumentere, at have sendt rykkerskrivelserne.

Uddybende svar

Indledningsvist skal det siges, at det vil være nærliggende at fortolke reglerne om ”god markedsføringsskik”, der fremgår af markedsføringslovens § 1, i overensstemmelse med inkassolovens § 9 vedrørende ”god inkassoskik”. Det vil med andre ord sige, at selvom forsyningens ikke er direkte omfattet af inkassoloven, skal denne ved opkrævning af forfaldne krav hos kunden dog følge de grundlæggende principper i inkassolovens § 9.

Påkravsskrivelser, mere almindeligt kendt som såkaldte ”rykkerskrivelser” og ”rykkere”, som forsyningen sender til kunden, har virkning, når disse kommer frem til modtager, dvs. ender i modtagerens postkasse. Det er som udgangspunkt modtageren, der bærer risikoen for, at en sådan skrivelse kommer frem. Forsyningen skal dog, som afsender, kunne dokumentere at påkravet er sendt ved forsvarlig befordring. Sådan en dokumentation kan foreligge, hvis forsyningen har sendt skrivelsen som anbefalet post.

Kan forsyningen dokumentere at have sendt skrivelsen (som anbefalet brev), anses den for at være kommet frem uanset, at modtageren hævder aldrig at have modtaget den, eksempelvis fordi, at denne ikke har en postkasse eller blot har en fyldt postkassse. Dette fremgår direkte af en afgørelse fra tidskrift for bolig- og byggeret fra 2001, TBB 2001.457 Ø vedrørende fremsendelse af påkravsskrivelse og ophævelse af lejemål. Fogedrettens bemærkninger i sagen er citeret nedenfor:
 
Fogedrettens bemærkninger
Det må lægges til grund, at påkravsskrivelsen er sendt … ved almindeligt og anbefalet brev, samt at hæveskrivelsen … ligeledes er sendt med almindeligt og anbefalet brev. Påkravet og hæveskrivelsen må derfor anses for at være kommet frem. Fogedretten finder, at rekvisiti må bære risikoen for, at der ikke hele tiden har været opsat en postkasse på lejemålets adresse, samt at rekvisiti derfor ikke har kunnet modtage post i perioder.

Det er således efter DANVAs vurdering, og med udgangspunkt i ovenstående afgørelse, uden betydning for mulighederne for anmodning om fogedrettens bistand til inddrivelse af et forfaldent krav hos kunden, at kunden ikke har modtaget påkravsskrivelserne, eksempelvis grundet fyldt eller manglende postkasse. Det er formentlig tilstrækkeligt, at forsyningen kan dokumentere at have sendt de pågældende skrivelser til kunden.