COLOURBOX15640860

Det har vagt en del opsigt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Aalborg Kommunes afgørelse fra 2017 om rådighedsindskrænkninger ved udbringning af kvælstofholdig gødning og forbud mod håndtering og anvendelse af pesticider på et landbrugsareal tæt ved et vandværk.

Fra landbrugs side er det blevet fremført, at afgørelsen betyder, at man ikke kan stille krav om at nedbringe udvaskningen af nitrat til under grænseværdien i en indsatsplan.

Det er IKKE det, der står i afgørelsen.

Klagenævnet har NETOP anført, at der kan være grundlag for at ”reducere belastningen med kvælstof i indvindingsoplandet i et omfang, der betyder, at den gennemsnitlige koncentration af nitrat i grundvandet bliver mindre end 50 mg/l.”.

Sagen i Aalborg er udelukkende afvist på baggrund af, at afgørelsen er truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag.

Om sagen

Indsatsplanen for området er udarbejdet af Nordjyllands Amt i 2006. I følge indsatsplanen skal der gennemføres grundvandsbeskyttelse på arealer, ejet at 3 lodsejere. I 2015 indgik Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg aftale med den geografisk mest centralt placerede lodsejer. Det har efterfølgende ikke været muligt for Foreningen at indgå aftaler med den næste lodsejer i området, hvorfor sagen blev overdraget til Aalborg Kommune. Den 3. marts 2017 traf Aalborg Kommune afgørelsen om pålæg med baggrund i en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som Nordjyllands Amt vedtog i 2006.

Med et stigende nitratindhold (fra 11 mg/l i 1985 til 40 mg/l i 2015 med maksimum på 56 mg/l i 2011) ønskede Aalborg Kommune at reducere udvaskningen af nitrat og forbyde anvendelse af pesticider på et areal på 12,51 ha. Nordjyllands Amts målsætning i indsatsplanen fra 2006 for området er maks. 25 mg/l i det vand, der forlader rodzonen.

Klager har til sagen anført, at der ikke er påvist nogen forurening eller risiko for forurening, og at der ikke kan fastsættes vilkår om udvaskning, der er lavere end grænseværdien på 50 mg/l. Det anføres endvidere i klagen, at nitratniveauet er faldet, hvorfor der ikke er vist et behov for restriktionerne.

Det er korrekt, at der siden afgørelsen blev påklaget, har vist sig, at det meget høje nitratindhold i området ser ud til at være faldende. Vi antager, at det blandt andet skyldes, at den grundvandsbeskyttelse, der er gennemført ved vandværket, har haft en overraskende hurtig og god effekt, koblet sammen med en ændret indvindingsstrategi hos vandværket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skriver i sin begrundelse for at ophæve afgørelsen, at kommunen ikke har dokumenteret udvaskningen fra klagers areal og det øvrige indvindingsområde, og ikke i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at faldet fra 2011 til 2015 skyldes ændret indvindingsstrategi og ikke ændret arealanvendelse i indvindingsoplandet til vandværket.

Begrundelsen fra klagenævnet er således manglende og utilstrækkelig teknisk dokumentation for nødvendighed af det grundvandsbeskyttende indgreb. Klagenævnet forholder sig således ikke til klagers påstande om at indgrebet slet ikke er nødvendigt, at pesticider, der er godkendte, ikke udgør en risiko, eller at der ikke er grundlag for at gå under 50 mg/l.

Til gengæld bemærker klagenævnet, at grundet den forsinkelse en given indsats har på grundvandets indhold af nitrat og den usikkerhed, der er knyttet til vurderingen af belastningen med nitrat i et område, så kan det være nødvendigt at reducere belastningen med kvælstof i indvindingsoplandet i et omfang, der betyder, at den gennemsnitlige koncentration af nitrat i grundvandet bliver mindre end 50 mg/l.

Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vil sandsynligvis i denne sag medføre, at kommunen vil vælge at følge vandkvaliteten ekstra nøje, da vandværket er vigtigt for forsyningssikkerheden. På lidt længere sigt kan kommunen overveje at revidere indsatsplanen, og dermed få dokumentation for, om der er behov for yderligere indgreb.

I alle de gældende indsatsplaner, som Aalborg Kommune selv har vedtaget, er behovet for indsatser fastlagt ved beregninger af sårbare nærzoner. De sårbare nærzoner er fastlagt med baggrund i konkrete beregninger baseret på udvaskningsdata fra de konkrete marker. Restriktionerne til udvaskning af nitrat i Aalborg Kommunes sårbare nærzoner er 25 mg/l for at opnå en samlet udvaskning på 50 mg/l for hele indvindingsoplandet, hvilket Klagenævnets netop anerkender i sin bemærkning. Afgørelsen vil således ikke få væsentlige konsekvenser for den øvrige grundvandsbeskyttelse i Aalborg.

Afgørelsen retter fokus på, at det er nødvendigt, at behovet for dokumentation er højt, når kommunerne træffer afgørelser om nødvendig grundvandsbeskyttelse. Der foreligger ikke retningslinjer for, hvad nødvendig dokumentation omfatter. I dette tilfælde er det Miljø og Fødevareklagenævnets opfattelse, at kommunen manglede tilstrækkelig teknisk dokumentation for nødvendigheden af indgreb. Det vigtigste i afgørelsen er dog, at klagenævnet finder, at det af hensyn til hurtig effekt kan være nødvendigt at pålægge restriktioner, der på sigt kan føre til en koncentration af nitrat i grundvandet, der er mindre end grænseværdien.