IWA PROJECT INNOVATION AWARDS.jpg
Her ses vinderne af IWA Project Innovation Awards 2018

Igen i år til den internationale vandkongres (IWA World Water Congress & Exhibition), er der mulighed for at vinde ”The Project Innovation Award”. Prisen gives indenfor 6 kategorier, hvor man har gjort sig bemærket på vandområdet.

IWA Project Innovation Award i København

Den internationale vandkongres afholdes til oktober i København med 20 års jubilæum. Udover at kongressen giver mulighed for at inspirere og få inspiration til vandløsninger, så bliver ”The Project Innovation Award” uddelt. Prisen uddeles indenfor 6 kategorier, hvor det har været muligt at gøre sig særligt bemærket på vandområdet. De 6 kategorier er:

  • Markedsforandrende Vandteknologi og Infrastruktur
  • Gennembrud i Forskning og Udvikling
  • Ledelse, Institutioner og Social Enterprise
  • Effektivitetsforbedringer og Operationelle Løsninger
  • Exceptionel Projekteksekvering og Levering
  • Smarte Systemer og Den Digitale Vandøkonomi

Disse 6 kategorier er udvalgt for at anerkende og fremme udviklingen indenfor vandstyring, forskning og teknologi. Priserne uddeles den 20. Oktober 2020 til den prestigefyldte kongres, hvor de bedste kandidater vil modtage titlerne foran et publikum fyldt med førende virksomheder og eksperter indenfor vandteknologiske løsninger. 

Tilmelding til The Project Innovation Award

For at tilmelde sig skal man gennem 4 trin:

  1. Indledning til projektet (Deadline 2. April 2020) – Indsend kontaktoplysninger og et resumé af projektet på 400 ord.

Resuméet vil blive valideret, hvorefter man vil modtage yderligere instruktioner til, hvad en udførlig beskrivelse af projektet skal indeholde. 

  1. Fuld indsendelse af projektet (Deadline 28. Maj 2020) – I den udførlige beskrivelse af projektet vil man blive bedt om at inkludere specifik information. Eksempelvis projektets indhold, tidsrammen, målsætning, strategi, skala og opnåede resultater.

Derudover vil man blive bedt om at medsende dokumenter vedr. projektet, mindst to anbefalingsbreve og tilhørende billeder af projektet.

  1. Finalisterne får besked i slutningen af Juni 2020.
  2. The Project Innovation Awards ceremonien bliver afholdt i Moltkes Palæ i København den 20. oktober 2020.

Tilmelding sker på følgende link: IWA Project Innovation Awards

Derudover kan man følge linket www.iwa-network.org/awards/, hvis man vil læse mere om de forskellige awards til IWA 2020.