Højesteret afsagde 8. november 2018 domme i de to prøvesager (Hvidovre Vand og Hjørring Vandselskab), og linjen var hermed lagt for, hvordan de skattemæssige indgangsværdier skulle fastsættes for resten af branchen. Højesteret fastlagde principperne, men hjemsendte de to sager til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Hjemvisning til fornyet behandling

De fleste af de øvrige sager ligger i Landsskatteretten, hvor man må forvente, at sagerne også vil blive hjemsendt til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Når en sag hjemsendes til fornyet behandling, vil sagsbehandlingen blive foretaget af sagsbehandlere, som ikke har været med til at behandle den pågældende sag før. Det vil betyde, at stort set alle sagerne vil blive hjemsendt til sagsbehandlere, som ikke kender vandsektoren. For at opnå en effektivitet i behandlingen af de hjemsendte sager, har Skattestyrelsen et ønske om, at vandselskaberne trækker deres sager fra Landsskatteretten og anmoder om genoptagelse direkte hos Skattestyrelsen. Derved vil sagerne kunne behandles hos det kontor, som kender vandsektoren. Denne tilgang giver både fordele og ulemper for vandselskaberne.

I genoptagelsescirkulæret tager Skattestyrelsen stilling til en række spørgsmål, som er relevante for opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier. Med genoptagelsescirkulæret er en række af de uklarheder, der hidtil har været, blevet afklaret.

Genoptagelsescirkulæret gælder kun for aktiver, der ikke kan anvendes til andet end vandformål

Skåret helt ind til benet har Højesteret besluttet, at vandaktiver skal værdiansættes til POLKA-værdien. Højesteret tager dog i deres domme kun stilling til deciderede vandaktiver, der ikke kan anvendes til andre formål. Det betyder omvendt, at de aktiver, der kan anvendes til andre formål end deciderede vandformål, skal værdiansættes til handelsværdien efter ordinære principper. Det kunne eksempelvis være biler, entreprenørmaskiner, inventar samt visse ejendomme.

I genoptagelsescirkulæret nævner Skattestyrelsen, at for de aktiver, der kan anvendes til andre aktiviteter, vil POLKA-værdien udgøre en minimumsværdi. Dette kan have en vis praktisk betydning og en stor retssikkerhed for vandselskaberne, idet man ikke bliver tvunget til at forholde sig til, hvilke aktiver, der kan anvendes til andre formål, og hvilke værdier disse aktiver i givet fald skulle vurderes til. Hvis Skattestyrelsen ville have krævet, at der skulle foretages en specifik vurdering af ”ordinære” aktivers værdi, ville det have betydet et stort ressourcetræk til eksterne vurderinger. Samtidig er der åbnet op for, at de ”ordinære” aktiver, der er mere værd end POLKA-værdien, kan værdiansættes til en højere værdi.

Princippet om, at POLKA-værdien er en minimumsværdi, gælder også for ejendomme, der kan anvendes til andre formål end deciderede vandaktiviteter, men KUN i de tilfælde, hvor der er sket en overdragelse fra en kommune til et nystiftet selskab (altså i de tilfælde, hvor de skattemæssige indgangsværdier fastsættes efter ligningslovens § 2).

I de tilfælde, hvor vandselskaber blot er overgået til skattepligt - og dermed ikke har overdraget aktiverne (eksempelvis AMBA’er), og som skal fastsætte deres skattemæssige indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 5 D - skal fast ejendom (uanset ejendommens anvendelsesmuligheder) fastsættes til den seneste offentlige ejendomsvurdering. Denne forskel skyldes ganske enkelt, at formuleringen af lovbestemmelsen i disse situationer ikke kan tilsidesættes i et genoptagelsescirkulære.

Når visse aktiver medtages til andre værdier end POLKA-værdierne, skal den samlede POLKA-værdi i sagens natur reduceres, så aktiverne ikke regnes med to gange. Genoptagelsescirkulæret giver ingen vejledninger til, hvordan POLKA-værdierne konkret skal reduceres.

POLKA-værdierne skal tilpasses til det tidspunkt, hvor skattepligten indtræder

I de fleste tilfælde er POLKA-værdierne fastsat pr. 31.12.2009. Indtræder skattepligten på et andet tidspunkt, skal der foretages følgende manuelle tilpasninger til de udmeldte POLKA-værdier:

  • Køb og salg i perioden mellem etableringen (før 2010) og frem til den endelige åbningsbalances udarbejdelse
  • Afskrivninger og restlevetider skal justeres til det tidligere åbningsbalancetidspunkt, ligesom der skal ske pristalsregulering

Disse korrektioner svarer til de korrektioner, der er indeholdt i den beregningsmodel, som branchens skatterådgivere har udarbejdet sammen med DANVA og Danske Vandværker. Genoptagelsescirkulæret tager ikke stilling til, om korrektionerne skal ske pr. den eksakte udskillelsesdato, eller om korrektionerne kan ske f.eks. ultimo etableringsåret.

For selskaber, der er blevet skattepligtige efter 01.01.2010 (eksempelvis ved stiftelse på en given dato i 2010), eller små vandværker, der har været undtaget for regulering og skattepligt frem til et senere tidspunkt, må det forudsættes, at der skal ske en regulering fra åbningsbalancens udarbejdelse og frem til skattepligten indtræder.

Genoptagelsesprocessen

Hvis man ønsker at følge genoptagelsesvejledningen, vil processen være, at man først tilbagekalder klagen fra Landsskatteretten og derefter (så at sige på forventet efterbevilling) anmoder Skattestyrelsen om genoptagelse. Det er vores vurdering, at man ikke behøver være bekymret for, om man rent faktisk får genoptagelsen, selv om man har trukket sin klage tilbage fra Landsskatteretten. For de selskaber, der har fået en ændret skatteansættelse, men ikke har indgivet en klage, vil Skattestyrelsen af egen drift genoptage skatteansættelsen. For selskaber, der ikke har fået en ændret skatteansættelse, må selskaberne selv anmode om genoptagelse, hvis man ønsker dette.

Hvis man ønsker at genoptage, skal anmodningen sendes til Skattestyrelsen senest 6 måneder efter offentliggørelsen af genoptagelsescirkulæret, hvilket vil være senest 18. marts 2020.

Når man anmoder om genoptagelse, skal der vedlægges dokumentation for indgangsværdierne, herunder for fordelingen mellem forskellige aktiv-kategorier. Skattestyrelsen henviser til den dokumentationsmodel, branchens rådgivere har udarbejdet sammen med DANVA og Danske Vandværker. Hvis der er selskaber, der ønsker at dokumentere deres indgangsværdier på andre måder, vil dette også være muligt.

Omkostningsgodtgørelse

Hvis man i overvejende grad får medhold i Landsskatteretten kan man få dækket sine omkostninger til sagkyndig bistand. Dette gælder også, hvis Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, herunder de omkostninger til rådgivere, som vil medgå til at opgøre de skattemæssige indgangsværdier, efter Landsskatteretten har hjemvist sagen til fornyet behandling. Hvis man vælger at anmode om genoptagelse for at få sin sag behandlet hos det kontor, der kender vandsektoren - og dermed forventeligt vil få hurtigere sagsbehandling - afskærer man sig selv fra at få omkostningsgodtgørelse.

Hvis man ikke har behov for en hurtig afgørelse, vil man således kunne få godtgjort sine omkostninger, ligesom renterne på eventuelle overskydende skatter fortsat vil blive tilgodeskrevet vandselskabet.

Disponering af indkomsten efter fastlæggelsen af de skattemæssige indgangsværdier

I genoptagelsescirkulæret bliver der åbnet op for, at vandselskaberne kan anmode om efterfølgende afskrivninger i forhold til den oprindelige selvangivne afskrivningsprocent (og ikke i forhold til den afskrivningsprocent, der er anvendt i tilknytning til Skattestyrelsens kendelser). Vandselskaberne kan således godt ende med en lavere skattepligtig indkomst end oprindeligt selvangivet, men det vil ikke være muligt at ændre afskrivningsprocenten til en højere sats end oprindeligt selvangivet. Efterfølgende afskrivninger skal meddeles Skattestyrelsen senest tre måneder efter modtagelsen af den ændrede skatteansættelse.

Hvis der er foretaget et valg i forbindelse med indsendelsen af den oprindelige selvangivelse, og dette valg har ført til utilsigtede skattemæssige konsekvenser, lægges der op til, at der vil blive givet tilladelse til et såkaldt omvalg. Der skal anmodes om omvalg senest 6 måneder efter den nye skatteansættelse er modtaget.

Afslutning

Genoptagelsescirkulæret giver afklaring på nogle forhold, men efterlader fortsat et stykke arbejde for vandselskaberne. Vi anbefaler, at DANVA og Danske Vandværkers dokumentationsskabelon anvendes, og at dette arbejde sættes i gang, når dokumentationsmodellen foreligger i sin endelige form. Vi anbefaler også, at man nøje overvejer, om man skal anmode om genoptagelse, idet vandselskaberne ikke har nogle incitamenter hertil i forhold til omkostningsgodtgørelse og forrentning af overskydende skatter.