Afrapportering fra arbejdsgruppen under Vandpanelet. Læs anbefalinger og betydning for vandselskaberne.


Deltagere i gruppen er repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske Regioner, GEUS og Miljøstyrelsen, Danske Vandværker og DANVA.

Arbejdsgruppen blev nedsat i august 2017 som følge af fund af stoffet Desphenyl-chloridazon i drikkevandsboringer over hele landet. Desphenyl-chloridazon er nævnt som et stabilt nedbrydningsprodukt til et ukrudts-middel allerede i 1971 og er på trods heraf alligevel sluppet ubemærket igennem nettet af godkendelsesordninger, overvågnings- og kontrol-programmer, indtil det ved et tilfælde blev konstateret i grundvandet hos DIN Forsyning, som orienterede Miljøstyrelsen i maj 2017.

Fundene hos DIN Forsyning gav anledning til, at flere andre selskaber også analyserede for stoffet, og det kunne konstateres, at problemet var landsdækkende. Arbejdsgruppen blev nedsat med det formål at gennemgå og justere overvågnings- og kontrolprogrammerne, så nye overraskende trusler mod grundvandet i fremtiden undgås.

Arbejdsgruppens anbefalinger er:

  • At arbejdsgruppen gøres til et permanent udvalg under Vandpanelet med henblik på det løbende arbejde med opdatering af listen over pesticider og nedbrydningsprodukter, som vandforsyningerne skal kontrollere for i råvand og drikkevand (pesticidlisten) og stoflisten for grundvandsovervågningen.
  • Proceduren for udvælgelse af stoffer til både GRUMO og pesticidlisten opdateres.
  • At der, i forhold til i dag, screenes for væsentligt flere pesticider i grundvandsovervågningen fremover. Der er behov for bredere screeninger på kort sigt i grundvandsovervågningen.
  • Overfladevandsovervågning kan være et supplement til den øvrige overvågning. MST vil overveje videre, om der bør iværksættes en supplerende overvågning af pesticider i overfladevand. Dette er også relevant i forhold til afstrømning af biocider til overfladevand.
  • At der udarbejdes yderligere vejledning til kommuner og vandværker om, dels hvad man gør ved fund, dels hvordan man bedst skræddersyr boringskontrollen baseret på lokale forhold. Miljøstyrelsen indkalder arbejdsgruppen mhp. en nærmere identificering af vejledningsbehovet, herunder hvor ansvaret for det videre vejledningsarbejde bedst forankres.
  • At Danske Regioner får fast plads i Vandpanelet, hvor de ikke tidligere har været repræsenteret.

Betydning for vandselskaberne

Øget sikkerhed for retvisende overvågning og kontrol af grundvandet.
En af gevinsterne ved arbejdsgruppen under Vandpanelet er klart øget samarbejde. Fokus på drikke- og grundvand fra alle aktørerne har udover bedre dialog og vidensdeling også resulteret i, at procedurer og sam-arbejdsformer er blevet strammet op og revideret.

Helt konkret kan vandselskaberne forvente øget sikkerhed for, at den overvågning og kontrol, der iværksættes. er retvisende, fordi beslutnings-grundlaget for, hvilke stoffer der skal indgå, forbedres. Dels via systematisk inddragelse af resultater fra regionernes forurenings-undersøgelser dels via gennemgang af udenlandsk viden og formaliseret inddragelse af resultater fra VAP og pesticidgodkendelsesordningerne.

De indsamlede erfaringer vil fremover årligt blive rapporteret til pesticid-arbejdsgruppen under Vandpanelet, og der vil herefter blive taget stilling til, hvordan overvågnings- og kontrolprogrammerne tilpasses.

Undersøgelse for flere stoffer i Regionernes punktkildeundersøgelser

Regionernes arbejde med at kortlægge punktkildeforureninger, som potentielt kan true grundvandet, kobles bedre sammen med overvågning og kontrol af drikkevandet.

  • Ny tilpasset liste til brug for undersøgelse af punktkildeforureninger.
  • Regionernes analysedata overføres til Jupiter databasen, så der sikres lokalt overblik over forureningstrusler i forhold til grundvandet.

Den nye liste er allerede nu i brug, idet regionerne er i gang med en undersøgelse af punktkildeforureninger efter en ny pakke med 238 stoffer. Undersøgelsen løber i 2019, og de første resultater forventes i løbet af januar 2019.

Listen er tilpasset efter danske forhold ud fra en bruttoliste på ca. 1000 stoffer og nedbrydningsprodukter. Der er identificeret ialt 350 stoffer, og det har vist sig, at der er ca. 100 stoffer, som laboratorierne ikke kan analysere for. Der arbejdes på at udvikle nye metoder, så alle stoffer kan indgå i punktkildeundersøgelserne.

DANVA anbefaler

DANVA anbefaler, at vandselskaberne iværksætter en screenings-undersøgelse f.eks. i afgang vandværk af drikkevandet ud fra regionernes nye analysepakke på for punktkildeforureninger.

Vi må forvente, at der kan findes nye stoffer i regionernes undersøgelser, som ikke nødvendigvis findes i drikkevandet. Den eneste måde, vi kan dokumentere vandkvaliteten over for forbrugerne, er ved at analysere for de samme stoffer i drikkevandet, også selvom nogle af dem ikke pt. er omfattet af kravene i vandkvalitetsbekendtgørelsen.

Ifølge DANVAs oplysninger er detektionsgrænserne for alle stofferne i regionernes nye pakke under eller på vandkvalitetskriteriet og dermed egnede til drikkevandsanalyser.

Udvidelse af GRUMO undersøgelserne med blandt andet biocider

Det er hensigten inden udgangen af 2. kvartal 2019 at have planlagt gennemførelsen af screening i GRUMO for udvalgte stoffer, men starttidspunkt og særligt omfanget vil bl.a. afhænge af, hvad analyse-laboratorierne kan tilbyde og den økonomi, som er til rådighed for grundvandsovervågning. Der tages udgangspunkt i den samlede liste over pesticider – og biocider – der er registreret som solgte i Danmark. Der vil således også blive vurderet på de stoffer, der ikke er medtaget på regionernes liste over relevante stoffer i forbindelse med punktkilde-undersøgelser. Kriterierne for udvælgelse er endnu ikke fastlagt.

Målet for grundvandsovervågningen, er at de pesticider, som er relevante for grundvandet, analyseres, og at der arbejdes på at udvikle analyse-metoder til de stoffer, der endnu ikke kan analyseres.

Der skal fremadrettet tages stilling til, hvordan analyseprogrammerne skal tilrettelægges, fx ved anvendelse af nye analyseteknikker, når disse er færdigudviklede og tilgængelige på markedet.

I forhold til diskussionen om nye og gamle pesticider anføres, at selvom forekomsten stammer fra en tidligere godkendelse medfører det ikke, at der ikke vil kunne screenes for stoffet. Det er ikke tidspunktet for godkendelse, men udelukkende objektive kriterier, der afgør, om der skal screenes for et stof.

Ny procedure for revision af pesticidlisten i drikkevandsbekendtgørelsen

Der arbejdes med ny procedure for pesticidlisten i drikkevandsbekendt-gørelsen, som betyder, at inddragelsen af tilgængelig viden fra ind- og udland formaliseres i forhold til tidligere. Samtidig skal beslutnings-grundlaget opdateres og afrapporteres til en permanent arbejdsgruppe under Vandpanelet, inden der tages beslutning om, at pesticidlisten skal ændres.

Det betyder øget gennemsigtighed og bedre mulighed for at inddrage forsyningsselskabernes resultater og fund direkte, da vi nu har et permanent forum, hvor alle parter er repræsenteret.

Regionernes data om forureningsundersøgelser skal fremover være tilgængelige i Jupiter databasen

Regionernes data om punktkildeforureninger bliver fremover tilgængelige i Jupiterdatabasen. Det betyder, at det bliver nemmere for vandselskaberne at få indblik i, hvilke forureningskilder der kan have betydning for den lokale kontrol, der skal iværksættes for at overvåge grundvandet. Før har oplysningerne kun været tilgængelige via myndighederne. Fremover bliver det nemmere at få et hurtigt overblik over forhold, som vi skal være opmærksomme på.

Det forventes, at nye data fra regionerne løbende indberettes i løbet af 2019, mens overførslen af regionernes gamle data forventes først at være afsluttet i 2020.

Parameterliste for pesticider

Se listen her. 

Kommissorium

1. Udvælgelseskriterierne for stoffer til pesticidlisten (listen over pesticider og nedbrydningsprodukter, som vandforsyningerne skal kontrollere for i råvand og drikkevand, jf. bilag 2 i drikkevandsbekendtgørelsen).

2. Forslag til andre stoffer, der skal vurderes i forhold til, om de skal kontrolleres på landsplan.

3. Overblik over arbejdsgange og processer, som kan sikre bedre videndeling angående fund af pesticider: internationalt, nationalt og lokalt, herunder brug af Jupiter-databasen og sammenhæng med andre databaser.

4. Indsamling af oplysninger om fund af desphenyl-chloridazon på landsplan.

5. I det omfang der er et behov for det, bistår arbejdsgruppen med udarbejdelse af vejlednings- og orienteringsmateriale til kommuner og vandværker.

Yderligere information

Kontakt Dorte Skræm på 8793 3571, 5133 9287 eller ds@danva.dk

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.