Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en aftale om en justering af den økonomiske regulering af vandsektoren. Aftalen har til formål at sikre bedre incitamenter og muligheder for investering, ligesom aftaleparterne ønsker mere lånefinansiering frem for takstfinansiering af fremtidige investeringer. Desuden er der enighed om behovet for markante effektiviseringer i sektoren og for inddragelse af forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed i den økonomiske regulering.

Konkret ændres reguleringen på følgende punkter:

  1. Fleksible indtægtsrammer
  2. Dækning af finansieringsomkostninger
  3. Loft over forbrugernes betaling til skatteomkostninger
  4. Fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugerejede selskaber
  5. Høj forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed
  6. Stærkt økonomisk tilsyn med sektoren
  7. Tilpasning af modregningsreglerne.

Fleksible indtægtsrammer

Den største ændring i reguleringen er, at vandselskaberne bliver underlagt en indtægtsramme, der tilpasses de faktiske omkostninger i vandselskaberne hvert 4. år. Indtægtsrammen kan når aftalen er implementeret både stige og falde. Hvis selskabets omkostninger falder mere end effektiviseringskravene og det lavere omkostningsniveau fastholdes, har selskabet mulighed for at realisere et overskud i 4 år. Hvis selskabets omkostninger derimod er højere end indtægtsrammen, realiserer selskabet et underskud i 4 år indtil indtægtsrammen er tilpasset det nye omkostningsniveau. Dette er en markant ændring i forhold til de nuværende regler, hvor indtægtsrammen er fast bortset fra prisfremskrivning, effektiviseringskrav og tillæg. Skiftet fra en fast ramme til en fleksibel ramme skyldes, at vandsektoren står over for en investeringspukkel når ledningsanlæg fra især 60’erne og 70’erne skal udskiftes. Den nuværende faste indtægtsramme kan ikke dække omkostningerne til en investeringspukkel og det var derfor nødvendigt at ændre reglerne, da nogle selskaber er begyndt at opleve et stigende reinvesteringsbehov. Benchmarkingmodellen skal sikre effektiviseringskrav til selskaber, der hæver omkostningsniveauet til et ineffektivt niveau.

Dækning af finansieringsomkostninger

Aftaleparterne ønsker mere lånefinansiering i vandsektoren og de rette incitamenter for investeringer. Der indføres derfor en finansieringsramme, hvor vandselskaberne fremadrettet ved nye investeringer får et tillæg til dækning af kapitalomkostninger. Rammen fastsættes ud fra gennemsnitlige vægtede omkostninger til egen- og fremmedkapital (WACC). De nye regler skal dels give vandselskaberne mulighed for fortsat lånefinansiering og dels sikre, at vandselskaberne indregner en renteomkostning, der indeholder de samlede omkostninger ved kapital. Ved langsigtede investeringer som i vandsektoren kan renteomkostningerne have stor betydning for valg af løsning. De nuværende regler indeholder ikke mulighed for dækning af finansieringsomkostninger til reinvesteringer, ligesom prisen på egenkapital ikke indregnes. Det forestående analysearbejde med fastsættelse af modellen for finansieringsrammen gennemføres af Forsyningssekretariatet.

Loft over forbrugernes betaling til skatteomkostninger

Selskabsskat flyttes fra at være en ikke-påvirkelig omkostning i indtægtsrammen til at være en del af den ”almindelige” indtægtsramme. Det betyder at den tilladte opkrævning til selskabsskat fremadrettet ikke justeres med ændringer i skattebetalingerne, som det er tilfældet i de nuværende regler. Ændringen indføres for at give incitament til mere lånefinansiering, da takstfinansiering kræver højere indtægter på kort sigt og derfor kan føre til betaling af selskabsskat.

I forbindelse med opkrævning af tilslutningsbidrag kan vandselskaberne komme til at betale skat grundet et potentielt skattemæssigt overskud i opkrævningsåret. Denne problemstilling skal undersøges nærmere.

Fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugerejede selskaber

Forbrugerejede selskaber med en debiteret vandmængde mellem 200-800.000 m3 får mulighed for at fravælge den økonomiske regulering og skattepligt. DANVA mener det er uhensigtsmæssigt at differentiere på baggrund af ejerskab, da kommunalt ejede selskaber af samme størrelse oplever en tilsvarende stor administrativ byrde ved den økonomiske regulering. Det bliver dog kun forbrugerejede selskaber, der får mulighed for at fravælge regulering og skattepligt.

De forbrugerejede selskaber kan ikke fravælge performancebenchmarking.

Høj forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed

Forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed skal integreres i den økonomiske regulering og på sigt får Forsyningssekretariatet mulighed for at stille krav til vandselskaberne. Tanken er, at vandselskaberne kan belønnes eller sanktioneres afhængig af deres leverancer på de inddragede områder. Da der bruges formuleringen ”på sigt” i aftalen, er det pt. uklart hvornår og i hvilket omfang forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed inddrages.

Stærkt økonomisk tilsyn med sektoren

Forsyningssekretariatet gives en række nye opgaver og skal fremadrettet ikke alene administrere reglerne, men også analysere sektoren og indgå i regeludvikling. På sigt er det desuden hensigten, at sektoren i højere grad skal underlægges rammeregulering, hvor Forsyningssekretariatet får til opgave at udforme og implementere de nærmere regler.

Der skal ifølge aftalen konkret gennemføres analyser af:

  • Brugen af Energistyrelsens TotalCost of Ownership (TCO)– vejledning i vandselskaberne
  • Reglerne for tilknyttet aktivitet
  • Reguleringens effekt på innovationen i vandsektoren.

DANVA har sammen med vandselskaber og andre aktører gennem længere tid presset på for en analyse af reglerne for tilknyttet aktivitet. De nuværende regler indeholder en række uhensigtsmæssigheder, hvor især omstilling til cirkulær økonomi kan blive bremset. DANVA håber analysen vil kortlægge disse udfordringer og bidrage til mere hensigtsmæssige regler.

DANVA finder det ligeledes meget positivt, at reguleringens effekt på innovationen kortlægges, da vi fra Storbritannien ved, at økonomisk regulering kan bremse innovation. Ambitionen bør være at fremme innovationen i sektoren i tråd med de politiske ønsker.

Tilpasning af modregningsreglerne

Der sker en tilpasning af modregningsreglerne så andre forsyningsarter kan overføre kapital til vandselskaberne. Der vil fortsat ikke kunne føres penge ud af vandsektoren grundet hvile i sig selv princippet.

Implementering af aftalen

Aftalen kræver en række ændringer, primært i Vandsektorloven og tilhørende bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber. Der er endnu ikke udmeldt en tidsplan for dette arbejde og dermed for hvornår ændringerne i den økonomiske regulering forventes at træde i kraft.