annalinusson friköpt.jpg
Det er svært og ressourcekrævende at fjerne lægemidler fra spildevandet, og en betydelig del havner i naturen, hvor det skader miljøet. Derfor må producenterne påtage sig deres ansvar og betale for rensningen, lyder udmeldingen fra direktør for Svenskt Vatten, Anna Linusson.

Den 6. oktober udkommer det næste DANSKVAND. Temaet er spildevand, og du kan læse forsideartiklen her.

I spildevandsindustrien prøver man så vidt muligt at forhindre kemiske stoffer i at havne i spildevandet, fordi det kræver mange ressourcer at fjerne dem igen. Man gør derfor et stort arbejde ud af at oplyse forbrugerne om, hvad de må og ikke må skylle ud i toilettet. Men når det kommer til medicin, så bliver det straks merekompliceret, påpeger Anna Linusson, der er direktør for de svenske vandselskabers brancheorganisation, Svenskt Vatten. 

Hvorfor skal et firma, der reklamerer ekstensivt for medicin, som mennesker måske ikke engang burde spise, ikke betale for det?

”Medicin bliver produceret til at blive indtaget, og det havner derfor i toilettet, så vi er nødt til at have en anden tilgang til det. Spildevandsselskaberne er nødt til at forsøge at fjerne medicinresterne fra spildevandet, da de kan være farlige for miljøet, men renseanlæggene er ikke bygget til det, så det er en udfordring,” forklarer hun.

En del medicin udskrives af læger og indtages i den rigtige dosering og af legitime årsager. Men Anna Linusson mener, at man på håndkøbsmarkedet finder et stort overforbrug.

”I Sverige kan man både købe lægemidler på tankstationer og hos købmanden, og det er medicin, som folk tager, hvad enten de har behov for det eller ej. Det sælges via massive reklamer fra medicinfirmaer frem for på grund af behov og lægers ekspertise, og der er tale om store mængder, hvoraf en del er særdeles skadeligt for miljøet.” 

Et eksempel på et problematisk stof er gigtmidlet Diclofenac, som ikke nedbrydes særligt godt i naturen. Ifølge en undersøgelse fra University of Alabama at Birmingham indtages der årligt omkring 940 ton af lægemidlet på verdensplan. I Indien oplevede man i 1990’erne Diclofenacs miljøskadelige effekt, da antallet af gribbe begyndte at styrtdykke.

”Det viste sig, at man i Indien gav den antiinflammatoriske medicin til de hellige køer, så de ikke led, inden de døde en naturlig død. Selvom doserne var meget lave, så fik gribbene, der åd af køerne, så slemme nyreproblemer, at de døde. Det er et meget dramatisk eksempel på, hvor farlig medicin kan være. Medicin produceres specifikt for at påvirke mennesker på en bestemt biologisk måde, og de vil derfor også påvirke andre biologiske organismer, så medicin er en speciel gruppe af kemiske stoffer, som vi er nødt til at være opmærksomme på i fremtiden”, forklarer den svenske direktør.

I Danmark er Diclofenac blevet fundet i udløb ved rensningsanlæg i Egå og Viby i mængder op til seks gange over PNECværdier (Predicted No Effect Concentration) i en undersøgelse, som Aarhus Vand i 2015 foretog i samarbejde med ingeniørfirmaet DHI.

Producentansvar

Et EU-direktiv pålægger producenter og importører af elektriske produkter at afholde alle udgifter til håndtering og behandling af elskrot, og den form for producentansvar, mener Anna Linusson skal udvides til også at gælde opløselige produkter.

”Når det kommer til fast affald, så har vi producentansvar. Tanken er, at det giver virksomhederne incitament til at ændre deres produkt. Noget plastik er nemt at genbruge, mens andet er svært, og hvis kommunen bare skal tage affaldet, så er det kommunerne, der betaler for virksomhedernes valg. Producenterne er rationelle, så de vil selvfølgelig ikke gøre noget, hvis de ikke får noget ud af det. Hvis vi har brug for bedre rensning i spildevandsanlæggene i forhold til medicin, så bør medicinalfirmaerne betale for det. Hvorfor er der ikke noget producentansvar, blot fordi et produkt opløses i vand?” spørger Anna Linusson.

Hun finder det urimeligt, at vandkunder skal betale for fjernelse af kemiske stoffer i spildevandet.

”Når vi kan påvise, at et kemisk stof eller medicin skal bruge en bestemt slags behandling, så bør kemi -og medicinalindustrien betale for rensningen. Det vil være fordelagtigt for spildevandsindustrien, fordi det åbner op for en ny måde at tænke på.”

De nordiske og baltiske spildevandsselskaber kan med fordel arbejde sammen og bruge hinanden i arbejdet, ligesom vandselskaber bør lægge pres på politikere gennem deres brancheorganisationer såsom Svenskt Vatten, DANVA og EurEau, lyder opfordringen fra Anna Linusson.

Hvis du vil vide mere

NORDIWA konferencen kan du den 11. oktober fra kl. 9.00-9.40 høre Anna Linusson holde oplæg om samme emne på sessionen ’Morning Plenary – New perspectives in Nordic water management’, som foregår i på Comwell.

”Politikerne bør begynde at undersøge, hvordan det praktisk kan lade sig gøre at pålægge medicinalfirmaer og kemiske virksomheder et producentsvar. Vi tror ofte, at medicin er et område, hvor vi ikke kan diskutere de her ting, og der er selvfølgelig rigtigt meget livsvigtigt medicin, men der er også et misbrug, når folk selv beslutter, hvad de vil bruge. Hvorfor skal et firma, der reklamerer ekstensivt for medicin, som mennesker måske ikke engang burde spise, ikke betale for det?