Traktor og sprojte COLOURBOX19303676.JPG
Sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder vil på sigt føre til færre lukninger af boringer og forsyninger.

Et sprøjteforbud i de boringsnære beskyttelsesområder vil give en række økonomiske fordele på kort og langt sigt for såvel de berørte forsyninger som kommuner og stat.

Økonomiske konsekvenser for forsyningerne

Sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder vil på sigt føre til færre lukninger af boringer og forsyninger, men da den fulde effekt først kan ses om mange år og er afhængig af fremtidens arealanvendelse, så kan der ikke gives et konkret tal. Vi kender dog omkostningerne forbundet med etablering af nye indvindinger, og disse er kvantificeret i virkemiddelkataloget til vandplanerne. Her er det opgjort, at flytning af en kildeplads med en indvinding på 1 mio. kubikmeter fra fem boringer vil give en årlig udgift på 1,56kr./m3, hvis den skal flyttes 10 km og det ikke er nødvendigt at opføre et nyt vandværk. Et praktisk eksempel er Aarhus Vand, der ved bortfald af en stor kildeplads kan blive nødt til at erstatte den med en kildeplads i eksempelvis Silkeborg-området, hvilket i givet fald vil give en årlig udgift på over 3kr./m3 pga. den store ledningsafstand og øgede driftsomkostninger til pumpning.

I dag lukkes årligt flere mindre vandværker på grund af pesticider og må derfor lægges sammen med en anden vandforsyning. Herved mistes udover det lokale samlingspunkt også værdien af det lokale vandværk.

Grundvandsbeskyttelse er en væsentlig økonomisk post for især de større forsyninger, og mange afsætter årligt store beløb til beskyttelsesaktiviteter. Der findes ingen landsdækkende opgørelse over udgifterne, men det vides, at mange forsyninger opkræver et årligt beløb på op til godt 1 krone/m3, og data fra nogle af de største forsyninger viser positivt, at der alene hos disse årligt opkræves mindst 50 mio. kr. På sigt vil en stor del af disse udgifter kunne reduceres væsentligt, hvis de sårbare indvindingsområder beskyttes.

Mange forsyninger har forsøgt at indgå aftaler med lodsejere om ændret arealanvendelse på sårbare arealer, og disse erfaringer afslører, at omkostningerne til langvarige forhandlinger ofte langt overstiger erstatningerne forbundet med de forholdsvis få aftaler, der til dato er indgået.

Udover disse investeringer til aftaler om ændret arealanvendelse er der en række udgifter forbundet med pesticidforureningen. Her kan nævnes pesticidanalyser, opsporing af kilder til pesticidforurening, oplysningskampagner og ikke mindst planlægning. For enkelte vandværker kommer også udgift til avanceret vandbehandling. På grund af den latente trussel om forurening må forsyningerne have en plan for det tilfælde, at en forurening lukker en kildeplads, og der derfor skal skaffes vand fra et nyt område. I store dele af de tætbefolkede dele af landet er det meget vanskeligt at finde nye kildepladser og i hovedstadsområdet er det ikke unormalt, at det tager op til 10 år fra de indledende undersøgelser iværksættes til godkendelserne er på plads og etableringen kan påbegyndes. En afledt effekt af behov for nye kildepladser er øgede energiomkostninger til transport af vand over længere distancer.

Endeligt er der nogle vanskeligt kvantificerbare fordele for forsyningerne. I den sidste ende er et forsyningsselskab afhængig af forbrugertilliden, og sikring af ressourcen er med til styrke denne.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Kommunerne har i dag store omkostninger i forbindelse med pesticidområdet, idet kommunerne har en række planlægningsopgaver på området. Først og fremmest skal kommunerne forholde sig til sprøjtemidlerne i deres indsatsplanlægning efter vandforsyningsloven og til restriktioner i indenfor de boringsnære beskyttelsesområdet. Dertil kommer øvrige planlægningsopgaver i forhold til vandforsyningsplanlægning og kontrol med vandkvaliteten.

Erfaringerne fra en række kommuner som Egedal, Aarhus, Sønderborg og Aalborg viser, at der er meget store planlægningsomkostninger for kommunerne ved indsatsen på området, der på landsplan beløber sig til et stort antal årsværk. En meget stor del af disse udgifter stammer fra behovet for gentagne lodsejerforhandlinger og rådgiverassistance i forbindelse med disse. Dertil kommer sandsynlige store omkostninger til at føre de forventede sager om BNBO ved domstolene.

Økonomiske konsekvenser for staten

Statens udgifter er ikke i samme grad påvirket af ændringerne i beskyttelsesniveauet, men der vil dog være visse planlægningsudgifter, der på sigt må kunne forventes at opleve en positiv udvikling. Her kan nævnes udgifterne til den statslige grundvandskortlægning, hvor der i dag årligt skal kortlægges nye indvindingsområder til erstatning for forurenede kildepladsområder.

Økonomiske konsekvenser for landbruget

Et ekspropriativt indgreb udløser i forhold til dansk lovgivning fuld erstatning for restriktionen, lige som lodsejeren ved indgreb med stor indflydelse på ejendommens samlede drift kan begære ejendommen eksproprieret. Der bør derfor ikke være lodsejere, der lider et økonomisk tab, som følge af et obligatorisk sprøjteforbud inden for BNBO. På nuværende tidspunkt hersker der mange steder stor usikkerhed om eventuelle restriktioner, og et obligatorisk sprøjteforbud vil give landmanden økonomisk kompensation og en afklaring af fremtiden for arealerne.

Med indførelse af obligatorisk sprøjtefri BNBO vil det være oplagt at oplagt at ophæve 25 meterszonen med dets dyrkningsforbud, hvilket også vil være en fordel for berørte lodsejere.

Finansiering

Kompensationen til berørte lodsejere kan skaffes via takster, skatten eller afgift. Her vil DANVA pege på en finansiering via afgiften på ledningsført vand. Hermed vil alle forbrugere bidrage til finansiering og erhvervet pålægges ikke yderligere udgifter.

Sammenfatning

Det synes klart, at der er et betydeligt potentiale for store besparelser i forsyning og kommune, der modsvarer den nødvendige engangserstatning. Det er dog ikke muligt at sige præcis, hvor mange kroner der kan spares hos forsyning, kommune og stat. Hertil skal der oveni også medregnes effekter for værdien af forsyningssikkerhed, forbrugertillid og sparede ressourcer til håndtering af konflikter mellem vandforsyning, kommune og lodsejere.