DANVAND 2.0 og DANDAS 3.0

DANVA står bag udarbejdelsen af branchens egne standarder for registrering af vand- og afløbssystemer. Med standarderne opnår selskaberne bl.a. ensartet datagrundlag, fælles begrebsopfattelse, ensartet krav til applikationshusene (softwareleverandører) samt lettere dataudveksling med leverandørerne.

De første versioner af Danvand og Dandas blev skabt for mere end 10 år siden og er løbende blevet udviklet i fællesskab mellem forsyninger, applikationshuse og rådgivere. Dette sikrer, at branchens egne datamodellers udvikling baseres på forsyningernes behov. Financieringen for den løbende udvikling baseres på årlig
licensbetaling for anvendelse af modellerne.

DANVAs nye datamodeller Danvand 2.0 og Dandas 3.0 har gennemgået en gennemgribende opdatering med fokus på at understøtte selskabernes primære forretningsprocesser. De er baseret på en fælles kernemodel med henblik på at forenkle den daglige anvendelse og forståelse af modellerne. Danvand 2.0 og Dandas 3.0 er opbygget med moduler, der kan til og fra vælges efter selskabernes behov, hvilket herudover sikrer et lettere, billigere og mere målrettet opdateringsforløb.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?