Netværket behandler hele fagområdet med transportsystemer (ledningsanlæg mv.) til regn- og spilde-vand. Administration, Planlægning, Anlæg, Drift og vedligehold - netværket vælger selv faglige temaer og fokusområder.

Netværket er indtil videre landsdækkende.

Formål og opgaver

At være et fagligt netværk for medarbejdere ved forsyningsselskaber, der beskæftiger sig med afløbs-området. At bidrage til erfaringsudveksling og udvikling af branchen. Netværket forholder sig proaktivt til rammebetingelserne for afløbsområdet.

Hvem kan deltage i netværket?

Relevante medarbejdere fra forsyningsselskaber kan deltage. Netværket er principielt åbent for deltagelse. Forventningerne til mødedeltagere er, at de forpligter sig til at deltage aktivt i netværket og i projekter, bidrager med problemstillinger og med en indsats for at finde løsninger. Netværksmedlemmerne forventes at være aktive deltagere over en længere periode.

I faglig sammenhæng kan rådgivere, myndighedspersoner eller andre fagpersoner ad hoc inviteres til netværksmøder eller til at deltage i projekter.

Resultatspredning

Netværkets resultater og projekter formidles til forsyningsselskaber og evt. andre interessenter.

Forventninger fra deltagerne til netværksarbejdet

  • Faglighed – mulighed for drøftelse af faglige emner i et erfa-samarbejde
  • Resultater – netværket ønsker at skabe resultater
  • Kollegialt netværk
  • Fælles projekter (i stedet for at skabe tingene hver især i Forsyningsselskaberne)

Emner netværket arbejder med

Netværket behandler hele fagområdet med transportsystemer (ledningsanlæg mv.) til regn- og spildevand. Administration, Planlægning, Anlæg, Drift og vedligehold - netværket vælger selv faglige temaer og fokusområder.

Aktuelle projekter netværket arbejder med

  • ”Regn i Danmark”
  • Kortlægning af driftskompetencer
  • Bassiner – drift
  • Bassiner – myndighedsforhold
  • Krav til afløbssystemer af plast.
  • Bestillermodul til TV- inspektion

Projekter i Afløbsnetværket

Der udpeges en projektleder for hvert projekt samt en følgegruppe, der har interesse og bidrager til projektet. Projektlederens rolle er at varetage projektets formål, tid og ressourcer samt at orientere Afløbsnetværket om projektets forhold.

Antal årlige netværksmøder

Der afholdes 4 møder årligt – møder fastlægges for et år ad gangen.

Mødetidspunkt: 10:00 – 15:00

Mødested: Vandhuset i Skanderborg, med mindre andet er aftalt.

Netværkstovholder

Netværkstovholder: Christian Lerche, KLAR Forsyning

Sekretær: Posten går på omgang fra møde til møde. Sekretæren sørger for at mødenotat udsendes senest 1 uge efter mødet, indkalder til det kommende møde og sørger som facilitator for udsendelse af dagsorden, lokaler, forplejning mv. Projektledere er ad hoc.

Netværksdeltagere

  • Ole Neerup-Jensen, Aalborg Kloak
  • Peter Hjortdal, Aarhus Vand
  • Jesper Primdahl, Billund Vand
  • Peter Winther Hamborg, Brønderslev Forsyning
  • Helle Kayerød, DANVA
  • Finn Egholm, DIN Forsyning A/S
  • Erik Haahr Møller Meyer, Energi Viborg Vand
  • Lars Konnerup, Jammerbugt Forsyning
  • Christian Lerche, KLAR Forsyning
  • Toke Larsen, Morsø Forsyning
  • Daniel Løvenskjold Andersen, VandCenter Syd
  • Peter Christensen, Vandmiljø Randers
  • Lene Kristoffersen, Vejle Spildevand