Frank Jensen.png

Skybrud og voldsomme regnskyl er en del af fremtiden. Derfor erKøbenhavns overborgmester Frank Jensen stolt af, at klimatilpasning og udvikling af grønne, rekreative byrum går hånd i hånd.

Vi gør en dyd ud af nødvendigheden, så på toppen af skybrudssikringen skaber vi nye byrum, som folk har lyst til at opholde sig i. Det er jeg stolt af,” siger Københavns overborgmester Frank Jensen. Det betyder, at hver gang Københavns Kommune, forsyningsselskabet HOFOR og andre aktører som grundejere og virksomheder udvikler klimatilpasningsprojekter, tænkes byens grønne image og borgernes livskvalitet ind. HOFOR og Center for Klimatilpasning under Københavns Kommune har etableret et tæt formelt samarbejde om at udvikle og gennemføre skybrudsprojekter.

”Jeg synes, det passer godt til København, at vi i udviklingen af byen tænker bæredygtigt og i at indrette byen, så der opstår nye fællesskaber og mulighed for samvær og udeliv,” siger Frank Jensen og fortsætter:
”Det er klart, at København også fremover skal være helt fremme i skoene på den grønne dagsorden og skal være en af verdens allerbedste byer at bo og opholde sig i. Det understøtter vi med den måde, vi udvikler København på med grønne byrum og selvfølgelig også vores havnebade.”

Large_HTP3.jpg
Nørrebrosjælen i Hans Tavsens Park.

VANDPROJEKTER I HOVEDSTADEN

Klimatilpasningen koster i alt 11 mia. kr. og dækkes af kommune, grundejere og virksomheder. 3,8 mia. kr. er kommunal investering i overfladeprojekter, der senere betales tilbage af HOFOR via vandtaksterne. Hertil kommer omkring 1 mia. kr. til byrumsforbedringer, der anlægges af kommunen i forbindelse med skybrudsprojekterne. Ifølge Forsikring & Pension har skybrud i perioden 2009-2015 medført skader på 6-9 mia. kr.

Ud over de mange klimaprojekter anlægger HOFOR Svanemøllen Skybrudstunnel og Vesterbro Skybrudstunnel. Det er meget store og helt centrale tunneler for hele skybrudsplanen.

Her er en række vandprojekter, som Københavns Kommune og HOFOR enten har gennemført eller er i gang med:
• Skt. Kjelds Plads, Østerbro
• Tåsinge Plads, Østerbro
• Sankt Annæ Plads, Indre København
• Enghaveparken, Vesterbro
• Scandiagade, Sydhavnen
• Hans Tavsens Park, Nørrebro
• Hornemanns Vænge, Valby
• Karens Minde Aksen, Kgs. Enghave
• Folehaven, Valby
• Havnebadene – er ikke del af skybrudsplanen. Københavns Kommune og HOFOR gennemførte projekterne i 1995-2002 for at forbedre vandkvaliteten og derved give mulighed for at svømme i havnen.

300 projekter

Arbejdet med at klimatilpasse København tog fart efter skybruddet i 2011, der medførte omfattende skader og blev uhyggeligt dyrt. I efteråret 2015 vedtog Borgerrepræsentationen hele 300 klimatilpasningsprojekter, hvoraf 50 er i gang og fire er afsluttet.

”Med klimatilpasningsplanen leder vi vandet hurtigt væk fra bygningerne, ud i opsamlingsbassiner eller ned under gaderne og ud i havnen. Samtidig bidrager vi til nye, grønne byrum. Det koster 11 mia. kr., og det lyder af mange penge, men sammenlignet med de omkostninger en enkelt oversvømmelse kan medføre, er det i længden en rigtig god forretning,” siger Frank Jensen.

Center for Klimatilpasning og HOFOR arbejder tæt sammen fra gennemførsel af myndighedsbehandlingen og hele vejen frem til afslutningen på det enkelte projekt. I det daglige samarbejde om udvikling af et konkret projekt står HOFOR for de hydrauliske beregninger, mens centeret udvikler og anlægger indpasningen på overfladen.

”Vi kan ikke lave denne slags projekter uden hinanden. Vi har en meget høj mødefrekvens og har planer om at sidde tættere sammen fysisk ved at etablere et fælles kontor. Det vil styrke samarbejdet yderligere,” siger projektchef Jan Rasmussen fra Center for Klimatilpasning.

Fra gråt til grønt

Området omkring Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen på Østerbro blev valgt som pilotprojekt, fordi man i forvejen skulle i gang med et områdeløft af et lettere nedslidt kvarter. Området var i stort omfang dækket af asfalt, men gennem klimatilpasning og områdeløft, som kommunen og HOFOR har samarbejdet om, er 75 % omdannet fra gråt til grønt.

”Vi får mest for pengene, når vi starter i områder, der ikke er i stand til at håndtere skybrud og voldsomme regnskyl, og hvor der alligevel er sat penge af til kvarterløft,” siger Jan Rasmussen.

Asfalt er fjernet og erstattet af grønne, rekreative områder. Her er der mulighed for at opsamle store mængder regnvand på overfladen, når skybruddet sker, hvorfra det ledes ned i tunnelrør og ud i Øresund.

”Resten af tiden er det grønne områder, hvor borgerne kan opholde sig – mere bynatur, flere træer og buske. Lige så vigtigt bidrager områderne til at mindske forurening og alt i alt til en forøgelse af borgernes livskvalitet,” siger Jan Rasmussen.

En andet klimaprojekt er Sankt Annæ Plads og de omkringliggende gader mellem middelalderbyen og Frederiksstaden i Indre By. Det har en særlig arkitektonisk karakter, og turister besøger området i stort tal. Her var renovering den drivende kraft, og man så muligheden for at skabe en rekreativ grøn forbindelse til Kvæsthusmolen og Skuespilhuset, samtidig med at man skybrudssikrede.

”Under et skybrud kan vandet opmagasineres på græsplænerne og ledes via et tunnelrør direkte ud i havnen. Det giver nye opholdsmuligheder, og her kan mennesker mødes, opleve, udfolde og bevæge sig hele året,” siger Jan Rasmussen.

sap_18.jpg
Klimaprojekt ved Sankt Annæ Plads.

100 meter underjordisk bassin

For tiden klimasikres Enghave Parken på Vesterbro. Den nærliggende Enghave Plads får næste sommer en metrostation, der forventes at øge antallet af mennesker, der vil opholde sig i parken, yderligere. HOFORs klimasikring bliver understøttet af en omlægning, så de rekreative udfoldelsesmuligheder styrkes. HOFOR etablerer et 100 meter langt underjordisk bassin, som kan opsamle regnvand fra området og tagene i den nærliggende Carlsbergbyen. Derfor bliver nogle af parkens områder sænket, så de kan opsamle vand under skybrud. Regnvandet fra det underjordiske bassin vil på sigt blive anvendt til rekreative formål i parken. Vandet fra bassinet vil også forsyne et tappested, som kommunen etablerer for at kunne forsyne feje og vandingsmaskiner med vand. På den måde spares en masse drikkevand.

Også i Hans Tavsens Park på Nørrebro, der afgrænses af Assistens Kirkegaard på den ene langside og ældre etageejendomme på modsatte side, skaber man regnvandsopsamling i kombination med nye og bedre udfoldelsesmuligheder. Her fjerner man en del asfalt, så gråt bliver til grønt, og man åbner til den nærliggende Nørrebro Park Skole, så den i højere grad indgår som en del af parken.

Projektet kaldes Nørrebrosjælen, hvor arkitektfirmaet SLA skaber et integreret byrumsog klimatilpasningsprojekt, der kombinerer grøn bynatur og innovative skybrudsløsninger.
Regnvand renses af bynaturen, opsamles og bruges lokalt, mens overskudsvand ved skybrud ledes fra parken via Korsgade og ud i Peblingesøen.