ill5 +ªldre.jpg

En klimaskole, der kombinerer leg og læring med afledning af regnvand, er et af de 14 projekter, som innovationsnetværket ”Vand i Byer” præsenterer i ny pixibog.

Innovationsnetværket ”Vand i Byer,” der arbejder på at skabe klimarobuste og bæredygtige byer ved hjælp af værdiskabende vandhåndtering, har netop udgivet en pixihåndbog, hvor de 14 innovationsprojekter, som er gennemført i den første periode af ”Vand i Byer” (2010-2014), bliver præsenteret. Det er både virksomheder, forsyninger, vidensinstitutioner og offentlige organisationer, der har deltaget i projekterne, der afspejler de mange muligheder, der er i klimatilpasning. En række af projekterne er udrustede med forskellige former for merværdi, hvilket, ”Vand i Byers” projektleder Ulrik Hindsberger mener, er et vigtigt aspekt af klimatilpasning. 

- Det, at man kan benytte en løsning til andre ting en stor del af tiden, er jo noget værd, hvad enten det er en skaterpark eller cykelsti, så har det en eller anden værdi. Det, der er udfordringen, er at finde ud af, hvad den værdi reelt er værd i kroner og ører. Det kan ofte være svært at finde ud af, forklarer han. 

Et af projekterne finder man på Lindebjergskolen og Gundsølillehallen i Roskilde, hvor der er etableret et demonstrationsanlæg, som kombinerer afledning af regnvand med leg og læring. Al regnvand, der lander på et tagareal svarende til ti parcelhuse, løber nu ud på skolens grund i stedet for at belaste kloaksystemet. Der er bygget et soppebassin udformet som Roskilde Fjord og Isefjord, vandrender, regnbed, grøft, permeable belægninger og faskiner. Teknologisk Institut er initiativtager til og konceptudvikler på projektidéerne, men private firmaer har leveret materialer til langt under kostpriser for at fremvise deres produkter samt for at støtte projektet, ligesom Miljø- ministeriet, Lokale- og Anlægsfonden, Roskilde Kommune og FORS A/S har været med til at finansiere anlægget.

Demonstrationsanlægget på Lindebjergskolen har, ligesom mange andre af innovationsnetværkets projekter betydet, at forskellige aktører der ikke har været vant til at arbejde sammen, har måttet finde fælles fodslag.

- En af de vigtigste erfaringer vi har gjort os er, at klimatilpasning involverer en masse af forskellige parter, der skal arbejde sammen på nye måder. Kommuner og forsyninger har arbejdet sammen før, men klimatilpasning er bare lidt mere synlig, ofte er det noget der foregår ovenover jorden og involverer andre faggrupper. Det kræver nogle nye samarbejdsformer, som folk skal finde ud, pointerer Ulrik Hindsberger.