Rosborg - Kongens kær.jpg

Udvikling af strandparker, vådområder og andre former for vandprojekter kan være med til at hæve et kvarters image og boligpriser. Samtidigt giver det borgerne adgang til nye sociale rum og aktiviteter.

I folkemunde har Amager i mange år gået under den mindre flatterende titel ”Lorteøen” på grund Kløvermarkens fortid som rensestation for latrinspande, men de senere år har øen gennemgået en rivende udvikling, der har forbedret områdets renomme. Det skyldes ikke mindst Amager Strandpark, der efter en omfattende udbygning i 2005, er blevet et af hovedstadens mest populære rekreative områder.

Strandparken byder blandt andet på børnevenlige strande og masser af muligheder for aktiviteter blandt andet dykning, kajak- og kanoroning, windsurfing, beachvolley, vandcykler, parkourtræningsbaner, træningspavillon, rulleskøjteløb og lystfiskeri.

Kvarteret omkring strandparken er gået fra kedeligt industrikvarter til eksklusiv bydel. De udslidte fabriksbygninger er blevet erstattet af blandt andet højhuse med luksuslejligheder, og prisniveauet i kvarteret ligger nu på niveau med Nordsjælland. Hvor det tidligere primært var amagerkanere, der købte boliger i området, er 60 procent af køberne nu udefra.

Udviklingen overrasker ikke direktør for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.

-Hvis vi ser på en ting som ejerboligpriser, der er en af de ting, vi kan observere i et marked, så ved vi, at nærhed til stranden og grønne områder (og strandparken er sådan set begge dele), er noget, der løfter prisen. Det tillægger folk værdi og er villige til at betale for. ”Sølvkysten” har jeg hørt, man kalder området nu. Vi ved, at det har en direkte økonomisk værdi, det kan vi analysere ved hjælp af forskellige matematiske metoder, så efter min overbevisning har det øget områdets værdi, erklærer han.

Ifølge rapporten ”Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins” udgivet i 2013 af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, vil prisen på en lejlighed på Nørrebro og Amager stige med hhv. 2,6 % og 4,6 %, hvis der er parker inden for 600 meters gåafstand, og søer inden for 800 meters gåafstand af lejligheden.

Det er dog ikke kun boligpriserne, der kan stige ved etableringen af rekreative vandprojekter. Et områdes ry kan også få et nøk opad. 

- Jeg tror, det kan have en værdi, der rækker udover det direkte observerbare i nærområdet. Det kan være med til ændre det image, som Amager har haft tidligere, hvor det bestemt ikke var et attraktivt område af København. Der må vi sige, at Amager er i gang med at ændre status. I og med at der kommer flere positive ting derude, kan man opnå en kritisk masse, der kan være med til at ændre hele områdets image, og ikke nødvendigvis kun aflæses i villaprisen eller lejlighedsprisen på de boliger, der ligger meget tæt på, påpeger Curt Liliegreen.

100 Resilient Cities

Vejle blev i december 2013 udvalgt til deltager af det globale netværk ”100 Resilient Cities” som den eneste skandinaviske by. I netværket samarbejder Vejle Kommune med byer som Rio de Janeiro, Rotterdam, Rom, Durban, Los Angeles,
London og New York om at udvikle mere robuste, fremsynede og modstandsdygtige byer. Med udnævnelsen får Vejle del i de 100 mio. dollars, som the Rockefeller Foundation har afsat til de 100 byer. I marts 2016 udgav Vejle sin resiliensstrategi, som blandt indeholder beskrivelse af fire strategiske indsatsområder og et projektkatalog med i alt 100 indsatser, initiativer og projekter målrettet eksisterende og kommende markante samfundsudfordringer.

Rør ved vandet

I Vejle Kommune er man meget bevidst om, at adgang til vand har betydning for borgernes livskvalitet.

- Vi har en vision, der hedder, at i Vejle skal vandet have værdi. Når vi laver en udstykning af et nyt område og skal lave regnvands- og spildevandsløsninger, så er målet, at spildevandet skal væk, og at regnvandet skal give en eller anden værdi til området i form af søer og rekreative arealer, samtidig med at de fungerer som tilbageholdere af regnvand, forklarer Keld Andersen, der er afdelingsleder for Landbrug & Vand i Vejle Kommune.

Af samme grund har man derfor valgt at føje en rekreativ dimension til et sluseanlæg, der er ved at blive bygget ved Vejle Å i Vejle Midtby, som skal forhindre, at Vejle midtby bliver oversvømmet ved høj vandstand i fjorden .

- Når vi laver det projekt, så tænker vi også nærhed til vandet og udsigt ud over åen ind i det. Der skal også være mulighed for, at man kan lægge til med kajakker, og at børn kan komme ned og røre vandet, pointerer afdelingsleder for Natur og friluftsliv i Vejle Kommune, Klaus Enevoldsen

I den almene bydel Østbyparken, der huser næsten 1.100 af Boligforeningen ØsterBOs lejemål, oplever man jævnligt, at kældre og lejligheder i stueplan bliver oversvømmet af overfladevand ved kraftig regn. Derfor har ØsterBO, Vejle Spildevand A/S og Vejle Kommune sammen iværksat et projekt, der dels skal klimasikre området, men også skabe tiltag, hvor vandet bruges aktivt til ophold og leg og til at give øget plante- og dyreliv.

- Det er et ret spændende projekt, hvor vi skaber rum, hvor folk kan mødes på en anden måde. I Vejle er vi med i ”Resilient Cities” (et globalt netværk, der blandt andet samarbejder om at skabe modstandsdygtige byer, der kan håndtere klimaudfordringer red.). Det handler også om det sociale, hvordan vi har det med hinanden. Det skal være sådan, at folk kan komme til at leve sammen på en god måde, så de er robuste til fremtiden. ”Resilience” handler om robusthed, og det er det, vi forsøger at bygge ind i det ØsterBO-projekt, erklærer Keld Andersen.