_dsc1733s+-®n+-¬s_final.jpg

Hvis andre end forsyningsselskaberne skal fatte interesse for deltagelse i klimatilpasningsprojekter med merværdi, er det vigtigt, at vi kan beregne og dokumentere værdiskabelsen, mener forsker Birgitte Hoffmann. I det kommende innovationsprojekt ”Guldet i projekterne” skal hun derfor undersøge merværdien i en række klimatilpasningsprojekter.

Kan etableringen af klimatilpasningsprojekter med rekreative kvaliteter få borgerne til at tilbringe mere tid i naturen og få dem til at bevæge sig mere? Og kan det i sidste ende føre til en reduktion af en kommunes sundhedsbudgetter? Det er nogle af de spørgsmål Birgitte Hoffmann, der er lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, København, søger besvaret i det kommende innovationsprojekt ”Guldet i projekterne”, der er støttet af Innovationsnetværket Vand i byer. Her skal hun beregne og dokumentere værdiskabelsen i forskellige klimatilpasningsprojekter.

Det er ikke kun i Danmark, at man er begyndt at undersøge, hvilke samfundsøkonomiske fordele klimatilpasning kan have. Det gør man også i Portland i USA, hvor man har etableret mange ”green streets,” som integrerer grønne områder langs vejene. Det primære mål er at håndtere og rense regnvand, men der er mange andre fordele ved gaderne, forklarer Birgitte Hoffmann. 

- Dels har man sparet rigtigt mange penge på at etablere over 1200 grønne gader fremfor at udvikle kloaknettet, men det har også betydet, at flere børnefamilier er begyndt at komme mere ud på vejene og bevæge sig mere. De ældre kommer også mere ud og har mødt nogle af deres naboer i forbindelse med etableringen og vedligeholdelsen af de her grønne veje, og de føler sig også tryggere. Derfor vil de gerne i Portland se på, om de kan måle de her effekter. Vi ved jo godt, at sundheds- og socialbudgetterne er nogle af kommunernes og regionernes store udgifter, så hvis nogle af de ting, vi laver i forhold til at klimatilpasse byerne, også får indflydelse på borgernes hverdag og sundhed, så synes jeg, det er en meget vigtig pointe, der kan bruges til at understøtte nogle gode klimatilpasningsprojekter, forklarer Birgitte Hoffmann. For selvom ambitionerne på klimatilpasningsområdet er store, så er finansieringen af projekterne ikke tilsvarende brede, mener hun. 

- Vi har en masse visioner om, at klimatilpasningsprojekter skal skabe merværdi. Vi taler om byer, der først og fremmest skal klimasikres. Men vi skal også skabe bedre byer, mere levende byer, sundere byer, grønnere byer, og vi skal skabe grøn innovation og grøn vækst. Det er rigtigt mange parametre, men desværre er det sådan, at ude i kommunerne er økonomien til at gennemføre det primært koblet til vand. Når projekterne skaber merværdi på en lang række områder, så er det vigtigt at udvikle nogle nye måleparametre og budgetværktøjer, der afspejler denne merværdi og går på tværs af forvaltningerne, forklarer Birgitte Hoffmann. 

Hun mener, at der i offentligheden eksisterer en for snæver forståelse af, hvad forsyningsselskaberne bidrager med. 

- Det har man blandt andet set for nylig med McKinseyrapporten og regeringens forslag om effektiviseringer. Der er virkelig brug for at forstå, at forsyningsselskaber medvirker til at skabe værdi meget bredere end kun ved at levere vand til en lav pris, pointerer hun. 

Det nye projekt er under opstart, og kommuner og forsyninger kan stadig melde projekter ind for at undersøge og udvikle merværdien af deres klimatilpasningsprojekter. 

Kontaktperson Birgitte Hoffmann, email: bhof@plan.aau.dk

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?