RitzauScanpix_Fisketorvet foto Alf Aagaard.jpg
I 2002 fik København sit første havnebad på Islands Brygge, der med det samme blev en stor succes. Siden er der også etableret havnebade ved Fisketorvet (billedet) og Sluseholmen samt badestrande ved Amager Strandpark og Svanemøllestranden.

Engang var vandet i København sundhedsfarligt, men så begyndte HOFOR at bygge underjordiske opsamlingsbassiner. I dag har hovedstaden adskillige havnebade, som er blandt byens mest populære sommerattraktioner.

Det er unikt, at en storby som København har så rent vand, at man kan bade uden risiko for at blive syg. Men hvordan går det til, at en tidligere industrihavn er blevet så ren?

Frem til midten af 1990’erne var havnevandet stærkt forurenet. Knap 100 kloakudløb, oliespild og industriaffald var hovedårsagen til, at vandet var så beskidt, at det var forbudt at bade og fiske i det. Hver gang det regnede kraftigt, og der kom tryk på byens kloakker, løb blandingen af kloak- og regnvand lige ud i havnen. Vandet var sundhedsfarligt.

Men så tog HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, i samarbejde med Københavns Kommune, de første skridt til at gøre hovedrent i havnen.

RENT BADEVAND HAR HØJ VÆRDI

Prisudviklingen er højere i områder med klimatilpasning. Kvadratmeterprisen ved havnen på Islands Brygge er fx steget 18 % mere end øvrige boliger i området, siden havnebadet blev opført.

76 % af danskerne er villige til at betale ekstra for, at deres vandselskab sikrer rent badevand.

KILDE: Analyse ’Vandsektorens værdi for samfundet’, 2018, Damvad Analytics.

15 underjordiske bassiner

”Det er dog hverken Ajax eller klor, der har renset havnen. Men en række store, underjordiske bassiner, hvor regn- og kloakvandet ledes hen, når vores kloakker er ved at være fyldt op. Her venter det beskidte vand, til der igen er plads i kloakken, og det kan komme videre ud til rensningsanlægget,” fortæller Brian Hansen, planchef i HOFOR.

HOFOR, der har ansvaret for byens kloaksystem, har bygget 15 forsinkelses-bassiner, der holder havnen ren. Under caféerne på Kvæsthusbroen, lige ved Skuespilhuset, ligger et. For enden af Dampfærgevej på Østerbro ligger et andet. Ved Amager Strandpark et tredje. Og sågar under de mange fodgængere på Højbro Plads, der er en del af Strøget.

De første bassiner blev bygget i midten af 1990’erne. Herefter fulgte de øvrige som perler på en snor, og omkring ti år senere var de alle – på nær et enkelt, som stod færdigt i 2013 – etableret og i funktion. Alle er bygget med det formål at reducere overløb til havnen og tilbageholde spildevandet, så havnen ikke forurenes.

Det største bassin kaldes Colosseum og har en volumen på 30.000 m3, svarende til 12 olympiske badebassiner.

”Det er et fantastisk gode for københavnerne og bylivet, at vi har bygget de opsamlingsbassiner,” konstaterer Brian Hansen.

Automatisk måling af vandkvaliteten

Et effektivt elektronisk advarselssystem vurderer på basis af modelberegninger hver dag vandkvaliteten i havnen, og Københavns Kommune lukker havnebadene, hvis der er risiko for uønskede bakterier i vandet. Det kan nemlig ske, at spildevand løber over, hvis byen rammes af de helt store skybrud, hvor heller ikke forsinkelsesbassinerne kan rumme vandmasserne. Men det sker kun, når alle bassinerne er fulde, og det vil derfor ikke være det mest beskidte vand, der ryger i havnen. Normalt varer badeforbuddet kun et par dage, så er vandet rent igen.