_MG_2856.JPG

Hvert år løber ca. 700 mia. liter lunkent vand gennem Danmarks renseanlæg, hvor det renses og løber videre ud i naturen. Renseanlæggene har i mange år produceret energi i form af biogas, men der er også et enormt potentiale i vandets temperatur, som ved hjælp af varmepumper kan forsyne tusindvis af boliger med grøn varme.

Vandselskaberne har været gennem en stor udvikling og er gået fra at levere og håndtere vand og spildevand til også at være producenter af strøm og gødning. Renseanlæggene bliver mere energieffektive med nye processer, og de er i stigende grad blevet bedre til at udnytte de ressourcer, de har til rådighed.

Svarer til tre store vindmølleparker

I Kalundborg er man allerede godt i gang med at udnytte varmen fra byens rensede spildevand. Her lyder regnestykket, at de har solgt mere end 66 GWh varme på et år. Det har krævet godt 18 GWh strøm at producere denne varme, og det giver således en virkningsgrad (også kaldet COP-værdi – coefficient of performance) på op til 4 set over et helt år. Det betyder, at for hver kilowatt-time elektricitet pumpen bruger, producerer den 4 kilowatt-timer varme.
I Kalundborg hiver man cirka 11 kWh varme ud af en kubikmeter renset spildevand, og når man har taget højde for pumpens eget strømforbrug, er der en nettovarmeproduktion på knap 8 kWh pr. m3 vand. Regnestykket bliver særligt interessant, når man ganger resultatet fra Kalundborg med den samlede mængde spildevand i Danmark. Her lyder det samlede, teoretiske potentiale på mere end 5.500 GWh om året, hvilket svarer til varmeforbruget for over 300.000 gennemsnitlige parcelhuse.

TEORETISK POTENTIALE: 300.000 GENNEMSNITLIGE PARCELHUSE

Hvis den termiske energi i alt spildevand i Danmark blev udnyttet ligeså godt som i Kalundborg ved hjælp af varmepumper, ville man kunne opvarme mere end 300.000 parcelhuse.

I den beregning er brugt tal fra 2016 i forhold til, hvor meget energi der skal til for at opvarme et gennemsnitligt dansk parcelhus fra 1960’erne og 70’erne på 130 m². Et sådan hus har et årligt fjernvarmeforbrug på 18.100 kWh.

Hvis alt drikkevand blev udnyttet til varmeproduktion, inden det pumpes ud til forbrugerne, ville yderligere 100.000 boliger kunne forsynes med varme.

I regnestykket er der taget højde for den energi, varmepumpen skal bruge. Jo mere vedvarende strøm, som bruges til pumpen, jo grønnere bliver varmen. Omkring 50 procent af Danmarks strømforbrug bliver i dag dækket af vindmøller, og renseanlæggene bidrager selv med strøm fra grøn biogas. Kilde: Bolius

Masser af klima for pengene

“I forhold til klimaeffekten, skal man se på, hvilken opvarmningsform varmepumperne erstatter. Kul er den mest sorte energikilde, vi bruger i dag, så man sparer atmosfæren for meget CO2 ved at erstatte noget af varmen fra kulkraftværker med varme fra varmepumper,” siger Thomas Bo Sørensen, der er seniorkonsulent i DANVA.

Om ti år forventes det, at al strøm er grøn, hvilket forbedrer CO2 balancen endnu mere. Det er nemlig planen, at der om ti år ikke længere skal fyres med kul på Danmarks kraftværker. Men det betyder, at varmen skal komme fra andre kilder. Aalborg, Odense og Esbjerg er nogle af de større byer, hvor en stor del af varmen i dag kommer fra kul.

En stor klimamæssig fordel ved varmepumperne er, at deres skyggepris er lav, hvilket betyder, at det er en relativ billig måde at reducere CO2-udledningen, når varmen bruges til at erstatte fossile varmekilder.

Det skal også give mening

Det ovenstående potentiale er baseret på eksemplet fra Kalundborg, og man vil ikke nødvendigvis kunne få lignende resultater alle steder i landet. I Kalundborg er spildevandet varmere end gennemsnittet, og det giver en bedre effekt på varmepumperne i forhold til andre steder, hvor temperaturen er lavere. Størrelsen på renseanlægget spiller også en afgørende rolle. Og så handler det desuden om, hvordan mulighederne er for at afsætte varmen.

I 2016 lavede Niras på vegne af Miljøministeriet en rapport, som konkluderer, at det vil være muligt at producere over 1.772 GWh varme ved hjælp af varmepumper på spildevand, og i det estimat har man sorteret alle renseanlæg under 60.000 PE fra. Det er altså et forholdsvist forsigtigt bud på, hvor meget varme spildevandet kan bidrage med.

“Potentialet i rapporten er underestimeret, fordi der findes allerede eksempler på, at det godt kan betale sig at sætte en varmepumpe på mindre renseanlæg under de 60.000 PE. Men der vil naturligvis også være steder i Danmark, hvor det ikke giver mening, fordi renseanlægget er for småt,” siger Thomas Bo Sørensen.

Varmepumper på drikkevand

Men det er ikke kun på spildevandet, at den termiske energi kan udnyttes. Kigger man på drikkevandet, er potentialet også stort der.

“Der bliver solgt omkring 330 mio. kubikmeter drikkevand i Danmark hvert år. Hvis man brugte varmepumper på halvdelen af det vand, ville man få 885 GWh varme ud af det,” siger Thomas Bo Sørensen. Beregningen er ud fra eksisterende anlæg rundt om i Danmark, som allerede udnytter denne mulighed. Med den mængde varme vil man kunne forsyne, hvad der svarer til næsten 50.000 gennemsnitlige parcelhuse.

Ud over den grønne varme får vandkunderne en positiv sidegevinst. Deres drikkevand bliver nemlig koldere, fordi varmepumperne flytter varmen over i eksempelvis fjernvarmenettet, hvilket reducerer temperaturen på drikkevandet med 3-5 grader.

VANDSELSKABER KAN SØGE DISPENSATION TIL AT PRODUCERE VARME

Hvis et vandselskab ikke er en del af en multiforsyning, findes der en anden mulighed for at få lov at producere varme – uden at oprette et nyt selskab. Det kræver dog en særlig tilladelse fra ministeren.

Et vandselskab må som udgangspunkt ikke producere varme. Alle kollektive varmeforsyningsanlæg over 0,25 MW kommer under varmeforsyningsloven, og det betyder, at der skal oprettes et nyt selskab med sit eget regnskab. Er vandselskabet en del af en multiforsyning, som også rummer fjernvarme, er det ikke noget problem, men for vandselskaber, som ikke har varmeproduktion i søsterselskabet, findes der en mulighed for at få en særlig dispensation.
Ifølge varmeforsyningslovens § 23 m., stk. 8
kan klima-, forsynings-, og energiministeren
nemlig “såfremt særlige hensyn tilsiger det”
give dispensation fra kravet om, at vandselskaber skal være “selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter” omfattet af varmeforsyningsloven.

Klima som “særligt hensyn”
I bemærkningerne til § 23 m., stk. 8 står der, at hensyn til klimaet kan være et argument for at opnå denne dispensation, og udnyttelse af varme i spildevand og drikkevand er endda nævnt som et eksempel.

Får man denne dispensation, kan man også søge dispensation hos Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) til ikke at have adskilte regnskaber. På den måde er det altså muligt for vandselskaber at udnytte varmen i drikkevandet eller spildevandet uden at oprette et nyt selskab og uden at føre et selvstændigt regnskab for varmeproduktionen.

DANVA er dog ikke bekendt med eksempler på vandselskaber, som har søgt og fået disse dispensationer, men redaktionen af DANSKVAND vil gerne høre fra medlemmer, som er lykkedes med det.