Kollegie-20170127-28_2.jpg
Ungdomsboligerne i den orange bygning bliver opvarmet ved hjælp af en varmepumpe, som trækker varmen ud af spildevandet fra Kolding.

Potentialet er stort, men i Kolding bliver loven en hæmsko for bæredygtig varmeforsyning. Det er grotesk at producere ny varme i stedet for at udnytte varmen i spildevandet, siger direktør.

Morgensolen glitrer i åen på en isnende vinterdag uden for BlueKoldings kontorbygning. Lidt længere nede ad Kolding Å blander ferskvandet sig med Kolding Fjord, som munder ud i Lillebælt. Forsyningsselskabet BlueKolding er en af de sidste naboer til åen, før den løber ud i havnen. Og fra direktør Per Holms vindue kan man følge den endeløse strøm. Endda uden at fryse fødderne, for der er nemlig god varme i radiatoren på kontoret.

Varmen kommer fra noget af det spildevand, som BlueKolding renser. Det mekanisk rensede vand bliver ledt forbi en varmepumpe, som udnytter det termiske potentiale, som spildevandet har. Det sker ud fra samme princip som et jordvarmeanlæg.

Sammenlagt bliver BlueKoldings 3500 m2 bygninger og snart 160 ungdomsboliger opvarmet af varmepumpen, der udnytter varmen i spildevandet fra Kolding midtby.

”Der er et kæmpe stort potentiale i det her, og der findes ganske enkelt ikke grønnere fjernvarme end at upcycle spildevand,” siger Per Holm, direktør i BlueKolding. Men det ser ikke ud til, at han og selskabet kommer til at udnytte mere end fem procent af potentialet lige foreløbigt.

Ressourcer går til spilde

”Vi udnytter under fem procent af det potentiale, der er i spildevandet, fordi vores anlæg skal holdes under 250 kW. Så 95 procent af potentialet lukker vi ud som lunkent vand i Lillebælt. Det er nærmest frustrerende, for det er både ressourcer og penge, der går til spilde,” lyder det fra Per Holm.

Ifølge direktøren giver det ikke mening på nuværende tidspunkt at lave anlægget større, for så løber man ind i så mange barrierer, at det ikke længere er sjovt. Laver man et anlæg på mere end 250 kW, kommer man nemlig ind under varmeforsyningsloven.

”Vi vil blive pålagt afgifter og en masse administrativt bøvl. Der er et stort revisionsapparat, der skal startes op, når man kommer under varmeforsyningsloven. De krav kan vi ikke honorere i dag, og derfor må vi lade de 95 procent være,” fortæller Per Holm.

Varme nok til 1200 boliger

Varmen fra spildevandet ville ellers kunne opvarme, hvad der svarer til 1200 boliger.

”Det burde være et lovkrav, at varmen i spildevandet skulle udnyttes. Så er vi også sikre på, at vi kan komme af med den varme, vi producerer," siger Per Holm.

”Og det er grotesk, at samfundet skal producere ny varme til erstatning for det, vi bare lukker ud.”

 

Det burde være et lovkrav, at varmen i spildevandet skulle udnyttes.

BlueKolding har ellers høstet international hæder for projektet, hvor varmen fra spildevand bl.a. forsyner 83 ungdomsboliger, som snart bliver til 160, med fjernvarme. Det drejer sig om en German Design Award, som selskabet skal modtage d. 7. februar.

I strategien for BlueKolding står der, at udover den almindelige drift skal selskabet også sørge for at inspirere rundt om i verden. Her lyder mantraet, at den oprindelige ambition om at gøre mindre skade skal erstattes med målet om at gøre mere gavn. Både inden for eget forsyningsområdet og som inspiration for det store udland.

Drøm om spildevandsopvarmet bydel

Et andet sted, hvor BlueKolding gerne vil gøre gavn, er i forbindelse med en helt ny bydel i Kolding – Marina City. Projektet er stadig på tegnebrættet, men visionen for bydelen er at skabe et attraktivt og bæredygtigt område med en blanding af omkring 400 boliger og Danmarks største lystbådehavn uden for hovedstaden. Det er også meningen, at der skal være plads til 28 husbåde.

Forsyningen af Marina City er et omdrejningspunkt i visionens cirkulære grundlag, og her drømmer BlueKolding om at basere fjernvarmen på samme metode, som de bruger til at opvarme deres egne bygninger og i ungdomsboligerne overfor. Nemlig med varmepumper på det rensede spildevand. Det kræver dog et større anlæg end bagatelgrænsen på 250 kW.

”Vi kommer i den grad i karambolage med lovgivningen. Vi retter naturligvis ind, men vi bliver ved med at prøve at påvirke den,” siger Per Holm.

”Det er kendt teknologi sat ind i en ny sammenhæng. Men ved ikke at gøre op med lovgivningen modarbejder politikerne deres egen målsætning om 70 procent reduktion af klimagasser. Stop nu. Lad os nu bare få lov,” lyder det fra direktøren i BlueKolding.