Kalundborg - direktør med varmepumpe.jpg

Forsyningsselskaber er ved hjælp af store varmepumper begyndt at trække varmen ud af spildevandet og via fjernvarmenettet udnytte den til opvarmning af danskernes husholdninger. Investeringerne er et nyt skridt i omstillingen af spildevandforsyninger fra energiforbruger til energiproducent.

Der er et stigende ønske både i forsyningsselskaber og fra politisk side om at udnytte det varmepotentiale, der er i grundvand, havvand og spildevand, og som hidtil har været spildt. Målet er at forsyne titusindvis af husholdninger med grøn energi og samtidig bidrage til Danmarks CO₂-reduktionsmål for 2030. Siden en lovændring i 2016 gjorde det muligt for forsyningsselskaber at producere energi som kerneydelse, har flere forsyningsselskaber derfor kastet sig ud i investeringer i bl.a. varmepumper.
Kalundborg Forsyning var de første, der kom ud af starthullerne, da man i 2016 investerede i et varmepumpeanlæg med en varmekapacitet på 10 MW. Anlægget står placeret ved spildevandsforsyningens pumpestation ved hovedudløbet på Dokhavnsvej i Kalundborg, hvor det erstatter to gamle oliefyrede varmecentraler. CO₂-udledningen fra de to varmecentraler er dermed fortid.

”Med varmepumpen opnår vi årligt en besparelse på 80.000 MWh, svarende til en CO₂-reduktion på 16.000 ton. Dermed kan vi helt dække Kalundborgs sommerforbrug af fjernvarme og forsyne gennemsnitligt 5.000 kunder i fyringssæsonen. Det er vi meget tilfredse med,” siger direktør i Kalundborg Forsyning Hans- Martin Friis Møller.

POTENTIALE SVARENDE TIL TO KRAFTVÆRKER

I DANVA bakker man fuldt op om medlemmernes udnyttelse af varmen i spildevandet:
”Hvis forsyningsselskaberne ikke er begrænset af andre ting, så som at kraftværker skal holdes i gang, så bør der næsten komme et krav om at udnytte varmepotentialet i de op mod 750 mio. m³ vand på renseanlæggene om året. Det repræsenterer en energimængde, der svarer til 6-700 MW eller to pænt store kraftværker,” siger direktør i DANVA Carl-Emil Larsen.

Del af industrisymbiosen

Spildevandet kommer primært fra industrier i Kalundborg, hvor både Novo Nordisk og Novozymes har fabriksanlæg med store spildevandsmængder med en relativt høj vandtemperatur. Udnyttelsen af varmen i spildevandet er ifølge Hans-Martin Friis Møller en logisk følge af, at man i den såkaldte industrisymbiose i Kalundborg hele tiden forsøger at udnytte ressourcerne bedre og sende energi på tværs af private og offentlige virksomheder gennem kilometerlange rør, så en rest på én virksomhed bliver til en ressource hos nabovirksomheden. Her spiller Kalundborg Forsyning en afgørende rolle.

Varmepumpen i Kalundborg fungerer ved, at den udnytter overskudsvarmen og energien i spildevandet ved, at spildevandet kører gennem et pladeveksler anlæg, der trækker varme ud af det 30 grader varme vand. Denne varme overfører varmepumpen til fjernevarmesystemet. I alt sænker man derved temperaturen i spildevandet med 8 grader.

”Tilbagebetalingstiden er ca. 4 år, så det er en ganske fornuftig business case for os. Der er godt nok noget usikkerhed omkring lovgivningen om udnyttelse af overskudsvarme, der kan ændre bundlinjen lidt. Men anlægget er blevet endnu bedre for os, siden vi foretog investeringen i 2016, fordi elpriser og afgifter er sænket, så vi er ikke bekymrede,” siger Hans- Martin Friis Møller.
Han tilføjer, at da varmepumpen drives af elektricitet, skal elproduktionen være så grøn som muligt, for at det stadig er en miljømæssig fordel. Det går hele tiden i den rigtige retning, da elproduktionen i Danmark bliver stadigt grønnere.

Tilbagebetalingstiden er ca. 4 år, så det er en ganske fornuftig business case for os.

Roskilde på vej

Hos multiforsyningsselskabet FORS A/S i Roskilde har man fulgt Kalundborg nøje og ladet sig inspirere til at investere i en 8 MW varmepumpe, der udnytter varmen fra det rensede spildevand på Bjergmarken renseanlæg. Indtil nu løber varmt udløbsvand ud i Roskilde Fjord, hvor ingen har glæde af det.

”Vores investering i varmepumpeanlægget er vurderet til en tilbagebetalingstid på 5 år. Vores beregning viser, at 14 pct. af byen vil kunne forsynes med fjernvarme med varme fra spildevandet,” fortæller projektleder i FORS A/S Lærke Ærenlund.

Som medlem af VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) er der et generelt krav om, at max 15 pct. varme må produceres lokalt, og det har man derfor holdt sig indenfor. Det er ikke nyt for FORS A/S at være energiproducent, da man allerede er det i Holbæk.

”Som klimakommune passer projektet perfekt i Roskilde, og vi oplever stor politisk opbakning, ligesom vi har fået dispensation fra kraftvarmekravet af Energistyrelsen,” siger Lærke Ærenlund.

Dansk Fjernvarme glæder sig

Hos Dansk Fjernvarme glæder man sig over udsigten til, at mere varme fra spildevand (samt grundvand eller havvand) sendes over i danskernes fjernvarmenet. Forventningen er størst til varme fra spildevandet, da temperaturen gennemsnitligt er højere her. Der findes omkring 800 spildevandsanlæg i Danmark, og de større anlæg ligger altid ved større byer, der alle har fjernvarmenet, hvilket er forudsætningen for, at det giver mening at udnytte varmen.

”Vi opfordrer alle vores medlemmer til at gå med i projekter, hvor varmen fra grundvand eller spildevand udnyttes. Men de skal selvfølgelig sætte sig sammen og finde ud af, hvad der er muligt, for al varmen må jo ikke hives ud af spildevandet, så de biologiske processer går i stå. Det skal samtidig hænge økonomisk sammen, og derfor råder vi til, at man bruger en rådgiver, der kender varmeforsyningsloven,” siger Kim Behnke, der er udviklingschef hos Dansk Fjernvarme.

Attraktiv CO₂-løsning

Han peger på, at fjernvarmen kan give et stort bidrag til Danmarks 2030 CO₂-reduktionsmål – og her er udnyttelsen af varme fra spildevandet et vigtigt element. Der findes mange naturgasfyrede kraftvarmeværker, der skal konverteres, og de mindre værker, der er under 20 MW indfyret, er udenfor kvotereguleringen. Hvis man her udnytter varmen fra spildevandet via varmepumper, slår det direkte igennem på CO₂-reduktionen.

”Derfor anbefaler vi disse værker at bruge varmepumper, og så længe de ikke kan bruge industriens overskudsvarme på grund af afgifts-udfordringer, er spildevandsanlæggene de mest attraktive,” siger Kim Behnke.

Han understreger, at selv om man kommer til at bruge industriens overskudsvarme en dag – og det gør man – så vil man fortsat have brug for varmen fra spildevandet.

”Vi omstiller til VE af klimahensyn, og det er vigtigt med en bred pallette af varmekilder. De store kraftværker bruger jo enorme mængder energi, der skal skaffes på anden vis,” siger Kim Behnke.