P1033167.jpg

Energiproduktionen afhænger blandt andet af vejret, men med de seneste optimeringer er ambitionen, at Renseanlæg Vest skal ligge stabilt med en selvforsyningsgrad over 100 procent.

Esbjerg på et af landets største renseanlæg nærmer man sig en milepæl. Faktisk har man været oppe at vende over de 100 procent selvforsyning på elektricitet, men det bølger lidt. Set hen over de sidste par år ligger procenten omkring 85 med de nyeste tal for 2019 indregnet.

“Vi skal lave mest miljø for pengene. Det skal ikke bare være selvforsyningsgrad for at være selvforsyningsgrad. Men det er klart, at vi skal over de 100 procent og ligge der stabilt. Det er vores ambition. Og vi er faktisk deroppe nogle måneder i løbet af et år,” fortæller Lisbet Adrian, driftsleder i DIN Forsyning.

Hvad har de så gjort i Esbjerg for næsten at være selvforsynende med elektricitet? De har i hvert fald ikke bygget et splinternyt, højeffektivt renseanlæg for mange, mange millioner kroner. Det oprindelige Renseanlæg Vest stod færdigt i slutningen af 1950’erne og er således over 60 år gammelt. Siden er der blevet udvidet, moderniseret og optimeret, så tiden ikke er løbet fra anlægget.

Frugten af mange års arbejde

En af forudsætningerne for energioptimeringerne på Renseanlæg Vest er, at selve bygværkerne ikke skal laves om. Der skal heller ikke bygges nyt. Så besparelserne og forbedringerne skal altså findes inden for de nuværende rammer.

Der er ikke én bestemt ting, som har ændret det hele. Tværtimod er der tale om et langt, sejt træk, hvor graden af selvforsyning er steget støt og roligt gennem årene.

“Det er noget, vi har arbejdet på i rigtig mange år. Den ene del af det handler om at få udnyttet ressourcerne i slammet bedst muligt til energiproduktion. Og den anden del drejer sig om at se på optimering af vores udstyr og vores styring, så vi bruger mindre el i vores processer,” forklarer Lisbet Adrian.

Der er særligt to områder, hvor der på det seneste er foretaget optimeringer på Renseanlæg Vest.

Som på mange andre renseanlæg fylder beluftningen også her meget i energiregnskabet. Der er tale om et af landets største renseanlæg med en kapacitet på 290.000 PE, så små optimeringer kan betyde meget i det lange løb. I foråret 2019 skiftede DIN Forsyning to af anlæggets store, pensionsmodne blæsere ud med nogle nye og mere energieffektive. Den tredje og sidste blæser blev udskiftet i januar i år.

Fuld udnyttelse af ressourcerne

Et andet sted på den store matrikel er placeret tre fuldvoksne snekkepumper, som flytter rundt på de store mængder spildevand. Hver af disse pumper skal også optimeres med nye motorer og gear, så de bruger mindre strøm.

“Når sådan en snekke kører, trækker den jo omkring 80 kW, så hvis vi bare kommer 10-15 procent ned i energiforbruget, giver det noget i løbet af et år i forhold til energibesparelse,” fortæller Lisbet Adrian.

På Renseanlæg Vest i Esbjerg er der desuden behov for at udvide rådnetanksystemet, fordi slammængden er steget. Derfor har man de sidste par år ikke kunnet udnytte alt slam til biogasproduktion.

“Vi har den beton, vi har. Så vi laver om på måden, vi driver det på. Målet er at få hele slammængden ind på rådnetankene og dermed udnytte det mere hensigtsmæssigt, end vi kan i dag,” siger Lisbet Adrian.

Varme somre giver mindre gas

De sidste par varme somre har desuden medført, at slammets energi-indhold er lavere.

“Når det er varmt, sker der simpelthen det, at forrådnelsen allerede begynder i kloakken, og når vi får slammet ind i rådnetankene, er der mindre gas i det,” forklarer Lisbet Adrian.

For at få mest muligt ud af slammet, vil man på Renseanlæg Vest forsøge at få slammet hurtigere ind i tankene. Det skal ske ved en mere dynamisk brug af primærtankene, der modtager spildevandet fra sandfangene.

“Vi har fem primærtanke til rådighed, men der er ingen, der siger, at de skal være i brug alle sammen hele tiden. Så ved at tilpasse antallet af primærtanke til den aktuelle belastning, kan man sørge for, at opholdstiden bliver kortere, så slammet er så frisk som muligt, når det kommer ind i rådnetankene,” siger Lisbet Adrian.

Hvis der så kommer regn og høj belastning, kan man åbne op for flere af tankene efter behov.

Ud over elektricitet producerer gasmotoren også varme. Regnede man varmen med, ville renseanlægget ligge langt over 100 procent i selvforsyning, forklarer Lisbet Adrian.

En del af varmen bliver brugt på selve anlægget, og resten bliver sendt ud på fjernvarmenettet.