Jeppe Bøllehus, maskinmester i Vand og Affald, har stået for at føre en række energibesparende projekter ud i livet.

Vand og Affald (VA) i Svendborg har i flere år arbejdet målrettet med energibesparelser i spildevandsselskabet. De lavest hængende frugter er nu ved at være høstet, og VA må erkende, at nogle af de rigtig store energibesparelser kan være svære at realisere – men det får dem ikke til at give op.

Pumperne er hjertet i et spildevandsselskab. De er et vitalt organ, som uophørligt sender spildevandet under jorden hele vejen fra forbrugeren, gennem land og by, til renseanlæggene og derefter langt ud i havet.

Men de er også et meget krævende organ. De kræver vedligehold, er følsomme over for eksempelvis affald i kloaksystemet, og så sluger de meget strøm. Derfor er pumperne også en af de ting, man ser på, når man vil lave energibesparelser. Sådan er det i hvert fald hos VA i Svendborg, som i godt ti år har arbejdet med energiforbedringer på renseanlæg og i kloaksystemet.

Frekvensstyring

I kloaksystemet var første skridt at udskifte og reparere utætte og nedslidte pumper, samt identificere hvor der kommer uvedkommende vand ind i systemet. Derefter kom turen til VA’s hovedpumpestation på havnen, som fik udskiftet en forældet styring og i den forbindelse sat frekvensomformer på de tre pumper, der hver yder 160 kW.

Elektriker Thomas Egel er en af dem, der har været involveret i energiforbedringerne i pumpesystemet, og de seneste par år har hans fokus været på at opsætte frekvensomformere på pumpestationer i området 7,5-30 kW, hvor der kan findes den største besparelse.

”Jeg er blevet klædt godt på gennem kurser hos Ferskvandscenteret og ikke mindst gennem Elforsks håndbog i energibesparelser. Jeg vil anbefale, at man bruger den viden, der er at hente her,” siger Thomas Egel, som foreløbigt har sparet omkring 40.000 kWh/år på frekvensstyring.

Energioptimering på renseanlæg

På VA’s største renseanlæg, Egsmade, har spildevandspumperne også været under lup. Her blev udløbspumpestationen renoveret i 2008, og der blev opsat frekvensomformere. Samtidig installerede VA en lille og mindre energikrævende pumpe, som klarer opgaven, når der er normalt flow af spildevand, mens de to større pumper træder til, når der er meget vand i systemet.

I 2014 fik Egsmade Renseanlæg varmepumper, som udnytter varmen i det rensede spildevand til at producere varmt brugsvand og opvarme mandskabsbygninger, værksteder og haller. Med varmepumperne er energiforbruget til opvarmning faldet fra 375.000 kWh årligt til under 100.000 kWh/år, samtidig med at et fossilt brændstof (fyringsolie) er erstattet med vedvarende energi.

Meget at hente på beluftning

I begyndelsen af 2019 fik VA lavet en energiscreening af renseanlæg og kloaksystemet. Jeppe Bøllehuus, der er nyuddannet maskinmester, blev derefter ansat til at føre projekterne ud i livet, og allerede efter et år kan han se resultater.

En af de små justeringer, der har givet bonus, er frekvensstyring af beluftning (iltning) af spildevandet på et mindre renseanlæg i Gudme. Renseanlægget udleder det rensede spildevand til en å, og derfor bliver det iltet lige inden det sendes ud i åen. Men man kunne se, at vandet fik mere ilt end nødvendigt – og så var der jo mulighed for at skrue lidt ned.

”Her måtte vi bare prøve os frem og skrue langsomt ned, indtil vi endte så tæt på iltningskravet som muligt,” siger Jeppe Bøllehuus.

Fra teori til virkelighed

Generelt er beluftning en af de ting, som sluger meget energi på renseanlæggene. På Egsmade Renseanlæg bruges cirka halvdelen af anlæggets årlige forbrug på to millioner kWh til beluftning, og energiscreeningen viste, at anlægget kunne spare en fjerdedel af sit samlede energiforbrug ved at udskifte den fra overfladebeluftning til bundbeluftning.

I praksis ser det dog lidt anderledes ud: Den store energibesparelse får man på anlæg med dybe tanke, men på Egsmade er tankene lavere, og det vil kræve, at man blæser mere luft i tanken, end beregningerne viser.

”Så er vi måske nede på en reel energibesparelse på 5 procent i stedet, og så bliver det svært at argumentere for, at vi skal investere i sådan en løsning,” siger Jeppe Bøllehuus.

Eksemplet med beluftning viser, at man ikke bare kan tage energiscreeningen og gå ud og realisere projekterne et for et.

”Én ting er, at man teoretisk kan finde en energibesparelse, men der kan være bump på vejen, når den også skal spille sammen med de mange processer, der er på et renseanlæg,” siger Jeppe Bøllehuus.

Giver ikke op

Et andet eksempel på, at virkeligheden kan spænde ben for de gode idéer, er VA’s ønske om at etablere 3000 m2 solceller på Egsmade Renseanlæg, hvor et skitseprojekt viste en kort tilbagebetalingstid og en energiproduktion på 250.000 kWh årligt. Men projektet blev stoppet, da anlægget ligger inden for kystbeskyttelseslinjen.

Jeppe Bøllehuus har dog ikke opgivet at finde flere energibesparelser.

”Vi må hele tiden være kreative, og så tror jeg nok, vi kan finde mange flere energibesparelser. Jeg kunne godt tænke mig at se på muligheden for at frekvensregulere blæserne på vores sand- og fedtfang. Her kan der muligvis spares en del energi, samtidigt med at man har mulighed for at regulere processen, så der bliver taget mere sand ud – i hvert fald ifølge teorien.”

EKSEMPLER PÅ ENERGIBESPARELSER I SPILDEVANDSSELSKABET

• Frekvensstyring af pumper i kloaksystemet: 40.000 kWh/år
• Mindre tørvejrspumpe på udløbspumpestation: 20.000 kWh/år
• Varmepumper udnytter varmen i det rensede spildevand: 275.000 kWh/år
• Frekvensregulering af beluftning inden udløb på Gudme Renseanlæg: 30.000 kWh/år
• Luft/luft varmepumper til opvarmning af mandskabsbygninger på fire mindre renseanlæg: 20.000 kWh/år
• Reduceret driftstid på omrørere på Hørup Renseanlæg: 30.000 kWh/år
• Udskiftning til LED-belysning: 5000 kWh
• Energistyring af ventilationsanlæg: 6000 kWh

Desuden har VA opsat to biogasmotorer i forbindelse med rådnetank på Egebjerg Syd Renseanlæg: produktion af 200.000 kWh/år (svarende til cirka ¼ af anlæggets årlige elforbrug) og varmeproduktion på ca. 500.000 kWh/år.