DANSKVAND har talt med tre ungdomspolitikere om drikkevand og klimatilpasning. De vil se handling bag de grønne ord og ser frem til et grønt folketingsvalg. Der skal gives mere jord tilbage til naturen, og pesticiderne skal ud af drikkevandet, mener de.

Lea Carstensen.jpg
LEA LINDBERG CARSTENSEN Tidl. formand for DSU Fyn, nu i DSU’s nationale hovedbestyrelse. Pædagogstuderende.

"Det er jo helt sindssygt, at vi hører alle de her historier om pesticider i drikkevandet. Hvorfor bliver det ikke taget langt mere alvorligt? Det ender jo med, at folk ikke vil drikke vandet fra vandhanen.”

Lea Lindberg Carstensen ser den nye BNBOaftale som et godt skridt på vejen, men der skal gøres meget mere, og der skal prioriteres beskyttelse af grundvandsdannende arealer. ”

Vi kan ikke blive ved at med lukke boringer rundt om i landet, og det med at rense drikkevandet, synes jeg er et skråplan.”

Hun vurderer, at Landbrug & Fødevarer med det fælles forslag med Danmarks Naturfredningsforening viser, at de har indset, at det ikke kan fortsætte som nu, og at de er blevet mere omstillingsparate.

”Bier og andre insekter er ved at forsvinde i stort tal. Der gives dispensationer til at bruge bidræbere, selvom EU har forbudt dem. Hvordan kan den slags blive stemt igennem, hvis vi mener det alvorligt med at passe på natur og grundvand?”

Ned med klimaaftrykket

Det handler for DSU om at reducere CO2-udledningen, og her skal der sættes ind med flere træer, mere skov, mere natur. Den anden side af sagen er så at skabe resultater uden i verden.

”Vi påvirkes selvfølgelig af klimaforandringer i Danmark, men der er steder i verden, hvor folk lider meget mere under dem. Her skal vi hjælpe med at skabe resultater, fx via træplantningsprojekter at hjælpe med at stoppe tørke og ørkenspredning. Vi har også vandteknologiske løsninger, der kan hjælpe med skabe en verden i bedre balance.”

Alle danskere har et ansvar, mener hun. Man KAN leve grønnere og skabe forandringer, så danskernes høje klimaaftryk reduceres. Men det hele kan ikke lægges på den enkelte. Der skal strukturelle forandringer til, og det kræver, at der tages ambitiøse politiske beslutninger.

”Alle politikere bør holdes op på at skabe resultater. Det gælder både i Danmark og på EU-niveau.

Skal man se positivt på det, så synes jeg, at fokus på FN’s verdensmål viser, at både mange politikere og virksomheder tager klimaudfordringen seriøst.”

Nadia Gullestrup.png
NADIA GULLESTRUP Klima- og miljøordfører i Radikal Ungdom. Naturressourcestuderende.

"Vi skal have mere natur, mere pesticidfri jord og derfor skal der også ske individuelle vurderinger af, hvor der må sprøjtes og i hvilke mængder. Og vi skal have brede aftaler, så nye tiltag ikke fjernes igen efter et valg.”

Derfor glæder Nadia Gullestrup sig også over forslaget fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, for det viser, at landbruget godt vil bidrage. Også selv om de kommer til at afgive jord og får restriktioner pålagt.

”Det er mega fedt. Men det skal jo først besluttes politisk… så lad os nu se!”

Hun foreslår, at EU's hektarstøtte gøres mere fokuseret på at fremme reelt bæredygtigt landbrug. Og så skal der satses meget mere på forskning og teknologisk udvikling. Brugen af droner, der kan hjælpe med at pletsprøjte, er et eksempel på, hvad det kan give.

Borgerforslag

”Men de må se at rykke på Christiansborg. Når der kommer et gennemarbejdet borgerforslag om en ambitiøs klimalov, og alle politikere siger, at de er enige, hvorfor bliver det så ikke omsat?”

Hun er træt af, at mange ikke tager klimaet alvorligt nok.

”Min generations største udfordring er klimaforandringerne. Derfor studerer jeg naturressourcer, for jeg vil gøre noget! Og jeg vil bruge det bagefter, når jeg skal arbejde. Vi har et mega stort klimaaftryk per dansker, men vi kan trods alt ikke kræve, at hver dansker kun må have et aftryk på fem tons CO2. Men man skal gøre klimavenlighed spiseligt for alle, så vi undgår, at nogle entusiastiske lever på et klimaeksistens minimum, og de så kritiserer andre for ikke at være klimavenlige nok.”

Handle internationalt

Det giver mest mening, at når de større byer lægger klimaplaner og laver klimatilpasning, så er det primært skattebetalt via staten og kommunerne i samarbejde med kommunalt ejede forsyningsselskaber, mener Nadia Gullestrup.

”Vi har et voldsomt klimaaftryk på 17 tons CO2 årligt pr dansker, så vi skylder at reducere hos os selv. Men samtidig skal vi tage ansvar ved at give vores bidrag til klimatilpasningen ude i verden, hvor vi handler og sælger. Meget gerne ved at leve op til FN´s verdensmål.”

Mikkel Nimgaard Schultz.jpg
MIKKEL NIMGAARD SCHULT Klima-, miljø- og transportordfører for Venstres Ungdom. Studerer statskundskab.

"Det er et glimrende udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, der normalt ikke er enige om så meget, om at tage en masse jord ud af produktion og give den tilbage til naturen. Vi har brug for, at der indgås aftaler på tværs, så vi får reelle forandringer.”

Det er dog vigtigt for Mikkel Nimgaard Schultz, at det sker ved ordentlig kompensation af de berørte landmænd. Han er skuffet over, at landmændene slet ikke har nået de målsætninger om reduktion af CO2 udledninger, som de selv har lovet.

”Det er helt afgørende at få sikret drikkevandet, og det overordnede mål er at få pesticiderne helt ud af drikkevandet, men jeg vil ikke stå og sige, hvornår den målsætning skal nås. Jeg tror samtidig på, at nye teknologier kan hjælpe os med fx at forbedre måden at bruge sprøjtemidler på, så der bliver brugt langt færre af dem.”

Ikke kun det offentlige

Klimatilpasning er det offentliges opgave, men ikke alene. Private virksomheder og pensionskasser bør også træde til og bidrage til klimatilpasningsprojekter.

”Private virksomheder må også tage deres del af ansvaret og fx være med til at håndtere oversvømmelser som følge af storme og ekstreme nedbørsmængder. Dertil er vi i VU optimistiske i forhold til, at teknologiske løsninger kan hjælpe med at nå de nødvendige klimatilpasningsmål.”

Det kunne fx være, når private virksomheder udsættes for klimapåvirkninger hos dem selv. Man kan jo også håbe, at private virksomheder vil bidrage og give noget tilbage til nærområdet, hvor de ligger. Men han synes, det er svært at tvinge dem.

”Der er også et lukrativt marked for klimaløsninger, hvor danske miljø- og energiteknologiske virksomheder har en masse at byde ind med både herhjemme og internationalt. De har selvfølgelig incitamenter for at bidrage.”

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.