Høegh og Gade -  26.jpg

Henrik Høegh og Steen Gade glæder sig over, at vandforsyning og håndtering af spildevand nu er koblet til samfundsengagement. De foreslår at fjerne formelle hindringer for klimatilpasning. De betegner det som vigtigt at sikre rent drikkevand, men er ikke enige om alle initiativer på vejen dertil.

Hvordan synes I selv, at det går? Det var det grundlæggende spørgsmål, da DANSKVAND samlede to tidligere centralt placerede landspolitikere til en debat om erfaringerne med vandsektorloven fra 2009 og den senere revision.

Begge har været dybt involveret i udformningen og kommer vidt forskellige steder fra med hensyn til politisk ståsted og bagland. Henrik Høegh er forhenværende fødevareminister fra Venstre, tidligere viceformand i Dansk Landbrug og nuværende næstformand i Lolland Forsyning. Steen Gade er tidligere SF-miljøordfører – og desuden forhenværende direktør i Miljøstyrelsen.

Med tanke på det forestående folketingsvalg var mødet henlagt til et lokale under taget på Christiansborg. De to eks-landspolitikere blev nemlig også bedt om at komme med bud på en frisk politisk dagsorden på området.

 

Om Henrik Høegh

  • Født 1952
  • Selvstændig landmand
  • Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri 2010-2011
  • Tidligere medlem af Folketinget for Venstre
  • Forhenværende viceformand i Dansk Landbrug Næstformand i Lolland Forsyning
  • Første viceborgmester i Lolland Kommune.

”VALGPAROLER”

Her er der plads til forbedring til gavn for drikkevand, spildevand og klimatilpasning:

  • Vandselskaber skal have bedre muligheder for at deltage i aktiviteter, hvor de kan yde et bidrag
  • Vandselskaber skal i højere grad gøre deres arbejde synligt for brugerne
  • Vandsystemet skal være CO2-neutralt
  • Beskyttelsen af grundvandet skal gennemføres, hvor problemet er, og ikke ved at lave ”hovedløse” cirkler om boringer.

Generelt konstaterer Henrik Høegh og Steen Gade med tilfredshed, at vandsektorloven har været med til at udvikle sektoren ved at tydeliggøre om ejerskabet, at vandselskaber står med ansvaret for driften. Der er kommet mere professionalisme og samfundsengagement.

Men de så gerne, at der blev sat fart i ”paradigmeskiftet” hen imod, at selskaberne får hovedrollen på området drikkevand, spildevand og klima. De synes, at kravene om effektivisering er lige lovlig skrappe, og de vurderer, at ambitionen om at understøtte teknologisk innovation måske ikke er fuldt forløst.

Selskaber med bredere opgave

Steen Gade: ”Oplæggene fra Finansministeriet til vandsektorloven var præget af en al for snæver forsyningstænkning. Det var overdrevet, hvor meget økonomisk effektivisering man kunne opnå. Jeg synes, at resultatet blev godt. Det var især et fremskridt, at der blev åbnet for at tage bredere hensyn – blandt andet til miljøet – end blot at føre vandet hurtigst og billigst frem til brugerne.” Henrik Høegh: ”Der var rigtigt at give vandselskaber mulighed for at engagere sig mere i miljøopgaver, og dette synes jeg så nogenlunde er lykkedes. Det var også nødvendigt at se på effektivisering, men jeg kunne konstatere under lovrevisionen, at små vandselskaber havde fået en alt for stor administrationsbyrde og alt for høje revisorregninger. Jeg håber, at vi med indførelsen af bagatelgrænser og en godkendelsesperiode på flere år forbedrede vilkårene. Men ellers tror jeg, at vandselskaberne stadig er ved at lære, hvordan det er at være et selskab. Vi skal være bedre til at servicere brugerne.” Steen Gade: ”Jeg foretrækker at se det som en opgave om borgerinddragelse. Modellen er god. Jeg ønsker ikke, at der kommer private selskaber ind og styrer forsyningen.” Henrik Høegh: ”Jeg er enig i, at vi ikke skal have private selskaber ind her.” Steen Gade: ”Når det gælder teknologiudvikling og innovation, fik vi taget visse skridt i loven, men vi er ikke kommet ret langt i forhold til målsætningen om at øge eksporten af vandteknologi. Det giver ikke mening her, at der er skåret i MUDP (den statslige støtte til miljøteknologisk udvikling, red.).” Henrik Høegh: ”Åbningen for et samarbejde mellem vandselskaber og private virksomheder om teknologiudvikling var en begyndelse.”

Om Steen Gade

  • Født 1945
  • Læreruddannet
  • Tidligere medlem af Folketinget for SF, SF-miljøordfører, formand for Folketingets miljøudvalg samt SF-gruppeformand
  • Direktør i Miljøstyrelsen 1999-2003
  • Formand for Nyt Europa.

”VALGPAROLER” Her er der plads til forbedring til gavn for drikkevand, spildevand og klimatilpasning:

  • Vandselskaber skal være med til at påtage sig et ansvar for de store samfundsopgaver på området, så dette opleves som selvfølgeligt af brugerne
  • Vandsystemet skal mindst være CO2- neutralt
  • Der skal stilles krav til spildevand som en ressource
  • Beskyttelsen af grundvandet skal forstærkes – blandt andet med en sidste frist for fortynding af forurenet vand.

Opfordring til klimasamarbejde

De to tidligere landspolitikere fastslår samstemmende, at vandselskaber skal deltage i tilpasning til klimaændringer. I detaljerne er der gradsforskelle. Steen Gade: ”Det er nødvendigt at stille nationale krav om et CO2-neutralt vandsystem med en tidsfrist.” Henrik Høegh: ”Jeg er enig i, at det er bedst med nationale krav her, men der bør tages hensyn til lokale forhold. Der er langt mellem husene på Lolland. Hvis vi skal binde os sammen med rør, skal vi bruge 36-37 meter pr. borger. Det giver langt flere omkostninger end for eksempel i København, hvor de skal bruge 33 centimeter pr. borger. Jeg synes også, at der er et voldsomt behov for revision af loven, så vores vandselskaber tilskyndes til at samarbejde om klimatilpasning. Det kan være om et fælles vandreservoir i én kommune, som hjælper til at undgå, at mange kældre bliver oversvømmet i andre kommuner.”

Steen Gade: ”Ja, måske kunne man have et fast mødesystem med udveksling af informationer og planer. Jeg synes også, at kravet om 25 % kommunal finansiering af klimatilpasning skal sløjfes. Det ligner en idé fra Finansministeriet. Mange kommuner har en dårlig økonomi, og så bliver forpligtelsen en bremse. Her har vandsektoren en chance for at blive forstået som vigtig.”

Henrik Høegh: ”Ja, vandselskaber skal være en del af løsningerne. Vi skal skabe stolthed blandt kunderne.”

Både Henrik Høegh og Steen Gade tilføjer om spildevand, at forsyningsselskaberne nu opfatter spildevand som en ressource, men de bliver i flere tilfælde hæmmet i at udføre fornuftige aktiviteter af økonomiske pålæg.

Det sårbare grundvand

Så langt i samtalen er de to tidligere landspolitikere gennemgående enige trods forskellig politisk observans. De kan også finde sammen om en model for beskyttelseszoner af hensyn til drikkevandskvalitet. Men de har ikke samme opfattelse af, hvor hurtigt det er nødvendigt at gå frem for at værne om grundvandet.

Henrik Høegh: ”Man har endnu engang valgt den nemme løsning med bare at øge den sprøjtefrie cirkel om boringerne. Men det har intet med intelligent beskyttelse af grundvandsmagasinet at gøre. Uanset om det gælder pesticider eller nitrat, burde man sætte ind, hvor der er ’lodrette kloakker’ og utætheder, og det kan i praksis være to kilometer fra en boring.”

Steen Gade: ”Næste skridt må blive også at beskytte de områder, hvor grundvandet dannes.

Henrik Høegh: ”Grundvand kan sagtens dannes under et godt beskyttende lerlag. Det vigtige må være at beskytte grundvandet, der hvor det er ubeskyttet.”

Steen Gade: ”Vi har store udfordringer med forurening. Den famøse landbrugspakke fra 2016 har ført til, at vi får mere nitrat i vores drikkevand. Det andet problem er cocktaileffekterne af gamle pesticider.”

Henrik Høegh: ”Jeg tror ikke, at choktallene om nitrat i grundvandet fra 2017 er typiske. Lad os nu se tallene fra 2018. Da var det så tørt, at der næppe kom noget nitrat igennem fra jordoverfladen. Jeg kan bedst lide en praktisk tilgang til problemet. Et af de bedste initiativer er varslingsområderne for grundvand. Vådområdeprojekterne er et andet eksempel. Landbrugs- og miljøinteresser er ved at finde sammen.”

Steen Gade: ”Det er glimrende, så længe vi blot husker, at vi skal gå hurtigere frem med restriktioner. Situationen er temmelig alarmerende.”

Og dermed er samtalen slut. Henrik Høegh konstaterer med et smil, at de begge burde opstille til folketingsvalget. De kan da hurtigt skrue en plan sammen. Steen Gade nikker og tilføjer, at Finansministeriet i så fald først skal indvies i de politiske initiativer i en sidste fase. 

Høegh og Gade -  9.jpg